Er Aimovig og Ajovy forskellige?

Ja – og nej. De har lidt forskellig måde at opnå den samme virkning. Begge mediciner blokerer for at CGRP-molekylet kan komme ind i nerveceller rundt om i kroppen. Men blokeringen er forskellig.

Noget med CGRP, ikke?

Ja – begge mediciner nedsætter mængden af CGRP, som kan komme ind i de nerveceller, som får os til at udvide blodkar i hjernen og føle den velkendte migrænehovedpine. Aimovig sætter sig på CGRP-molekylet, så det ikke passer ind i ’nøglehullet’ i CGRP-receptoren. Ajovy blokerer ’nøglehullet’ i receptoren, så CGRP-molekylet ikke kan komme gennem receptoren og ind i nervecellen. Begge mediciner reducerer derfor hovedpinen og samtidig også blodkarrenes diameter, bl.a. der hvor udvidede blodkar trykker på hjernehinden.

Tyggegummiet her symboliserer, at medicinen blokerer enten nøglen eller nøglehullet. Det giver den samme virkning, nemlig at CGRP ikke kan lukke døren op og komme ind i nervecellen.

CGRP-receptorerne finder vi især i hjernen, men er også involveret i smerter og bevægelser i indvoldene. Det er formentlig blokering af nogle af disse receptorer, som giver mange brugere af CGRP-medicin forstoppelse.

Andre receptorer findes på nerveceller andre steder i kroppen, og lukker helt andre molekyler ind. De har dermed også helt andre funktioner i kroppen, og påvirkes ikke af medicin som Aimovig og Ajovy.

Receptorerne sidder i nervecellers vægge, og virker som små døre, som kan være åbne eller lukkede.

Her er 6 forskellige receptorer. De består af 8 små rør, som tilsammen udgør en receptor. Rørene sidder i nervecellernes væg, og danner de små ‘døre’, som kan lukke udvalgte proteinger ind i nervecellen. Når det rette molekyle kommer forbi i blodvæsken, lukker receptoren molekylet ind i nervecellen, og nerven sender besked om f.eks. smerter eller at muskler skal arbejde. Receptoren længst til venstre er ‘vores’ CGRP-receptor.

Alle receptorer er opbygget efter nogenlunde samme model, men med forskellige byggesten (forskellige farver i figuren). Byggestenene er her afbildet som små rør. Tilsammen danner de 8 rør en receptor. Den kan, når det rette molekyle kommer forbi, åbne sig og lade molekylet komme ind i cellen.

Monoclonal antibody – hvad betyder det?

Aimovig, Ajovy og Emgality (som er godkendt i USA og tilhører samme familie af mediciner) er monoclonal antibodies og de er hver for sig beskyttet af et patent. Se et eksempel på sådan et patent her. De tre mediciner er hver for sig baseret på ét enkelt protein. Proteinet er valgt, så medicinen blokerer lige netop den ’rigtige’ undergruppe af receptorer eller CGRP-molekyler.

Så Aimovig, Ajovy (og Emgality, når/hvis den kommer på det danske marked, har stort set samme virkning, men er alligevel lidt forskellige. Hvad er bedst? Det ved vi endnu ikke.

Der er stadig meget vi ikke ved om CGRP-medicinerne

Vores viden om virkningen af f.eks. Aimovig og Ajovy er stadig ganske overfladisk. Vi ved f.eks. ikke ret meget om samspillet mellem disse to og andre mediciner, som også påvirker receptorer, som ligner CGRP-receptorerne. Det kan godt blive lidt kompliceret, efterhånden som der kommer flere og flere nye mediciner som påvirker en eller flere af disse receptorer. Men CGRP-midlerne ser ud til at blive mere og mere brugt. Forhåbentlig i et godt samspil med triptanerne.

Vil du gerne læse nye opslag på Annes migraene?

Så følg med på Migræne danmarks private gruppe (dvs. du bliver lukket ind af admin) eller på den åbne gruppe Migræne – er ikke bare hovedpine!!

Alle nye opslag omtales begge steder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *