Fødevarer med tyramin – måske den hyppigste grund til migræne

Biogene aminer, dvs. tyramin, phenylethylamin, octopamin og histamin, anses for at kunne udløse migræneanfald hos ganske mange migrænikere.

Lad os først se nærmere på tyramin. Det er formentlig årsag til hovedparten af fødevare-migræne-anfaldene. Tyramin findes i en lang række fødevarer, og dannes også i små mængder i vores hjerner.

Der kommer senere en omtale af migræne udløst af phenylethylamin, octopamin og histamin.

Tyramin

Tyramin i tarmen

Når tyramin fra vores kost kommer ned i tyndtarmen, har de fleste et ’beredskab’ i form af enzymet MAOA, som i tarmen nedbryder det meste tyramin. Det optages derfor ikke i blod-kredsløbet. MAOA indholdet i tyndtarmen (jejunum) er meget variabelt fra person til person. De, som ikke har dette ’beredskab’ i fuld udgave, optager en del tyramin fra tarmen til blodet.

I blodet (CYP2D6)

I blodkredsløbet virker tyramin kar-sammentrækkende, og blodtrykket stiger., hvis der kommer meget tyramin ind fra tarmen. Det udløser en refleks i nogle af blodkarrene i hjernen. Der frigives NO fra blodkarrenes vægge, og det virker afslappende på musklerne i blodkarret. Men ofte udvides et eller måske flere blodkar på hjernens overflade til lidt mere end den normale diameter. Eftersom disse blodkar ligger mellem kraniet og hjernehinden, og kraniet er stift, så presser blodårerne på hjernehinden. Den er meget trykfølsom, og vi får en pulserende migrænesmerte.

Migrænesmerterne varer ved, indtil tyraminen i blodet er nedbrudt.

Tyramin som på denne måde er kommet ind i blodkredsløbet, nedbrydes af enzymet CYP2D6. 6 til 10% af den caucasiske befolkning (det er rundt regnet den hvide befolkning) er langsomme nedbrydere (poor metabolizers), og er derfor stort set ikke i stand til at nedbryde den tyramin, som er optaget i blodet. Yderligere 10% af den caucasiske befolkning er det der kaldes intermediære nedbrydere af tyramin, dvs. de nedbryder tyramin langsommere end den gennemsnitlige befolkning.

Verdens fordeling af migrænikere

Så rundt regnet er der ca. 20% af den europæiske befolkning (og deres efterkommere i andre verdensdele) som formentlig af og til får migræne på grund af tyramin. I den asiatiske og afrikanske befolkning er der kun ca. 2% som er poor metabolizers for CYP2D6. Derfor er der også forholdsvis færre migrænikere i Asien og Afrika. Farveskalaen på figuren viser procent af den voksne befolkning, som har haft et eller flere migræneanfald indenfor de seneste 12 måneder.

CYP2D6

CYP2D6 og medicin

Enzymet CYP2D6 nedbryder også omkring 25% af de mediciner, som lægevidenskaben har parat til os. Men ca. en ud af 5 caucasiske personer vil opleve, at f.eks. betablokkere let bliver overdoserede (fordi de ikke nedbrydes lige så hurtigt som hos en gennemsnitsperson) og giver en del bivirkninger.

Hvem får migræne af tyramin?

Fødevaremigræne pga. tyramin udløses derfor ’kun’ hos personer med et lille eller manglende ’beredskab’ i tyndtarmen i form af MAOA, kombineret med, at tyraminen nedbrydes forholdsvis langsomt i leveren.

Der er – indtil videre – kun en enkelt kilde med data for variationen i MAO i tyndtarmen. Denne publikation synes at vise (se figuren med røde og blå søjler), at mænd i gennemsnit har mere MAOA til rådighed end kvinder, indtil kvinderne når overgangsalderen. Så får de ekstra meget MAOA i tarmen. Det kan måske være årsagen til, at en del kvinder slipper for migrænen i 60’erne.

Der var i alt 186 deltagere i undersøgelsen heraf kun 4 deltagere i 70’erne, så for denne gruppe er resultaterne usikre.

Kan vi undgå tyramin-udløst migræne?

Næppe. For tyramin dannes når bakterier (bl.a. den allestedsnærværende Lactobacillus) nedbryder fødevarer, som indeholder aminosyren tyrosin. Lactobacillus findes på vores hud på hænderne og stort set på alle overflader i vores hjem. God hygiejne og friske rene råvarer, som opholder sig i køleskabet stort set hele tiden, nedsætter risikoen for, at der dannes tyramin i køkkenet.

