Antihistamin mod MOH?

Jeg har læst en del om MOH (Medicin Overforbrugs Hovedpine). Måske kunne jeg finde dokumentation på, hvad der sker i hjernen, når vi får MOH? Det har givet mig en tur ud i et område af den medicinske litteratur, som jeg ikke tidligere har mødt. Der er nemlig en lille gruppe mennesker, som udvikler det, der kaldes DIAM (Drug Induced Aseptic Meningitis) af bl.a. Ibuprofen.

Der er ingen videnskabelige artikler, som dokumenterer, at MOH og DIAM er to sider af samme sag. Men…

Læs videre “Antihistamin mod MOH?”

Hvorfor er medicinsk forskning anderledes?

Jeg læser en masse artikler i videnskabelige tidsskrifter. Mange bringer spændende nyheder, som øger vores forståelse af, hvordan vores krop fungerer, og hvordan verden generelt er sat sammen. Min nysgerrighed er stor, og hver eneste dag er der spændende nyt fra forskningen.

Afprøvning af medicin

Men indimellem er der artikler i selv de mest estimerede tidsskrifter, som er lidt anderledes. De handler om medicin. Ny medicin. Groundbreaking medicin. Og de ser ud, som om de er skrevet af en marketing-afdeling. Det er nemlig medicinalfirmaets medarbejdere, som har lavet forsøgene, som også skriver resultaterne sammen. Og lønnes af det firma, som forventer at tjene milliarder på medicinen.

Læs videre “Hvorfor er medicinsk forskning anderledes?”

Tid, empati og nysgerrighed er lægens vigtigste redskaber

Hospitalsdrift er nok lige så vanskelig at styre som kønsdriften og jernbanedriften. De to sidste er ‘lånt’ fra et citat fra år 1900 – dvs. længe før vi fik supersygehuse og de fleste af de mediciner, vi kender i dag.

“Næst efter kønsdriften, er – af de menneskelige drifter – jernbanedriften den, der sætter de fleste lidenskaber i bevægelse,” sagde folketingsmedlem J. K. Lauridsen helt tilbage i 1900. 

Læs videre “Tid, empati og nysgerrighed er lægens vigtigste redskaber”

Er det tortur når læger påfører unødig smerte?

Af og til dukker der en lille stime af nogenlunde enslydende kommentarer op på facebook-grupperne om migræne. Lige for tiden ser det ud til, at der er neurologer, som af en eller anden grund, har fået den tanke, at man kun må tage triptaner 3 dage i træk. Hvis man så har migræne på dage 4, må man holde smerterne ud – eller ty til håndkøbsmedicin (med øget risiko for at for MOH), energidrikke og andre gode husråd.

Så vidt jeg kan se, er der intetsteds beskrevet, at en triptan skulle være farlig på dag 4 i træk. Referenceprogrammet, produktresumeet og indlægssedlen siger intet i den retning. Det er heller ikke et emne, som jeg har bemærket på Pubmed – den fantastiske database med stort set alle de lægelige forskningsresultater.

Læs videre “Er det tortur når læger påfører unødig smerte?”

Referenceprogrammet og den europæiske guideline for behandling af MOH er ikke helt på linje

NB – Mini-survey (om din holdning til medicinsanering) nederst i teksten. Din mening er vigtig!

Standard-behandlingen for migrænikere med et stort medicinforbrug har hidtil været en medicinsanering. Nu kommer der måske nogle ændringer. Den Europæiske guideline er usikker på, om der er en virkning af medicinsanering.

Læs videre “Referenceprogrammet og den europæiske guideline for behandling af MOH er ikke helt på linje”

Lægerne behandler kroniske sygdomme efter “kogebøger”

Redigeret 13. august. Ændringerne handler alene om de tre fagområders tilknytning til de Lægevidenskabelige Selskaber.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har med små ændringer publiceret dette blog-indlæg som kronik d. 14. august 2020.

I USA taler man om at screene befolkningen for om de er genetisk disponerede for at få en eller flere sygdomme. Resultaterne kan så bruges fil at forebygge eller få mindre effekt ved medicinsk behandling. Jo, det er givetvis inspireret af medicinalindustrien.

I Danmark fokuserer lægerne på at skrive vejledninger/guidelines for, hvilken medicin og i hvilke doser, den skal bruges. Vejledningerne kan være skrevet i samarbejde med førende læger fra andre lande, eller kan være “lokale”, dvs. skrevet specielt til Danmark. Enhver kan skrive og publicere sådan en vejledning. Så vejledningens “vægt” afhænger især af forfatternes gode navn og rygte indenfor specialet.

Læs videre “Lægerne behandler kroniske sygdomme efter “kogebøger””

Samarbejdet mellem læge og patient blokeres

Danske Patienter og de Lægevidenskabelige selskaber har et fælles projekt. Det handler om, at patienter og læger skal (bør?) samarbejde, når der tages beslutning om en behandling. Formålet med projektet er at vælge den behandling, som passer patienten bedst, både medicinsk og i forhold til patientens ønsker om livskvalitet og meget andet. Det kræver selvfølgelig, at lægen og patienten samarbejder, at lægen præsenterer mulighederne og konsekvenserne i form af virkning og bivirkninger, lytter til patientens ønsker, så de sammen kan komme frem til det, som passer bedst ind i patientens liv. Men behandlingsvejledninger som Referenceprogrammet for behandling af Hovedpinesygdomme og Ansigtssmerter blokerer for dette samarbejde.

Det synes intuitivt klart, at det bedste resultat af en lægelig behandling fås gennem et samarbejde mellem læge og patient.
Læs videre “Samarbejdet mellem læge og patient blokeres”

Vores gener er forskellige – derfor skal vi behandles forskelligt

Jeg har sakset denne figur fra et videnskabeligt tidsskrift. Artiklen er fra 2017, så måske er der enkelte, som er blevet lidt klogere siden da. Men for mig er figuren nedenfor en øjenåbner.

Figuren er fra Clinical Pharmacology & Therapeutics vol 102, 4, oktober 2017 (side 688 -700). Hovedparten af den medicin vi tilbydes nedbrydes i kroppen af de to enzymer, som kaldes CYP3A4 og CYP2D6 (de to cirkler som er 3-sidst og næstsidst i den venstre søjle i figuren). Ca. 15% af den danske befolkning har problemer med enten CYP3A4 eller CYP2D6. En mindre gruppe har problemer med dem begge.

Hver cirkel viser, hvor stor en procentdel af befolkningen i Europa, Afrika, Øst-Asien, Syd-Asien og i Amerika, der har en række genetiske variationer.

Læs videre “Vores gener er forskellige – derfor skal vi behandles forskelligt”

Læg 2½ million dollars for hver meter der er rundt om jorden…

…så når du op på det overskud, som de 35 største medicinalfirmaer indkasserer hvert året. Der er nemlig 40.000 km rundt om jorden (f.eks. ved ækvator) – eller ca. 40 millioner meter. De 35 største medicinalfirmaer scorer (dvs. overskud, til at spare op eller putte i lommen) hvert år 106.100 milliarder $US. Divider 106,100 milliarder $US med 40 millioner meter – det giver ca. 2½ millioner $US (eller 17 millioner kr.) per meter langs ækvator – over land og hav.

Hvis der stod et menneske for hver meter rundt om jorden, svarer medicinalindustriens 35 største firmaers overskud til 2½ million $US eller omkring 17 millioner kr til hver person i kæden rundt om jorden, hvert år.
Læs videre “Læg 2½ million dollars for hver meter der er rundt om jorden…”