Den følgende sammenligning er ikke helt fair. Vi sammenligner æbler med pærer. Men alligevel…
Når der kommer ny medicin på markedet, slår producenten selvfølgelig på reklametrommerne (undskyld – jeg mener informerer om den nye medicin, for man må ikke reklamere til den generelle befolkning for medicin). Så lægerne (som gerne må få reklamerne) og migrænikerne (som får informationen) hører om den nye medicin, og hvor god den er. Og både læger og patienter presser selvfølgelig på, for at migrænikerne få adgang de til denne voldsomt lovende mediciner. Hvis Medicinrådet mener, at udgiften står i relation til virkningen, kommer medicinen på det danske marked.
Sådan er det sket for CGRP-hæmmerne. Vi (patienterne) kender den som bl.a. Aimovig, Ajovy, Emgality, Vyepti, Rimegepant, Atogepant og Ubrogepant.
Der var i 2025 ca. 5.700 danske brugere af månedlige CGRP midler på recept. De fleste bruges som forebyggende og kostede i 2025 omkring 3.000 kr om måneden. De har en forebyggende virkning, som er marginalt bedre end placebo-virkningen, som er, at ca. 10% af brugerne får en væsentlig reduktion i migrænedagene. De 5.700 migrænikeres CGRP-medicin koster dermed ca. 205 millioner kroner om året.
Der er ca. 10 gange så mange ( 57.000 danske migrænikere ) som tager triptaner som anfaldsmedicin.
De billigste af triptanerne (bl. a. Sumatriptan tabletter) koster omkring 5 kr. per tablet. Vi ved ikke, hvor mange triptaner brugerne hver tager, så den følgende beregning er for hele gruppen, med antagelsen om at migrænikerne tager 1 triptan om ugen i gennemsnit. Så har disse migrænikere (57.000 personer) en samlet udgift til triptaner på ca 15 millioner kr om året (57.000 migrænikere x 5 kr per dosis x 52 uger).
Nej – det er ikke helt fair at sammenligne forebyggende medicin og anfaldsmedicin. Men den enkelte migræniker tager medicin, for at undgå endnu en migrænedag – uden skelnen mellem om medicinen er anfaldsmedicin eller forebyggende. Det handler om timer eller dage unden migræne.
Og vi har nu også Vydura, som er både anfaldsmedicin og med daglige doser er forebyggende medicin. Så grænsen mellem anfaldsmedicin og forebyggende medicin ser ud til at være ved at forsvinde.
Hvad med virkningen
Triptanerne virker på ca. 60% af brugerne. CGRP-hæmmerne virker på lidt over 10% af brugerne (10% placebo effekt plus en ikke-signifikant medicinsk virkning).
Lægerne ved vistnok ikke, hvorfor nogle migrænikere får een virkning af disse mediciner, mens andre ikke får en virkning. Den oplagte forklaring (som kan være et totalt fejlskud) er at diagnosen “migræne” måske bruges til andre type af hovedpiner, som slet ikke er migræne, og som derfor også reagerer anderledes end migrænen.
https://tse3.mm.bing.net/th/id/OIP.T2CVT2K6sLbDumyvUoxHhgHaFJ?pid=Api&P=0&h=180
Er det en rimelig brug af de danske sundhedsressourcer?
Det kan jeg ikke vurdere. Men jeg kan (som her) trække nogle tal frem og dermed måske få større hjerner til at vurdere, om det er den rigtige fordeling af sundhedsudgifterne.
Hvis vi tænker i tabt arbejdsfortjeneste vil triptanerne (uden begrænsninger) formentlig være optimale. Men det kræver, at begrænsningen på maks 9 triptandage (med to doser per døgn) ændres til nogenlunde fri adgang til triptanerne.
Grænsen på max 9 triptandage er ikke baseret på forsøg, og der er ingen dokumentation på, at det er skadeligt at tage triptaner mere end de 9 dage om måneden. Men reglen er groet fast i mange lægers hjernen, og kan være vanskelig at ændre.
Det ser ud til, at der for tiden er spirende tiltag blandt (nogle af) lægerne om, at triptanerne slet ikke er så tossede, og derfor måske kan få en mere fremtrædende plads i migræne-behandlingen. Så – måske – er vi nu i begyndelsen af en ændringsperiode.
Annes personlige erfaring
Jeg har taget en triptan mere end 1.000 gange, og har hver gang oplevet, at migrænen stort set forsvandt. Og jeg har – så vidt jeg ved – ikke taget skade af dem. Andre kan selvfølgelig have andre erfaringer.