Men rigtigt mange af vores fødevarer er modnede. Dvs. de gennemgår en periode, hvor bakterier nedbryder bl.a. tyrosin. Dansk fødevareindustri er dygtige til at vælge bakteriekulturer, som slet ikke eller kun i meget lille omfang danner tyramin. Men specialiteter, som er fremstillet i mindre mængder, kan indeholde tyramin.

Og ja – vi kan købe tyramin! Både i form af suppetern og som ’kødfond’ i glas. Tyramin smager nemlig af umami – dvs. kødsmag, og tilsættes både til en del industri-fremstillet mad og hjemme i køkkenet for at give sovsen eller suppen lidt mere smag.

Varedeklarationen siger ikke noget om tyramin.

Behandling af tyramin-udløst migræne

Vi har ingen medicin, som kan øge produktionen af MAOA i tyndtarmen. Vores af MAO- produktion er bestemt af vores gener. Triptanerne genopretter blodkarrenes normale diameter, og synes derfor at være effektive for mange med fødevaremigræne. Dette er dog ikke undersøgt i kontrollerede forsøg med personer, som har fået konstateret en reaktion på tyramin.

Vi ved endnu ikke, om de nye mediciner (f.eks. Aimovig, Ajovy, Vydura m.fl.) har en effekt, som passer specielt godt/skidt til tyramin-udløst migræne.

Mediciner ol., som øger risikoen for tyramin-udløst migræne

Canabidiol* (CBD*) og kinin (f.eks. i tonicvand) hæmmer CYP2D6, så det er nok ikke smart at tage cannabis og drikke gin og tonic, hvis man tendens til tyramin-udløst migræne.

Har man mistanke om, at en stor portion stærk ost, mad med smagsforstærker eller en festlig aften med rigeligt alkohol udløser migræne, er det sandsynligt, at CYP2D6 har lille aktivitet i kroppen. Så er det tilrådeligt generelt at undgå medicin ol. som hæmmer nedbrydningen af tyramin. Det er bl.a. tricycliske mediciner (f.eks. Amitriptylin), MDMA* (Amfetamin*), Codein, Tramadol, Dextromethorphan (tabletter mod hoste), LSD*, Psilocybin* og DMT* (DiMethylTryptamin*).

* indikerer stoffer, som anses for hallucinerende.

HUSK, hvis du har tyramin-migræne!

,Både Amitriptylin, som bruges som forebyggende mod migræne, og Codein, bruges som smertestillende i f.eks. Codymagnyl kan udløse migræneanfald hos tyramin-migrænikere.

Tyraminmigrænikere får desuden flere bivirkninger af beta-blokkere end dem, som ikke har tyramin-migræne.

Læs mere om fødevaremigræne på Migræne danmarks hjemmeside.


Nye indlæg omtales på facebook: Migræne - Er ikke bare hovedpine!! https://www.facebook.com/groups/26951070659/
Få email, når der kommer et nyt indlæg

2 Replies to “Fødevarer med tyramin – måske den hyppigste grund til migræne”

  1. Kære Anne
    Er der ikke på nogen måde mulighed for at blive “teknisk” undersøgt for om man har for lidt MAO i tyndtarmen?
    Jeg tåler fx ikke gin/tonic, rødvin og måske, tror jeg, rugbrød. Men har ingen udfordringer med kodimagnyler. Fik mange bivirkninger ved betabloggere. Så noget af det du skriver passer så fint. Andet ikke. Rart hvis man kunne blive testet…

    1. Kære Tina

      Ja, det ville være super godt, hvis vi havde sådan en test. Og ja, det er ubegribeligt, at ingen har tænkt på, at det måske kunne være en god forretning af markedsføre sådan en test. Men desværre – jeg har ledt og søgt uden at finde lige netop den test.

      Så vi har indtil videre kun en mulighed. Gem en håndfuld migrænepiller. Spis så en (lidt) stor portion af en velkendt trigger. Og brug pillerne efter behov. Hvis migrænen kommer indenfor op til 5-6 timer, har du med ret stor sikkerhed identificeret din trigger. Jo, det Kan jo være, at anfaldet skyldes noget helt andet. Så prøv et par gange til. Har du migræne 24/7 duer denne test selvfølgelig ikke. Der skal være gode dage imellem anfaldene.

      Mange venlige hilsner
      Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *