Blockbusteren Sumatriptan virker (kun) på fødevaremigræne!
Men det er der ingen, som har fortalt migrænikerne i de mere end 30 år, Sumatriptan har været på markedet. Sumatriptan, under forskellige navne som Imitrex (i USA) og Imigran (i Europa) er en blockbuster, dvs. har i en lang årrække solgt for mere end 1 milliard US dollars om året. Hvis migrænikerne (og deres læger) vidste, at Sumatriptan specielt virker på de to kemiske stoffer tyramin og phenyletylamin (fra vores fødevarer) ville salget nok have været en del mindre. Trods alt er det ikke umuligt at undgå de værste faldgruber mht. tyramin-holdige fødevarer og aspartam. Men den information er undertrykt og lægerne har klart fortalt migrænikerne, at fødevarer ikke kan udløse migræne.
Simple forsøg viste, at chokolade kan udløse migræne
Det er sjældent, at jeg skriver om mine personlige erfaringer. Men denne gang synes jeg, der er en god grund til det. Jeg har nemlig i mange år vidst, at jeg fik migræne af ’noget jeg spiste’, og at det ikke var tyramin. Jeg spiste masser af tyramin uden at få det mindste migræne. Men chokolade gav migræne. Og aspartam – et stykke aspartam-holdigt tyggegummi, og hammeren faldt i løbet af 15 – 20 minutter. Så jeg reagerede tydeligvis på phenylethylamin.
Det lyder let – det var det ikke. Det tog ca. 20 år at komme så langt, med masser af vildskud. Og gentagne forsøg med små mængder chokolade, for livet er vanskeligt, hvis man skal undgå ALT med chokolade. Min grænse lå et sted omkring chokoladeovertrækket fra 2 ispinde. Eller to flødebollers chokoladeovertræk. Begge dele testet 3 gange på gode dage, med risiko for at overskride min personlige kvote. Chokoladen fra 3 is eller 3 flødeboller på en dag var for meget.
Mens jeg eksperimenterede, kom der samtidig mere og mere viden fra forsøg om, at fødevarer faktisk kan udløse migræneanfald. Så jeg var på rette spor. Men de danske migrænelæger nægtede hårdnakket, at der kunne være noget om snakken.
Nok om mine personlige erfaringer. For nu ved vi meget mere.
Triptanerne er ikke ligeværdige
Triptanerne har været på markedet siden 1992 – med fuldt hus (7 forskellige triptaner) siden 2002. Triptanerne er, siger lægerne, ligeværdige. Dvs. man kan vælge mere eller mindre tilfældigt og dermed vælge den, der giver mindst bivirkninger. Det er jeg ikke enig i. En stor procentdel af migrænikerne (men nok ikke alle) får anfald af noget eksternt – dvs. noget som vi spiser eller på anden vis kommer i kontakt med (bl.a. dufte, flimmer, larm, kulde). Vi ved ikke ret meget om, hvordan dufte, flimmer eller larm påvirker vores organisme, og derfor heller ikke ret meget (eller slet intet) om, hvordan vi reagerer på påvirkningen. Derfor ved vi heller ikke ret meget om, hvad medicinen skal gøre for de migrænikere, som reagerer på disse eksterne stimuli. Vi kan dog – i nogen grad – selv kontrollere kulde fra is i munden eller fra frostkold indåndingsluft. Og kan frabede os flimrende lys.
Men vi ved en hel del om, hvordan triptanerne rydder op, når vi har spist eller drukket os til et migræneanfald.
Tyramin (og phenylethylamin) nedbrydes af MAO-A
Tyramin findes i en lang række fødevarer – noget der er fermenteret, modnet, koldrøget osv., eller som bare har været ude af kølekæden lidt for længe. Tyramin er formentlig den hyppigste fødevare-trigger, og er da også det, som den første triptan (Sumatriptan) blev rettet specifikt imod. Enzymet MAO-A, som er den aktive ingrediens i Sumatriptan, nedbryder primært tyramin, men har samtidig evnen til at nedbryde mindre mængder af phenylethylamin. Det var et klogt træk at vælge de migrænetriggere, som fandtes i masser af forskellige og vellidte fødevarer, f.eks. øl, vin, spiritus og oksekød (dengang – nu er langt det meste oksekød vakuumpakket og derfor stort set tyramin-frit). I 2009 godkendte EU Aspartam til brug i fødevarer, og Aspartam er nu næsten allestedsnærværende i supermarkedets fristende hel- og halvfabrikata. Det må styrke salget af Sumatriptan.
Zolmitriptan kom i 1997, og indeholdt foruden MAO-A også enzymet CYP1A2. Det gav Zolmitriptan mulighed for at dulme migræneanfald, som var udløst af andre triggere end tyramin og phenylethylamin. CYP1A2 er nedbryder omkring 15% af de mediciner, der er på markedet. Og sørger for, at mere end hver anden dansker nedbryder caffein, dvs. sover godt, selvom de lige har drukket kaffe (se tabel 2). Så Zolmitriptan er måske specielt en velegnet triptan, hvis man mener at få migræne af kaffe.
Lidt senere kom Rizatriptan og Naratriptan (i 1998). Rizatriptan med de samme enzymer som Zolmitriptan og Naratriptan med det samme som Sumatriptan. Der må have været en henssigt med at patentere to midler med samme indhold. Jeg kender den ikke.
Og så kom der enzymer i triptanerne!
Almotriptan og Eletriptan kom på det amerikanske marked i 2001 og 2002. Og de fik begge et stort antal enzymer i tabletterne (se tabellerne). Tilsammen vil de nok dække hovedparten af de migrænetriggere, vi kommer ud for, bortset fra tyramin og phenyletylamin. Eletriptan har den fordel, at den virker betydeligt hurtigere end Almotriptan (og er billigere). Men de er ikke specifikke, som de tidligere triptaner. Med mange enzymer i tabletten, er der nok en eller flere der virker…
Tabel 2: Enzymerne i de nyeste triptaner omfatter mange funktioner, som der ikke er belæg for som migrænetriggere.
Prodrugs er mediciner, som skal nedbrydes lidt for at blive aktive.
M- og p-tyramin dannes i kroppen og indgår i dannelsen af dopamin.
FMO3 giver ikke migræne
Almotriptan indeholder – måske ret overraskende – enzymet FMO3. Personer med en sjælden sygdom, som gør at de lugter af fisk, må forvente at Almotriptans indhold af enzymet kan modvirke dannelsen af duften. FMO3 nedbryder det kemiske stof trimethylamin. Ophobes trimethylamin i kroppen, lugter sved, urin og udåndingsluften af fisk. Andre, som har en normal dannelse af FMO3, kan udvikle fiskelugten, hvis de spiser rigeligt med æg, bønner, ærter samt kød og fisk. Man mener der er mellem én ud af 200.000 og én ud af 1.000.000, som lider af fiskeduften. Der er ingen oplysninger om, at personer med fiskelugt også har migræne eller hovedpine. Så det må stå hen i det uvisse, hvorfor der er FMO3 i Almotriptan.
Opsamling på enzymerne i triptanerne
Triptanerne falder klart i to grupper: 1. dem, der er målrettet til migræne pga. tyramin og/eller phenylethylamin, og 2. dem, som synes at være fyldt op med alle de enzymer, som måske kunne tænkes at have noget at gøre med migræne.
Er det fordi medicinalindustrien prøvede at dække sig ind med de mange enzymer i Almotriptan og Eletriptan, i håb om at de ville virke på nogle migrænikere? Så har Eletriptan været et heldigt bud, og migrænikerne finder nu, at den er den bedste triptan. Eller – måske skjuler industrien et eller andet, for at beskytte salget.
5-HT
Ud over enzymerne i triptan-tabletterne, er der i indlægssedlerne til dem alle en advarsel om, at de muligvis kan udløse en serotonin-reaktion. Det ser vi på en anden gang.