CGRP-antistoffer blokerer migræne-smerter i hjernehinden og i trigeminus gangliet

Vores migrænesmerter sidder faktisk i hjernehinden. Hjernen er totalt uden smertefølsomhed. Derfor er der ingen grund til at smertestillende medicin (uanset typen) skal ind i selve hjernen, dvs. ind i den ’pose’ som omslutter hjernen og rygmarven. Posen er hjernehinden (også kaldet dura) og dens forlængelse, som omslutter rygmarven.

Billedet viser ‘posen’ som omslutter hjernen, rygmarven og den væske, som beskytter disse, Fra http://spinalcsfleak.org/about-spinal-csf-leaks/overview/
Læs videre “CGRP-antistoffer blokerer migræne-smerter i hjernehinden og i trigeminus gangliet”

Hvad er bedst – de gamle forebyggende midler eller CGRP-midlerne?

Det danske Referenceprogram anbefaler på side 19 at bruge beta-blokkere, topiramat, candesartan, flunarizin og botox som forebyggende medicin mod migræne. Der er ingen oplysninger om, hvilken effekt patienterne kan forvente. Teksten er ganske neutral, men favoriserer alligevel disse forebyggende mediciner alene ved at nævne dem.

Den danske ordlyd er således:

”Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald”

og

”Profylaktisk (dvs. forebyggende) behandling anses generelt for succesfuld, hvis hyppigheden eller styrken af migræne kan halveres uden at der forekommer for generende bivirkninger.”

Det vender vi tilbage til nederst i denne tekst.

Læs videre “Hvad er bedst – de gamle forebyggende midler eller CGRP-midlerne?”

Hvad fortæller triggerne om migrænen?

Migræneforskningen måler ofte, om der i gennemsnit er en virkning af f.eks. en ny medicin, eller om migrænikere i gennemsnit er lidt anderledes end ikke-migrænikere. Antagelsen er helt klart, at migræne er én stor gruppe, som er relativ ensartet.

Det er ikke tilfældet. Migræne er et rodsammen med mange undergrupper (ikke kun med eller uden aura). Og sikkert undergrupper som endnu ikke har fået et navn og en definition. Migræne er et kludetæppe.

Læs videre “Hvad fortæller triggerne om migrænen?”

Propranolol – første-valget blandt forebyggende medicin

Der er kun sparsom dokumentation for, at Propranolol virker forebyggende mod migræne. Ikke desto mindre er det førstevalg som forebyggende medicin. En friere tilgang til triptaner ville måske være en bedre behandling.

Første-valg – det lyder godt!

Det er altid interessant at grave lidt i, hvad der ligger bag en anbefaling af en medicin som ’førstevalg’. Dels lyder det som en anbefaling – det er det første lægen vil anbefale. Dels lyder det som om der er rigtig god evidens (en pæn lille bunke studier med positive resultater) for at lige netop denne medicin vil være et godt valg. Bivirkningerne er nok ikke så slemme, og virkningen må bestemt være god.

Det er i hvert fald de billeder, som min hjerne danner, når jeg kommer forbi noget, som er ’førstevalget’. Det smager lidt af ’første klasses’ eller ’førstedame’ om f.eks. præsidentens kone.

Læs videre “Propranolol – første-valget blandt forebyggende medicin”

Misinformationerne om triptaner lever og har det godt

Jeg faldt over en kommentar på Facebook her i januar 2021. En migræniker havde spurgt på den hovedpineklinik, hun gik på, hvorfor vi kun må tage triptaner 9 dage om måneden. Svaret var, at triptaner giver kedelige bivirkninger på længere sigt. Det var migrænikeren lidt ked af og skrev derfor om oplevelsen på Facebook.

Sådan et opslag får mig til at lede efter kilden til svaret om langtidsvirkningen. Pubmed er en fantastisk kilde til information om stort set alt, hvad der har med medicin og sygdomme at gøre. Jeg søgte først og fremmest på ordet ”triptan” og forskellige udgaver af ord som ”damage” og ”adverse” (bivirkninger kaldes adverse events på læge-engelsk).

Vejskilt med pile mod Information og Mislead
Læs videre “Misinformationerne om triptaner lever og har det godt”

Hvor får lægerne deres viden fra?


DENNE POST ER REVIDERET 15. JANUAR 2021. EN FIGUR FRA ViBis (DANSKE PATIENTERS VIDENSTANK) OM HVOR LÆGERNE FÅR DERES OPLYSNINGER FRA, ER NU ERSTATTET AF EN VELDOKUMENTERET VIDENSKABELIG ARTIKEL . TAK TIL ANJA PETERSEN FOR HJÆLP MED AT FINDE DENNE KILDE.

