…så når du op på det overskud, som de 35 største medicinalfirmaer indkasserer hvert året. Der er nemlig 40.000 km rundt om jorden (f.eks. ved ækvator) – eller ca. 40 millioner meter. De 35 største medicinalfirmaer scorer (dvs. overskud, til at spare op eller putte i lommen) hvert år 106.100 milliarder $US. Divider 106,100 milliarder $US med 40 millioner meter – det giver ca. 2½ millioner $US (eller 17 millioner kr.) per meter langs ækvator – over land og hav.
Årligt gennemsnit for perioden 2000 – 2018, opgjort milliarder $US
| Omsætning per år | Indtægt per år | Netto profit per år | % indtægt | % netto overskud | |
| Pharma (de 35 største) | 639.000 | 478.000 | 106.000 | 75% | 17% |
Danmarks bruttonationaaprodukt var til sammenligning i 2019 på 2313 milliarder kr. eller ca. 340 milliarder $US. Det er i runde tal 0,3% af de 35 største medicinalfirmaers årlige overskud. Bruttonationalproduktet beregnes som landets samlede værditilvækst på et år, dvs. værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer i et bestemt tidsrum, typisk et år.
De 35 største medicinalgiganter har, hvert år, et netto overskud, som er ca. dobbelt så stort, som hvad andre brancher med store firmaer kan opnå (17% overskud på medicin, 7% overskud på andre brancher med virkeligt store firmaer). Samtidig demonstrerer David Beck i 2020, at de 13 største medicinalvirksomheder i 2011 – 2018 havde en post i regnskaberne som kaldes ‘Other’ på omkring en tredjedel af deres indtægter (se lagkagediagrammet ovenfor). Vi kan ikke vide det – men denne post kunne bl.a. indeholde honorarer til passende meningsdannere.
Disse tal sætter Peter Gøtzsche’s ord i denne lille film fra 30. januar 2020 i perspektiv. Medicinalproducenterne har ubegribeligt mange penge til rådighed! Og hvad gør man så med de mange penge? Man køber indflydelse – f.eks. i form af ledende forskeres loyalitet, eller en sundhedsministers. Så der kan tjenes endnu flere penge.
Research, som jo er det, som er basis for ny medicin, udgør derimod “kun” omkring 17% af den årlige udgifter. Der tales i branchen meget om, at det er dyrt at udvikle ny medicin, og der er mange projekter, som ikke ender med en egnet medicin. Derfor skal der være en stor profit-margin.
Købet af nogle tusinde lægers loyalitet er helt sikkert peanuts i pharmaindustriens regnestykker.
Her ville jeg gerne have skrevet lidt om, hvor stort omfang købet af lægernes loyalitet har. En søgning på Google viste at ordene ‘doctors loyalty hospitals’ gav 40 millioner hits. Så det tager lidt tid, inden jeg har overblik over emnet.
Kik ind ved lejlighed – måske har jeg fået flikket noget sammen.
PS – nej jeg misunder ikke medicinalindustrien deres indtjening. De er dygtige, og mange af os får et bedre og længere liv, når vi får den rette medicin.
Som Peter Gøtzsche siger i den lille film, er det svært at se, hvorfor tusindvis af danske læger behøver at rådgive de store medicinalfirmaer mod god betaling. Men penge korrumperer og enhver deltids-ansættelse som rådgiver eller konsulent vil ændre på de ledende lægers loyalitet. Fra 100% fokus på min livskvalitet, vil de få en delt loyalitet mellem hensynet til patienten og hensynet til det firma, der betaler for rådgivningen.
Jeg forventer at lægen har 100% fokus på at behandle mig på bedste vis – for mig! Det er bl.a. derfor, jeg betaler lægens løn via min skat.