Forår i migræneland?

Forhåbentlig kan vi lægge MOH i graven.

Foråret er på vej, selvom det stadig er februar. Og i år tror jeg, vi får to forskellige forår: det klimatiske forår med en hel masse problemer fra global opvarmning, og et forår i behandlingen af migræne. Denne blog handler om foråret i migrænebehandlingen. Der blæser tydeligvis nye vinde blandt lægerne, og der ser ud til at komme gode løsninger på nogle af problemerne i migrænebehandlingen. Læs videre “Forår i migræneland?”

Forebyggende medicin mod migræne – det er vist bare placebo?

Bolcher kan måske erstatte forebyggende medicin?

Der er forskellige måder, at opgøre, hvor gode de forebyggende mediciner er mod migræne. Her har norske forskere set på, hvor mange doser triptan, patienterne har fået udleveret, mens de var på forebyggende behandling. Der var 9 forskellige forebyggende behandlinger, og patienterne blev bedt om efter 90, 180, 270 og 360 dage at oplyse, om de stadig tog det forebyggende middel.

Læs videre “Forebyggende medicin mod migræne – det er vist bare placebo?”

Aspartam og migræne

Aspartam mistænkes nu for at kunne øge risikoen for cancer. Medierne er lidt flor-omvundne, og siger, at det bare er en advarsel, og at man måske skal være tilbageholdende med indtaget af aspartam. Det er sikkert fornuftigt. Men i en af presseomtalerne nævntes en række diagnoser, som også er koblet til aspartam. Og migræne står først i rækken af diagnoser. Ikke for at øge risikoen for cancer, men fordi aspartam kan udløse migræne.

KAKE, som er ophav til presse-omtalen, er en uafhængig og dybdegravende TV-kanal fra Kansas USA. Jeg gætter på, at redaktøren lider af migræne.

Så endelig er der (måske) ved at komme opmærksomhed på, at der er en (uvist hvor) stor gruppe migrænikere, som faktisk reagerer med et migræneanfald, når de (måske af vanvare) har indtaget aspartam. Jeg ved af egen erfaring, at et stykke tyggegummi med aspartam giver migræne i løbet af 20 minutter, og at aspartam-indholdet i en smeltetablet Rizatriptan (3,75 mg) giver en migræne som totalt overruler virkningen af en 10 mg smeltetablet af Rizatriptan. Men en enkelt stemme er ikke et bevis. Vi skal have bedre dokumentation, for at kunne hævde, at aspartam er et problem for migrænikere.

Et hurtigt kik på de videnskabelige publikationer viser, at der ikke er studier, som bare tilnærmelsesvis fortæller os, hvor lidt (eller hvor meget) aspartam, der skal til, for at udløse et migræneanfald. Så nej, desværre, vi har kun mere perifere informationer.

Verdensproduktionen af aspartam ligger i omegnen af 3000–6000 tons om året.

Hvad ved vi?

Et indlæg ved en videnskabelig kongres i 2008 foreslog, at nedbrydningsproduktet formaldehyd kan være det, der udløser migræne hos nogle, efter indtagelse af aspartam. En senere undersøgelse viste, at formaldehyd ikke er en migræne-trigger.

En kommentar til kongres-indlægget understregede, at metanol (træsprit), som er et nedbrydningsprodukt fra aspartam, nedbrydes langsomt (i rotter). Træsprit er også kendt for at give alvorlige tømmermænd. Både metanol og formaldehyd (et andet nedbrydningsprodukt af aspartam) menes at kunne udløse en reaktion hos de mest sensitive personer. Formaldehyd nedbrydes derefter til myresyre, som er det egentlige giftstof i en træsprit-forgiftning. Hvorvidt reaktionen er en allergisk reaktion eller en udløsning af et migræneanfald bliver ikke specificeret, men begge dele kan ende med migræne-symptomer.

Kongres-indlæg er ikke nødvendigvis peer-reviewed (læst og kommenteret af eksperter) inden de publiceres. Men der er nok grund til at antage, at metanol og formaldehyd måske kan være med til at udløse migræne ved indtagelsen af aspartam.

