Klik på ANNES MIGRAENE (lige ovenfor) for at læse bloggen.
Amitriptylin (markedsføres af Lundbeck, også under navnet Saroten) bruges som forebyggende mod kronisk migræne og spændingshovedpine. Men grundlaget for at vælge denne medicin er yderst spinkelt. Det vil være til patienternes bedste, om Amitriptylin sendes på pension.
Læs videre “Amitriptylin bør droppes mod migræne og/eller spændingshovedpine”
Histamin dannes i mange af vores fødevarer, hvis de ikke opbevares korrekt. Histamin er også et signalstof i kroppen, og vi har til stadighed et (passende lille) lager i kroppen. En allergisk reaktion udløser dannelse af mere histamin, som er med til at fjerne det stof, vi er allergiske overfor.
Forskningen, som fokuserer på histamin og migræne, har indtil for få år siden oftest anbefalet at finde en histaminfattig kost. Der har også været en (lille) sværm af publikationer, som har kastet tvivl over, om histamin overhoved kan udløse migræne.
Omkring 20% af den vestlige verdens befolkning har købt medicin, som har virkning som antihistamin.
Læs videre “Histamin og migræne”
Omkring 1% af den voksne befolkning lider af svimmelhedsmigræne. Det svarer i runde tal til at hver 10’ende migræniker er svimmel. Det er især kvinder, som rammes, og der er flere forskellige undertyper af svimmelhedsmigrænen.
Den typiske svimmelhedsmigræne kan være ensidig eller dobbeltsidig. I 2017 kom der en formel diagnose (se længere nede).
En rapport fra 2022 fra en undersøgelse med 103 personer med dobbeltsidig svimmelhedsmigræne giver en del ny viden om denne type svimmelheds-migræne. Svimmelheden skyldes, at der er problemer i ørets buegange eller i hørenerven, eller begge dele. Det giver problemer med balancen, f.eks. når man går. Sidder man ned, er der ingen symptomer.
Læs videre “Migræne med svimmelhed (Vestibulær migræne)”
Biogene aminer, dvs. tyramin, phenylethylamin, octopamin og histamin, anses for at kunne udløse migræneanfald hos ganske mange migrænikere.
Lad os først se nærmere på tyramin. Det er formentlig årsag til hovedparten af fødevare-migræne-anfaldene. Tyramin findes i en lang række fødevarer, og dannes også i små mængder i vores hjerner.
Der kommer senere en omtale af migræne udløst af phenylethylamin, octopamin og histamin.
Læs videre “Fødevarer med tyramin – måske den hyppigste grund til migræne”Der er nogen (og det vides ikke med sikkerhed om det er få eller mange) som får smerter omkring øjet, samtidig med at de har migræne. Nu har denne variant af migræne i det mindste fået et navn – trochlear migræne. Det fortæller, at smerterne stammer fra en nerve, som kaldes troklear-nerven. Det er en nerve, som går fra hjernestammen til øjets overside. Det er en lang vej (for en nerve) og den snor sig gennem snævre knogle-åbninger. Så selv forholdsvis små hovedtraumer (f.eks. vis man falder og slår hovedet) kan beskadige trochlear-nerven.
Figur: https://healthjade.net/wp-content/uploads/2019/06/trochlear-nerve.jpg
Trochlea betyder garntrisse på latin. Det hentyder til, at trochlear-nerven snor sig gennem revner og sprækker på vejen mellem hjernestammen og øjet.
Er nerven beskadiget, kan man få dobbeltsyn, fordi de to øjne ikke længere følges ad helt nøjagtigt. Og så kommer der ofte migrænelignende anfald, som følges af smerter omkring øjet.
Behandling
Der er ikke en standard-behandling, men erfaringerne viser, at beta-blokkere, som sænker blodtrykket, kan reducere (ændringerne i) blodtrykket omkring trochlear-nerven, og dermed reducere smerterne. Dosis skal afpasses til hver enkelt patient. Gabapentin ser også ud til at blive valgt som behandling, specielt pga. at den ikke giver mange bivirkninger.
Denne migræne-variant er (november 2022) ikke omtalt i de danske behandlingsvejledninger.
