Drikker du kaffe? Måske er det årsagen til din migræne…

Tilføjet oktober 2020:

Et norsk forskerteam ville følge op på forholdet mellem kaffe og migræne. Men de kunne kun finde 10 villige forsøgspersoner. En sprang hurtigt fra, og så var der 9 tilbage. Syv af disse fik kraftig migræne, da de stoppede med deres kaffe-drikning. En sprang derefter fra – så var der 8.

Da de resterende forsøgspersonerne atter fik lov til at drikke kaffe, fik en af dem et migræneanfald.

Forskerne konkluderede, at det udløser migræne, når man pludseligt lægger kaffen på hylden. Så drik bare kaffen som normalt.


Den oprindelige tekst begynder her.

Det er i hvert fald konklusionen på en lille undersøgelse fra Harvard University (1). Artiklen blev citeret mange steder f.eks. af den amerikanske TV-kanal NBC News og Sci-News. Men selvom afsenderens adresse lyder som high class forskning, så er hverken undersøgelsens metode, resultaterne eller konklusionen helt fine i kanten.

Læs videre “Drikker du kaffe? Måske er det årsagen til din migræne…”

Region Hovedstaden burde prøve kronisk migræne

En del migrænikere i og omkring Region Hovedstaden har oplevet, at Dansk Hovedpinecenter (DHC) ikke kunne tilbyde injektioner med Aimovig. Årsagen var, at Rigshospitalet skulle betale en lille del af prisen på denne nye medicin. Det var der ikke plads til i hospitalets budgettet. Derfor kunne DHC desværre ikke tilbyde selv de hårdest ramte migrænikere den nye medicin.

Læs videre “Region Hovedstaden burde prøve kronisk migræne”

Atlanten skiller landene mht. medicinsanering og livskvalitet

I USA begynder man på forebyggende behandling af migræne, uden at gennemgå en medicinsanering (afgiftning). Så kommer der helt automatisk en reduktion i migrænedagene, og 8 uger uden medicin kan undgås. Det fremhæver Dr. Stephen Silberstein i et interview, som først og fremmest er en reklame for Fremanezumab (markedsføres under navnet Ajovy ). Der var også plads til lidt mere generel snak.

Læs videre “Atlanten skiller landene mht. medicinsanering og livskvalitet”

Ros, tal op, og blæs på konsekvenserne

Premierminister Theresa May gør det. Novartis, som producerer den nye forebyggende medicin Aimovig, gør det. Alle større firmaer, som gerne vil have gode aktiekurser, gør det sikkert også. De fortæller i medier og på alle ledige pladser på internettet, hvor fantastisk godt det går.

Det stiver aktiekurserne af, giver – måske – mersalg, og øger kundernes forventninger. Men øger så også skuffelserne, når vi, vælgerne, kunderne, forbrugerne, patienterne, oplever, at det var lutter varm luft, og at virkeligheden ikke svarer til de talte (eller på nettet skrevne) ord.

Læs videre “Ros, tal op, og blæs på konsekvenserne”

Løfterne bliver bedre og bedre – Emgality er på vej

Galcanezumab er den næste CGRP-hæmmer, som er på vej mod det danske marked for forebyggende medicin mod migræne. Det markedsføres af Eli Lilly under navnet Emgality. Medicinen er godkendt til markedsføring af EMA (EU’s svar på Lægemiddelstyrelsen), og bruges allerede i USA.

Den måske mest bemærkelsesværdige omtale af Emgality er en artikel publiceret i tidsskriftet Headache (et af de to mest prestige-fyldte lægetidsskrifter om migræne og hovedpine) af firmaet Eli Lilly. Der er ingen forsøg på at skjule, at det er firmaets resultater, og alle sejl er sat for at overbevise læserne om at dette er løsningen på alle migrænikeres bønner. Artiklen udkom i september 2018.

Læs videre “Løfterne bliver bedre og bedre – Emgality er på vej”

Aimovig anbefales til de hårdest ramte kroniske migrænikere

Medicinrådet og AMGROS (Regionernes fælles medicin-indkøbs-organisation) har nu vurderet (bi)virkningerne og forhandlet prisen på Aimovig til brug på hospitalerne.

Anbefalingen

De konkluderede d. 10. april 2019 tilsammen at anbefale, at migræneafdelingerne på hospitalerne kan behandle med Aimovig, hvis migrænikeren har prøvet mindst et blodtrykssænkende middel og et epilepsi-middel, uden at få en reduktion i migrænedagens antal.

Læs videre “Aimovig anbefales til de hårdest ramte kroniske migrænikere”

Vi skal da samarbejde med lægerne, ikke?

Svaret kan kun være et rungende JA. Lægerne og patienterne har samme mål: at give patienterne den bedst mulige livskvalitet, under de givne forudsætninger med sygdomme, økonomi, praktiske forhold og sikkert meget mere.

Frustrationer får patienterne til at søge utraditionelle veje mod en bedre behandling

Men det er ikke virkeligheden. Folketinget har i marts 2019 enigt besluttet, at kronisk træthedssyndrom ikke er en funktionel lidelse. Alene af den grund, at alle muligheder for et konstruktivt samarbejde eller en god dialog mellem læger og patienter var umulig. Så patienterne så kun en vej frem – en folketingsbeslutning.

Læs videre “Vi skal da samarbejde med lægerne, ikke?”

Skal Folketinget definere diagnoser?

Folketinget har enigt bestemt, at kronisk træthedssyndrom er en somatisk diagnose – dvs. de, der har disse symptomer, kan ikke mere behandles, som om de har en funktionel lidelse.

Den beslutning viser, hvor alvorlig manglen på gensidig respekt og forståelse er, når det gælder et samarbejde mellem lægerne og patienterne. Diagnosen kronisk træthedssyndrom har indtil de seneste år bygget på en samling symptomer (træthed, smerter). Og der har ikke været en simpel test (f.eks. en blodprøve), som kunne vise, at patienten faktisk har smerter og er træt. Det betyder, at lægen, som undersøger patienten, skal stole på patientens ord om, hvordan livet opleves.

Læs videre “Skal Folketinget definere diagnoser?”