Der er senere rapporteret flere eksempler på at aspartam kan udløse en allergisk reaktion. Det er velkendt, at en allergisk reaktion kan udløse migræneanfald hos dem, der er disponerede for migræne.

Men der synes ikke at være rapporter, som indikerer hvor stor en del af befolkningen, som får migræne af aspartam.

Annes uvidenskabelige undersøgelser

Et uvidenskabeligt survey på facebook viste, at ud af 302 deltagere i gruppen ”Migræne – ikke bare hovedpine” svarede 19% ja til at de får migræne af aspartam, 64% svarede, at de ikke får migræne af aspartam, og 17% var ikke helt sikre. Så det tyder på, at omkring hver 4. migræniker i gruppen svarede, at de havde en klar fornemmelse af, om de får migræne når de har spist noget, der indeholder aspartam.

Antager vi at en ud af 4 migrænikere reagerer på aspartam, svarer det til at der er (mindst) 25.000 danske migrænikere, som får migræne af aspartam. Tallet 25.000 er en fjerdedel af de 100.000 danske triptanbrugere. Der er givetvis også en del migrænikere, som ikke tager triptaner – og som får migræne af aspartam.

Antallet af migrænikere stiger

Antallet af migrænikere forventes at blive nogenlunde fordoblet i perioden fra 2022 til 2032.

En tilsvarende stigning forudses for asspartam-markedet.

Vi kan selvfølgelig ikke vide, om det er aspartam-produktionen som driver udviklingen i antallet af migrænikere. Men de to datasæt kan give anledning til en del tanker.

Lad os se nærmere på aspartam og migræne.

Aspartam er et sødemiddel, som smagsmæssigt nogenlunde kan erstatte sukker. Derfor findes det i stort set al slik, tyggegummi, i de fleste læskedrikke, i slankeprodukter, i ’sukkerskålen’ i små pakninger, i diabetes-kost og i rigtigt mange andre fødevarer. Lidt sødme fremmer salget af fødevarer… Foruden i medicin – f.eks. i smeltetabletter mod migræne. Faktisk bruges der på verdensbasis kun dobbelt så meget aspartam til fødevarer, som det, der bruges i medicin (se figuren; det grønne udsnit er medicin og det mørkeblå er fødevarer). Fødevarer med aspartam skal være mærket med ordet “aspartam” eller “Sødestof (E-951)” og ordene  “indeholder en phenylalaninkilde”, men mængden skal ikke deklareres. I medicin skal mængden fremgå af indlægssedlen. Så læs varedeklarationen! Også for medicinen.

Hvad kan vi selv gøre?

Vi (de 25% af migrænikerne som får anfald af aspartam) får næppe den samlede aspartam-industri til at stoppe produktionen. Det er en industri som på verdensbasis omsætter for 3 milliarder US dollars om året, og har en stigning i produktion og indtægter på et sted mellem 3 og 9% om året (meget varierende skøn fra diverse økonomiske analyse-firmaer). Men stigning forventes helt klart.

Der behøver ikke at være en årsagssammenhæng, men antallet af personer med diagnosen migræne stiger også stødt.

Annes forslag til migrænikere, som mistænker, at de får migræne af aspartam

  1. drop alle læskedrikke og slik med sødemidler
  2. vælg rene friske råvarer i stedet for præfabrikerede måltider.

Har vi brug for aspartam?

Listen over tilladte tilsætningsstoffer er vokset voldsomt de senere år. Tilsætningsstofferne bruges i de præfabrikerede fødevarer, dels for at de kan holde sig længere, og dels for at vi fristes til at købe mere af samme slags.

Vi ved ikke, om nogle af de mange andre tilsætningsstoffer udløser migræne.

I disse klima-bevidste tider er det nærliggende at fokusere på plantebaseret kost. Vegetabilierne ligger frit fremme i supermarkedet, som de er skabt, stort set uden tilsætningsstoffer. Jo, der bruges overfladebehandling på en del frugt og grønt. Det kan skrælles af. Så har vi den rene vare i hånden.