Let læst (på engelsk): Trochlear nerve https://healthjade.net/trochlear-nerve/
Figur: https://twitter.com/neurophilic1/status/1142238730041929728?lang=ar-x-fm
Videnskab: Diagnosis and Management of Trochleodynia, Trochleitis, and Trochlear Headache (https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fneur.2019.00361/full)
Måske er det migrænen, som gør nogle af os lidt ekstra glemsomme. Måske er det alderen?
Men vist er det, at man jo KAN komme til at glemme nogle triptandage i migrænedagbogen. Måske især, hvis man er lidt bekymret ved en potentiel udsigt til medicinsanering inden lægen vil tilbyde forebyggende behandling. For der står jo stadig i Referenceprogrammet (som mange læger stadig holder fast i) at det man skal medicinsanere, hvis migrænikeren har taget triptaner mere end 9 dage om måneden i de sidste 3 måneder.
Migrænepatienters største ønske, her og nu når anfaldet raser, er smertefrihed. Vi har nok mere eller mindre lært at være tålmodige i et par timer, i forventning om at anfaldsmedicinen så har fået bugt med migrænesmerterne. Og hvis vi er heldige, også med de fleste af de andre symptomer på migræne – lysfølsomhed, lydfølsomhed, kvalme, osv.
Smertefrihed efter 2 timer er da også blevet den parameter, som oftest bruges til sammenligning af forskellige anfaldsmediciners virkning på migræne.
Nu har vi data, så vi kan sammenligne triptanernes virkning direkte med virkningen af to gepanter (Ubrogepant (Ubrelvy) og Rimegepant (Vydura)) og en enkelt ditan (Lasmiditan (Reyvow)).
Figur 1. Triptanernes effekt blev beskrevet i en dansk undersøgelse. De grå dele af søjlerne viser hvor mange der har opnået smertefrihed indenfor 2 timer, og de hvide ’hatte’ på søjlerne indikerer måleusikkerheden på gennemsnittet. Placebovirkningen er trukket fra.
Læs videre “Triptaner, gepanter eller ditaner?”
Der er stadig danske læger, som kræver en medicinsanering, inden de vil give forebyggende behandling mod migræne.
Det giver patienterne unødige smerter.
Danmark fik en ny behandlingsvejledning for migræne i 2020. I den var der en omtale af en endnu upubliceret (dansk) undersøgelse af virkningen af forebyggende behandling mod migræne.
Undersøgelsen blev publiceret hurtigt efter Referenceprogrammet, og omfattede tre forskellige behandlinger:
Læs videre “Medicinsanering inden forebyggende medicin giver unødige smerter”Ordvalget i disse blog-poster er af og til en anelse skrapt. Jeg skriver om snyd, tortur, selvmord og andre begreber af samme kaliber. Er det nu nødvendigt, i en blog om migræne? Ville budskabet ikke komme bedre frem, hvis jeg holdt kammertonen, og undgik de krasbørstige ord?
Jeg synes de skrappe ord er nødvendige af og til. For det er en alvorlig sag at være migræniker. Vi bliver ikke set og forstået, så meget som jeg gerne ville have det. Og så bruger jeg de ”måske lige lidt over kanten-ord”, ligesom Ekstrabladet gør det. Det giver opmærksomhed. Ekstrabladet har mange læsere. Måske ikke de skarpeste knive i skuffen. Men de forstår budskaberne. Og har eller får en holdning til dem.
Læs videre “Ordvalget i overskrifterne i denne blog kan måske være stødende”Vores nye CGRP-mediciner markedsføres ved hjælp af snyd.
Her kommer et eksempel på den forebyggende virkningen af Emgality (Galcanezumab) på Hortons hovedpine* . Det kaldes også Cluster headache eller klyngehovedpine. Det er tilbagevendende hovedpiner, som er endnu mere smertefulde end migræne. Patienternes reaktion på virkningen (eller en manglende virkning) af medicinen er måske lidt stærkere, end hvis resultaterne var for migrænikere.
* Desværre ligger den fulde artikel bag en betalingsmur. Jeg har derfor kopieret den vigtigste graf og sat den ind nedenfor (med de grønne søjler).
Lige netop dette eksempel indeholder alle de data, som er nødvendige for at regne ud, hvor mange personer, der faktisk fik den forventede lindring. Alle data var korrigeret for placebovirkningen, inden de blev publiceret.