Læger er uddannede på universitetet og har efter deres cand.med.-eksamen et langt mere praktisk uddannelsesforløb på hospitalsafdelinger og som ’føl’ hos en praktiserende læge. De nye læger har derfor mindst 5 – 6 års teoretisk basis og mindst 4 års praktisk oplæring på hospitalsafdelinger med i bagagen, før de kan arbejde på et hospital uden supervision, f.eks. på Dansk Hovedpinecenter i Glostrup eller Hovedpineklinikkerne i Århus, Ålborg, Esbjerg, Viborg og Roskilde.

Hvad bygger lægerne så deres behandling på?

Med den lange uddannelse i bagagen er det vel rimeligt at tænke, at lægerne vil gøre en indsats for at basere deres behandlinger på evidens – dvs. solide forskningsresultater. Men det er ikke helt det, der sker i virkeligheden.

Læs videre “Hvor får lægerne deres viden fra?”

Livskvalitet – det vigtigste mål i al behandling?

Tilføjelse 22. februar 2021: Danske Patienter ser ud til at have de samme ønsker, men udtrykker dem lidt mere generelt.

Citat fra Altinget 22. februar 2021 kl 01:00 (kræver abonnement) : Patienter skal ikke bare i behandling. De skal mødes i en åben samtale om, hvilken behandling, der passer bedst sammen med deres hverdag.

Oversat til migrænikernes behandling betyder det, at vi skal være med til at beslutte, hvilken behandling vi vil have eller ikke have – f.eks. om vi vil gå igennem en fuld medicinsanering på 8 uger, inden vi f.eks. begynder på en behandling med et forebyggende middel. Eller om vi er tilfredse med at vores triptanforbrug er begrænset til 9 dage om måneden (se side 18 i Referenceprogrammet).

Livskvalitet (i den bredeste forstand) er vel nok noget af det vigtigste for os alle. Vi skal have dækket de basale behov (mad, klæder, ly for vejret, kontakt til andre mennesker). Og lige derefter kommer helbred, herunder at vi er nogenlunde smertefrie og fungerer rimeligt godt. Der er masser af andre definitioner på livskvalitet – denne er min personlige.

Jeg forventer, at min(e) læge(r) vil støtte og hjælpe mig til et liv, som indenfor rimelige grænser er uden væsentlige smerter og handicaps. Som migræniker fra en tid inden triptanerne ved jeg, at der er grænser for, hvad jeg kan opnå. Der er ikke en super løsning på alle smerter. Nogle smerter og handicaps må vi acceptere. Migræne giver smerter.

Så migrænelægens opgave er at guide os gennem livet med så få smerter som muligt. Med den bedste livskvalitet, der er muligt at skaffe os.

Desværre er det ikke det jeg ser.

Læs videre “Livskvalitet – det vigtigste mål i al behandling?”

Det kan betale sig at slippe triptanerne fri

Det er der ikke nogen, som har målt. Men The Migraine Trust, den britiske fond som arbejder for migrænikerne, har set på de britiske tal. Ud fra det, kan vi regne en del ud om danske forhold.

Ud fra de britiske tal er der 16.500 danskere, som har migræne i dag, når du læser dette. Nogle af dem forsømmer deres arbejde. Det bliver (beregnet ud fra de britiske tal) til i alt 2,2 millioner tabte arbejdsdage om året i Danmark.

Omsættes det til udgifter til sygefravær pga migræne, så beløber det sig til 1,5 milliarder kr om året her i Danmark (beregnet ud fra en gennemsnitlig timeløn på 175 kr).

Læs videre “Det kan betale sig at slippe triptanerne fri”

Antihistamin mod MOH?

Jeg har læst en del om MOH (Medicin Overforbrugs Hovedpine). Måske kunne jeg finde dokumentation på, hvad der sker i hjernen, når vi får MOH? Det har givet mig en tur ud i et område af den medicinske litteratur, som jeg ikke tidligere har mødt. Der er nemlig en lille gruppe mennesker, som udvikler det, der kaldes DIAM (Drug Induced Aseptic Meningitis) af bl.a. Ibuprofen.

Der er ingen videnskabelige artikler, som dokumenterer, at MOH og DIAM er to sider af samme sag. Men…

Læs videre “Antihistamin mod MOH?”