Og ja – enkelte af os får migræne af enkelte frugt og grønsager. Men der er ikke brug for aspartam for at få grønsagerne til at smage godt. Tomater og løg indeholder octopamin, som udløser migræne hos enkelte migrænikere. En del citrusfrugter indeholder også octopamin, f.eks. grapefrugt. Men det er vist stort set det hele…

Jamen –

  • nogle af os kan altså godt lide kød.
    – Så køb det og tilbered det selv, i stedet for at få en bakke med kødsovs lavet på et samlebånd og med en sjat sødemiddel, for nu lige at gøre smagen endnu bedre.
  • vi har travlt – børnene skal til fodbold lige efter spisetiden.
    – Så planlæg aftensmaden, så den rækker til flere dage og kan fryses ned. Så er middagen hurtigt serveret.

Utopi?

Ja – vi vil næppe alle nå en 100% migrænefri hverdag ved at droppe aspartam. Men hvis bare halvdelen af migrænedagene forsvandt, er det måske forsøget værd at droppe aspartam i en periode.

Almindelige spiselige migrænetriggere

Listen over  spiselige triggere indeholder mindst disse. Det er kun os, migrænikerne, som kan gøre noget for at undgå at de udløser vores migræne.

  • aspartam (E951) – i læskedrikke, slik og mad, der  sælges som ‘lige til at spise’.
  • citronsyre (E330) – som er i næsten alt slik og læskedrik, foruden i syltetøj, kager og helt almindelige madvarer.
  • tyramin (f.eks. i fermenterede mad og drikkevarer)
  • histamin (fra allergiske reaktioner)
  • kulde (fra at spise is)

Så – lige en gang til for de glemsomme:

  • Drop aspartam
    – først og fremmest i læskedrikke, men også i masser af færdiglavede madvarer, slik og søde sager. Vælg medicin uden aspartam, hvis det er muligt.
  • Lav mad af friske rene råvarer og brug fryseren

Det skulle nok kunne gøres, med muligheden for et mindre migrænebelastet liv i sigte.

PS:

En ny dreng i klassen af ”sødestoffer” har stort set undgået offentlighedens opmærksomhed. Stoffet Advantam (jo – det hedder det – selvom det ligner en dårlig vittighed som spiller på det engelske ord advantage = fordel) kom på markedet i 2014. Det er godkendt af EU’s fødevare-kontrol og har E-nummer E969. Advantam må bruges i de samme produkter som aspartam. Der er – selvfølgelig – ingen der har set på, om det skulle udløse migræne eller lignende – bortset fra at det kan give fosterskader hos kaniner ved stort indtag.

Advantam (på dansk, advantame på engelsk) er fremstillet af vanillin (kunstig vanilje-smag) og aspartam. Så – måske? – reagerer migrænikerne på advantam ligesom på aspartam.

En blogger hos en amerikansk diabetes-forening er kritisk. En del af forsøgene med det nye stof levede ikke op til de normale standarder for sådanne forsøg. Og uanset at advantam er fremstillet fra aspartam, skal fødevarer, som er sødet med dette stof, ikke mærkes med “indeholder en phenylalanine-kilde”, som det kræves for aspartam.

Oplysningerne om Advantame lyder næsten for gode til at være sande...

Argumentet for denne manglende advarsel for advantam er (skriver den amerikanske blogger), at det bruges i så små mængder, at det ikke er skadeligt for personer med PKU (Føllings syndrom). Advantam er nemlig ca. 20.000 gange mere sødt end sukker og ca. 100 gange sødere end aspartam. Har man PKU kan man ikke nedbryde phenylalanin, som er et nedbrydningsprodukt af aspartam.

Det lyder næsten for godt til at være sandt...
Det lyder næsten for godt til at være sandt…

Tilføjelse 29. juli 2023

FDA har i juli 2023 udgivet en oversigt over de sødemidler, som må bruges i fødevarer i USA.

https://www.fda.gov/food/food-additives-petitions/aspartame-and-other-sweeteners-food
FDA’s oversigt over sødemidler 14. juli 2023

EU har givet tilladelse til de følgende 11 sødestoffer til brug i fødevarer og drikke.

Giver triptaner øget risiko for blodpropper?

