Antihistamin mod MOH?

Jeg har læst en del om MOH (Medicin Overforbrugs Hovedpine). Måske kunne jeg finde dokumentation på, hvad der sker i hjernen, når vi får MOH? Det har givet mig en tur ud i et område af den medicinske litteratur, som jeg ikke tidligere har mødt. Der er nemlig en lille gruppe mennesker, som udvikler det, der kaldes DIAM (Drug Induced Aseptic Meningitis) af bl.a. Ibuprofen.

Der er ingen videnskabelige artikler, som dokumenterer, at MOH og DIAM er to sider af samme sag. Men…

DIAM – minder om MOH

Men jeg synes, det er interessant, at DIAM og MOH synes at have mange fælles træk.

DIAM er en form for meningitis, som er udløst af medicin (og her taler vi fortrinsvis om NSAID og specielt Ibuprofen), og som ikke skyldes hverken virus eller bakterier.


DIAM = Drug Induced Aseptic Meningitis

MOH = Medication Overuse Headache

Symptomerne er stort set som ved meningitis, som skyldes bakterier eller virus: Feber, hovedpine, nakke-stivhed og ømme ben, og kvalme og opkast. Der kan også komme følsomhed for lys og lyd. Man kan kun skelne mellem den septiske (dvs skyldes bakterier og virus) meningitis og den, der skyldes Ibuprofen, ved at tage en prøve af rygmarvsvæsken.

Når behandling med Ibuprofen afsluttes, aftager feberen i løbet af et par dage, og hovedpinen (og de andre symptomer) forsvinder i løbet af en uges tid. Der er kun få tilfælde, som er beskrevet grundigt, så dette er taget fra et case-study.

Vi ved ikke, hvor meget Ibuprofen denne eller andre patienter tog, inden han udviklede DIAM. En enkelt oplysning er der dog: 5 dages behandling af tandpine med 2 x 600 mg Ibuprofen per dag var nok til at udløse DIAM i en patient. Og det synes, som om personer med autoimmune sygdomme er mere udsatte for DIAM.

Alt dette har visse lighedstræk med MOH. NSAIDs er ofte årsag til MOH. Symptomerne på DIAM minder på mange punkter om migræne og/eller MOH.

I modsætning til rapporterne om DIAM, udvikles MOH langsomt, og giver ikke feber. Det tager måneder at få MOH pga. et dagligt forbrug af Ibuprofen.

Mast-celler giver hovedpine

Mastceller indeholder bl.a. histamin, og de bevæger sig rundt i kroppen. De kan samle sig i områder, som udvikler en inflammation (en irritation – enten kemisk eller fra bakterier eller vira). Det oplever vi, som at området bliver ømt, fordi histamin udvider de små blodkar, så der opstår spænding/pladsmangel i vævet.

Mastceller findes i mange organer i kroppen, og flytter sig derhen, hvor der er brug for dem.

Mastceller samles bl.a. i dura mater (den tykke hjernehinde, som er smertefølsom), hvis der er noget som irriterer denne hinde. Irritationen kan komme fra Ibuprofen (den hyppigste årsag til DIAM) eller en lang række andre mediciner. Når mastcellerne i dura mater brister, frigøres der histamin og blodtilførslen øges til hinden. Så svulmer den op (dvs. bliver lidt tykkere), og bliver øm. Vi får hovedpine., Hvis patienten har taget f.eks. Ibuprofen mere end 15 dage om måneden i nogen tid, kalder vi hovedpinen for MOH. Har patienten kun taget Ibuprofen (eller f.eks. antibiotika) i kort tid kalder vi det DIAM.

Dura mater ligger lige under kraniet og beskytter hjernen.

Vi ved endnu ikke, hvorfor nogle (få?) mennesker reagerer på ganske små mængder Ibuprofen (dem der får DIAM), mens andre (dem der udvikler MOH af Ibuprofen) bruger nogle måneder eller mere på det. Men fælles for de to reaktioner er, at mastceller samles i dura mater, hvor de frigør histamin. Det giver en tykkere dura mater, og det giver hovedpine med migrænelignende træk.

Antihistamin mod MOH?

Det er derfor fristende at tænke på, om antihistamin kunne bruges til at mildne MOH. Vi ved ikke med sikkerhed, om MOH er forårsaget af en histamin-opsvulmet dura mater. Der er ikke nogen som har publiceret, at de har målt tykkelsen af dura mater hos MOH-patienter. Men ud fra symptomerne synes det ikke umuligt.

Antihistamin i pilleform passerer ikke BBB (Blood Brain Barrier) – dvs. kommer ikke ind til hjernen. Så antihistaminen skal nok gives som injektion.

Et ganske simpelt eksperiment kunne afsløre, om nogle af disse tanker indeholder noget, der kan bruges af migrænikere. Alt hvad der i første omgang kræves, er at en læge er villig til at give en antihistamin injektion til personer med MOH.

Hvis der er noget om snakken, må lægerne gennemføre et kontrolleret forsøg med migrænikere med MOH. Der skal selvfølgelig være en kontrolgruppe, som får snydemedicin, og en gruppe som får antihistamin i en periode.


PS. Langt de fleste af de oplysninger, som ligger til grund for denne artikel, blev først luftet i 1990’erne. De blev så mere eller mindre glemt, indtil 2007, hvor en række amerikanske forskere ’genoplivede’ interessen for mastceller og migræne i denne artikel: Levy D, Burstein R, Kainz V, et al.: Mast cell degranulation activates a pain pathway underlying migraine headache. Pain 2007, 130:166–176. Derefter er der i årtiet 2010 – 20 udkommet 23 forskningsartikler, som benytter ordene ’migraine’ og ’mast’. 15 af dem handler netop om sammenhængen mellem mastceller, som frigiver histamin og migræne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *