Hvad sker der med migrænemedicinen i kroppen?

Ethvert fremmedstof, som optages i tarmen og kommer ud i blodkredsløbet, bliver ’angrebet’ af kroppens enzymer og andre rengørings-funktioner. Enzymerne er i tidernes morgen udviklet, så vi havde mulighed for at overleve, selvom vi spiste noget, som var skadeligt eller fik en infektion, som udviklede skadelige stoffer. Enzymerne klipper de skadelige stoffer i stykker, så de bliver uskadelige.

Heldigvis er mange af de fremmedstoffer, vi nu indtager, medicin. Medicinen afprøves og testes inden den slippes løs til behandling, så vi kan være rimeligt sikre på, at det ikke går helt galt.

Læs videre “Hvad sker der med migrænemedicinen i kroppen?”

Tvivlsomme triggere

Denne blog er lidt af en gyser. Vi skal se på evidensen for at stress, vejret og fødevarer kan udløse migræneanfald. De danske migrænelæger accepterer at stress og måske også vejrskifte kan udløse migræne, men afviser fødevarer. Stress og vejret som migrænetriggere er langt dårligere dokumenteret end fødevarerne.

Hvad har de gang i? Er formålet at migrænikere skal holdes i uvidenhed om, hvorfor de får nogle af deres anfald? Nej, jeg siger ikke at vi alle kan blive migrænefrie, hvis vi kender vores triggere. Men for nogle af os er det nok muligt at undgå en del anfald.

Læs videre “Tvivlsomme triggere”

Migrænesmerter kommer fra CGRP, udløst af forskellige triggere

Allerede i 2010 opsummerede Lars Edvinsson (professor på Universitetet i Lund og Københavns Universitet) hvad CGRP gør i kroppen således: CGRP kontrollerer blodkarrenes diameter, smerteoplevelsen, kirtlers sekret og duftopfattelsen.

Det blev grundstenen til udviklingen af de forebyggende midler, som vi nu kender som CGRP antistoffer. Danske migrænikere tilbydes nu Aimovig og Ajovy som forebyggende behandling, og der er forsøg i gang med Emgality.

En række triggere, som læger og patienter er enige om, og en række triggere, som lægerne ikke vil tale om, udløser frigivelse af CGRP og dermed migrænehovedpine.

Læs videre “Migrænesmerter kommer fra CGRP, udløst af forskellige triggere”

CGRP-antistoffer blokerer migræne-smerter i hjernehinden og i trigeminus gangliet

Vores migrænesmerter sidder faktisk i hjernehinden. Hjernen er totalt uden smertefølsomhed. Derfor er der ingen grund til at smertestillende medicin (uanset typen) skal ind i selve hjernen, dvs. ind i den ’pose’ som omslutter hjernen og rygmarven. Posen er hjernehinden (også kaldet dura) og dens forlængelse, som omslutter rygmarven.

Billedet viser ‘posen’ som omslutter hjernen, rygmarven og den væske, som beskytter disse, Fra http://spinalcsfleak.org/about-spinal-csf-leaks/overview/
Læs videre “CGRP-antistoffer blokerer migræne-smerter i hjernehinden og i trigeminus gangliet”

Hvad er bedst – de gamle forebyggende midler eller CGRP-midlerne?

Det danske Referenceprogram anbefaler på side 19 at bruge beta-blokkere, topiramat, candesartan, flunarizin og botox som forebyggende medicin mod migræne. Der er ingen oplysninger om, hvilken effekt patienterne kan forvente. Teksten er ganske neutral, men favoriserer alligevel disse forebyggende mediciner alene ved at nævne dem.

Den danske ordlyd er således:

”Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald”

og

”Profylaktisk (dvs. forebyggende) behandling anses generelt for succesfuld, hvis hyppigheden eller styrken af migræne kan halveres uden at der forekommer for generende bivirkninger.”

Det vender vi tilbage til nederst i denne tekst.

Læs videre “Hvad er bedst – de gamle forebyggende midler eller CGRP-midlerne?”

Ordet “skal” bør ikke bruges i vejledninger

Opdateret 23. marts 2021 – ny tekst er indsat som de første 3 afsnit.

Sundhedsstyrelsen gør det. De videnskabelige selskaber gør det. De udgiver ‘nationale’ retningslinjer for behandling af en lang række sygdomme.

Men hvad betyder *national’? Betyder det, at retningslinjerne har en særlig status? Det ser det ikke ud til. Sundhedsstyrelsen forklarer, at de nationale retningslinjer er anbefalinger, som skal sikre høj faglig kvalitet. I en forklarende folder står der desuden, at de Nationale kliniske retningslinjer er: Faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtteværktøj af sundhedsprofessionelle.

Så de nationale retningslinjer er vejledende.

Hvad så med Referenceprogrammet?


Referenceprogrammet vigter sig ikke af ordet national, men er alligevel så langt den mest udførlige, og formentlig også mest studerede tekst, som omtaler forskellige behandlingsmuligheder for migræne og andre hovedpinesygdomme. Men teksten skæmmes af, at ordet “skal” bruges mange gange, og det er vanskeligt at se, om det er bydemåde eller fremtid.

Det så let at tælle ord i teksterne på internettet. Jeg har selvfølgelig talt ordet “skal” i Referenceprogrammet.

Jeg fandt ordet “skal” 25 gange i Referenceprogrammets tekst.

Her er hvad jeg så tænkte

Der er 14 slides, og det tager kun få minutter at læse dem.

Hvad fortæller triggerne om migrænen?

Migræneforskningen måler ofte, om der i gennemsnit er en virkning af f.eks. en ny medicin, eller om migrænikere i gennemsnit er lidt anderledes end ikke-migrænikere. Antagelsen er helt klart, at migræne er én stor gruppe, som er relativ ensartet.

Det er ikke tilfældet. Migræne er et rodsammen med mange undergrupper (ikke kun med eller uden aura). Og sikkert undergrupper som endnu ikke har fået et navn og en definition. Migræne er et kludetæppe.

Læs videre “Hvad fortæller triggerne om migrænen?”

Migræne er et kludetæppe

Migræne er en konsensus-diagnose. Dvs. en flok kloge læger er blevet enige om, at en række symptomer tilsammen nok er et godt billede af langt de fleste migræneanfald. Migræne er også en samlediagnose. Migræne er helt klart en kasse med en samling symptomer, som kan skyldes mangt og meget.

Patienterne skelner tydeligt mellem migræne udløst af forskellige triggere. Det gør lægerne ikke. Triggere vil blive emnet for en kommende blog.

Men lad os nu prøve at tænke den modsatte vej og dele samlediagnosen op i grupper, som på en eller anden måde forekommer at være rimelige. Jeg siger ikke, at mine forslag er de bedste eller de eneste – men jeg håber, at forslagene måske kan få de kloge hoveder (eller deres kolleger) til at tænke lidt anderledes.

Læs videre “Migræne er et kludetæppe”

Har jeg Corona-hovedpine?

Mon ikke vi er mange, som har spekuleret om denne slemme migræne faktisk kunne være hovedpinen, som følger med Covid19?

Her kommer en hurtig gennemgang af nogle af de vigtigste kendetegn på en Covid19-hovedpine.

Ca. 7 ud af 10 der rammes af Covid19 får en stærk hovedpine, som i nogen grad kan ligne et migræneanfald. Men man kan altså også have Covid19 helt uden at få hovedpine.

Læs videre “Har jeg Corona-hovedpine?”