Facebookgrupperne om migræne myldrer for tiden med bekymrede opslag. Lægerne (både på hospitalerne, neurologerne, og vistnok også de praktiserende læger) er nemlig begyndt at oplyse migrænikerne om, at triptaner giver en øget risiko for af få en blodprop i hjernen.

Blodprop i hjernen
En blodprop i hjernen kan blokere for blodgennemstrømningen til en del af hjernen. Det kan give lammelser og andre funktionsnedsættelser. Fra Stroke Foundation, Australien.

Det er et signal med stærk virkning. Ingen ønsker at få en blodprop i hjernen! Så tankerne flyver i hovedet. Skal jeg droppe triptanerne? Skal jeg prøve at ’glemme’ lægens advarsel, og løbe risikoen (som ikke er udmøntet i noget der ligner facts), og beslutte at fortsætte med triptanerne? Eller prøve at skære ned på forbruget? Læs videre “Giver triptaner øget risiko for blodpropper?”

Kronisk migræne – en forklaring – måske

Vi hører og læser igen og igen, at kronisk migræne udvikler sig fra episodisk migræne. Men ingen synes at vide, hvad der faktisk sker. Der er nogen, som bare er uheldige – og får flere og flere migrænedage.

Måske er der nogle faktorer, som forskere nu begynder at identificere. Det synes især at være en gruppe forskere fra Italien, som fører an i dette. Her kommer lidt udpluk af et par af deres senere publikationer.

Læs videre “Kronisk migræne – en forklaring – måske”

Hvor effektive er CGRP antistofferne virkelig?

Deltagerne i de kliniske tests forsvinder med tiden.

Siden det første CGRP-hæmmer (Aimovig) kom på markedet, er der skrevet og fortalt rigtigt meget om denne og de efterfølgende CGRP-midlers virkning. Der er publiceret kontrollerede forsøg, som er lagt til grund for markedsførings-godkendelserne. De gode resultater bliver så samlet (ukritisk) op at patientorganisationer og informationssider om migrænebehandling. Her er et eksempel. Og et andet. Og lige et mere … Og der er mange flere. Alle sider, som ‘informerer’ om CGRP antistoffer og bl.a. fortæller, at de virker fint for mere end halvdelen af brugerne.

Nu kommer der en lille strøm af publikationer med resultater fra det, som forskerne kalder ’resultater fra det virkelige liv’ (real life-resultater). Her er et eksempel, som måske/måske ikke bygger på resultater, som vi kan stole på, er fra det virkelige liv.

Læs videre “Hvor effektive er CGRP antistofferne virkelig?”

Migrænikernes ønskeseddel

Et smil fra lægen gør behandlingen mere effektiv.

En gennemgang af 19 undersøgelser om migrænepatienters ønsker til deres behandling tyder på, at mange læger ikke helt opfylder patienternes ønsker. Migrænepatienter vil gerne forstå, hvad der sker med dem, når de har et migræneanfald. De synes, at lægen ofte spiser dem af med en liste symptomer, som – for patienterne – er uforklarlige. Tilsvarende vil de gerne have en ordentlig forklaring på, hvad medicinen gør ved dem. Og så vil de – selvfølgelig – have deres fulde funktionsevne tilbage, dvs. de vil allerhelst ikke mærke (ret meget) til migrænen.

Læs videre “Migrænikernes ønskeseddel”

Førstevalget – den førstefødte? eller efter gentest?

Sumatriptan er ikke specielt god, men er alligevel førstevalget.

Hvorfor er det lige, at 65% af de danske migrænikere, som tager triptaner, får Sumatriptan?

Det er fordi Sumatriptan anses som førstevalget i behandling af migræne, hvis patienten ikke får tilstrækkelig effekt af smertestillende medicin.

Førstevalget vælges ofte på grund af prisen. Sumatriptan er – i perioder – den billigste triptan. Men i skrivende stund (8. maj 2023) koster 10 mg Sumatriptan 3,00 kr, og Rizatriptan (10 mg) koster 2,87 kr. Medicinpriserne varierer fra uge til uge – formentlig i forsøg på at få markeds-andele.

Læs videre “Førstevalget – den førstefødte? eller efter gentest?”
Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial