Indlæg

Udgivet den

Vi fejlbehandles, fordi lægerne holder fast i at bygge på statistik i stedet for individuelle forskelle

Migræneforskning bygger ofte på store data-sæt. Mere end 100 forsøgsdeltagere, målinger af mangt og meget. Det er vigtigt, at forsøgsdeltagerne er repræsentative – dvs. er en gruppe mennesker, som er et lille billede af den samlede befolkning. Forsøgspersonerne kan også være valgt efter om de er unge eller gamle, om de har migræne eller en anden diagnose, om de er tykke eller tynde osv. Men så gælder resultaterne kun for den undergruppe.

Når forsøgspersonerne er udvalgt, får de en behandling. Måske en ny medicin, måske bliver de bedt om at notere hvor mange migrænedage de har per måned – eller stort set alt muligt andet, som kan måles, tælles eller vejes. I et velplanlagt forsøg er der en tilsvarende kontrolgruppe, som får en behandling, som forskerne regner med ikke giver nogen virkning. En sukkerpille i stedet for en triptan er et typisk eksempel på sådan en placebobehandling. Læs videre “Vi fejlbehandles, fordi lægerne holder fast i at bygge på statistik i stedet for individuelle forskelle”

Udgivet den

Triptanerne er 5HT agonister

Sumatriptan

Vi kender vores anfaldsmedicin mod migræne som triptaner. Måske ville det være lettere at forstå, hvad de gør, hvis vi brugte deres videnskabelige navn: 5-HT agonister.  Ja – det er ikke så mundret, men der er information i ordene.

Hvad er et migræneanfald?

Der er mange forsøg på at forklare, hvor migrænesmerterne kommer fra. Men den følgende forklaring (blodkar der udvider sig og derved trykker på hjernehinden) er, så vidt jeg kan se, den eneste, som faktisk forklarer, hvad der sker i vores hoveder. Så den holder vi fast ved her. Læs videre “Triptanerne er 5HT agonister”

Udgivet den

Pharma har vidst i mere end 30 år, at migræne kan udløses af mad

Blockbusteren Sumatriptan virker (kun) på fødevaremigræne!

Men det er der ingen, som har fortalt migrænikerne i de mere end 30 år, Sumatriptan har været på markedet. Sumatriptan, under forskellige navne som Imitrex (i USA) og Imigran (i Europa) er en blockbuster, dvs. har i en lang årrække solgt for mere end 1 milliard US dollars om året. Hvis migrænikerne (og deres læger) vidste, at Sumatriptan specielt virker på de to kemiske stoffer tyramin og phenyletylamin (fra vores fødevarer) ville salget nok have været en del mindre. Trods alt er det ikke umuligt at undgå de værste faldgruber mht. tyramin-holdige fødevarer og aspartam. Men den information  er undertrykt og lægerne har klart fortalt migrænikerne, at fødevarer ikke kan udløse migræne. Læs videre “Pharma har vidst i mere end 30 år, at migræne kan udløses af mad”

Udgivet den

Sumatriptan er stadig lægens førstevalg

https://flashdecks.com/sites/default/files/flashcard_img/garbage_collection.jpg

Du har migræne som håndkøbsmedicin ikke rigtigt kan hamle op med. Så du går til lægen. Han/hun anbefaler at prøve en eller flere triptaner. Først Sumatriptan. To ud af tre migrænikere får ikke virkningen af Sumatriptan-tabletterne. Du var heldig. Den gav dig trykken for brystet og en delvis lindring af migrænen. Det må kunne gøres bedre, mener både du og lægen. Lægen foreslog så Rizatriptan. Den var lidt bedre, men du fik stadig svært ved at løbe efter bussen. Så fik du Zolmitriptan, som – måske – virkede lidt bedre. Så, endelig, efter mange måneders forsøg med de tre første triptaner, nævnte lægen, at der også er en triptan, som hedder Eletriptan eller Relpax. Og den virkede hver gang, og havde ikke nogen bivirkninger.

https://image.shutterstock.com/image-vector/illustration-motif-our-three-sisters-260nw-2124611969.jpg

Det er en lidt firkantet beretning fra det virkelige liv. Ikke alle er helt så uheldige med lægernes førstevalg. En ud af tre får en rimelig virkning af Sumatriptan (tabletter). Og en lidt bedre virkning af Rizatriptan og Zolmitriptan. De tre triptaner er nemlig en slags søstre. De nedbrydes af det samme enzym: MAO-A. Så det er ikke uventet, at de virker nogenlunde ens. Læs videre “Sumatriptan er stadig lægens førstevalg”

Udgivet den

Hvor stor succes har de forskellige migrænemediciner?

En ud af tre migrænikere får virkning af migrænemedicinen

Triptanerne giver 1 ud af 3 migrænikere smertefrihed indenfor 2 timer. De ‘gamle’ forebyggende midler har kun lille virkning. Resultaterne for afprøvninger af CGRP antistoffer (Aimovig, Ajovy, Emgality og Vyepti) har desværre været udsat for ’forbedringer’, så vi kender næppe deres faktiske virkning.

Hver enkelt person, som oplever, at migrænen forsvinder helt eller mildnes, så de kan deltage i dagens opgaver, er helt klart en succes. Her handler det om, hvor mange, der får den ønskede virkning af medicin mod migræne. For jo, vi skal fejre sejrene (dem, som får en god dag, selvom de havde migræne), selvom der i det lidt større spil er surt show for de resterende ca. 60% af migrænikerne. Læs videre “Hvor stor succes har de forskellige migrænemediciner?”

Udgivet den

Forår i migræneland?

Forhåbentlig kan vi lægge MOH i graven.

Foråret er på vej, selvom det stadig er februar. Og i år tror jeg, vi får to forskellige forår: det klimatiske forår med en hel masse problemer fra global opvarmning, og et forår i behandlingen af migræne. Denne blog handler om foråret i migrænebehandlingen. Der blæser tydeligvis nye vinde blandt lægerne, og der ser ud til at komme gode løsninger på nogle af problemerne i migrænebehandlingen. Læs videre “Forår i migræneland?”

Udgivet den

Forebyggende medicin mod migræne – det er vist bare placebo?

Bolcher kan måske erstatte forebyggende medicin?

Der er forskellige måder, at opgøre, hvor gode de forebyggende mediciner er mod migræne. Her har norske forskere set på, hvor mange doser triptan, patienterne har fået udleveret, mens de var på forebyggende behandling. Der var 9 forskellige forebyggende behandlinger, og patienterne blev bedt om efter 90, 180, 270 og 360 dage at oplyse, om de stadig tog det forebyggende middel.

Læs videre “Forebyggende medicin mod migræne – det er vist bare placebo?”

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial