Er alle de nye migræne-mediciner virkelig (næsten) uden bivirkninger?

Det var i hvert fald det, som reklamerne helst ville fortælle, da de første CGRP antistoffer dukkede op. Vi kom næsten til at tro, at de slet ikke kunne give bivirkninger. Det var næsten for godt til at være sandt – og det var det så heller ikke helt, for alle de nye mediciner.

Det handler først og fremmest om enzymer. Det er kemiske stoffer, som kan ’klippe’ molekyler i mindre stykker. Medicin er, set fra kroppens synsvinkel, fremmede stoffer, som skal udskilles, så de ikke laver balade i kroppen. Medicinalindustrien har jo et lidt andet sigte – at medicinen skal gøre noget godt for os, inden den klippes i stykker af enzymerne. Så vi taler om en balance. Medicinen skal blive i kroppen længe nok, til at vi får den ønskede virkning og forsvinde fra kroppen, inden der kommer for mange bivirkninger.

Hvis enzymerne – af en eller anden grund – ikke arbejder som medicinalindustrien forventer, vil en hurtig nedbrydning reducere virkningen af medicinen. En langsom nedbrydning giver god virkning og en ophobning af medicin i kroppen (måske overdosis) og bivirkninger.

Hvad betyder alt dette genetik-snak?

Ca. 10% af den europæiske befolkning er intermediate nedbrydere af enzymet CYP3A4. Det betyder, at de nedbryder rigtigt mange af vores mediciner en del langsommere end de gennemsnitlige personer, som medicinalindustrien bruger som model for den optimale behandling. En mindre procentdel er langsomme nedbrydere, og nedbryder CYP3A4 endnu langsommere.

Medicinens vej ind i levercellerne

En lille procentdel af den caucasiske (europæiske) befolkning er desuden langsomme til at optage medicinen i levercellerne (hvor den egentlige nedbrydning sker). Er man langsom nedbryder af både CYP3A4 og har et langsomt SLCO1B1-gen (det gen, der afgør hvor hurtigt CYP-enzymerne lukkes ind i levercellerne), bliver resultatet, at den samlede nedbrydning vil gå betydeligt langsommere, end hos medicinindustriens model-person. Det giver alvorlige bivirkninger af rigtigt mange mediciner.

Heldigvis er der også CYP3A4 aktivitet i tyndtarmen og tolvfingertarmen. Det kan i nogen grad afbøde problemerne ved en langsom optagelse af en medicin i levercellerne.

Personer, som har disse langsomme nedbrydninger, enten på grund af deres gener, en anden medicin der blokerer for nedbrydningen, eller på grund af indtagelse af grapefrugt (se senere), vil også nedbryde paracetamol og kodein foruden eletriptan, almotriptan og naratriptan langsommere end forventet. Langsom nedbrydning af triptanerne kan give bivirkninger, men giver også en længere tid med virkningen mod migrænen.

CGRP antistoffer

Aimovig, Ajovy, Emgality og Vyepti binder sig til kroppens naturlige CGRP. De er store molekyler, og der er rigtigt mange faktorer, som spiller ind, når de nedbrydes. De når den højeste koncentration i blodet efter 5 til 8 dage. Hvis virkningen af et CGRP antistof aftager, kan et andet måske virke bedre.


Aimovig molekyle. Hver lille ’knop’ i billedet er et atom – der er rigtigt mange af dem.

CGRP antistofferne nedbrydes ved proteolyse, dvs. kroppens egne enzymer (ikke bare leverenzymer) nedbryder de store molekyler til mindre molekyler, som til slut udskilles via nyrer og/eller lever. Der er derfor ikke en oplagt forklaring på, hvorfor brugerne ofte oplever at få forstoppelse.

Generelt er der stadig meget sparsomme oplysninger om denne medicin-gruppes nedbrydning. Indtil videre ser det ud til, at forstoppelsen hos CGRP-antistof-brugerne foreslåes brugt som et middel mod diarrhe.  Hmm…

Gepanter


Vydura er et lille molekyle. Der er et atom i hvert hjørne af sekskanterne og for enden af linjerne.

Gepanter er små molekyler, og vi ved en del mere om deres rejse gennem vores krop. Der er tre af dem. En gepant er allerede på det danske marked (Vydura), mens Ubrelvy og Quilipta kan komme på det danske marked indenfor overskuelig tid. De nedbrydes alle tre i leveren af enzymerne CYP3A4 og i nogen grad af CYP2C9.

CYP3A4 nedbryder 50 – 60% af al den medicin, vi tager. Så dens virkning er ret godt undersøgt. CYP3A4 nedbryder bl.a. paracetamol, opioider foruden Eletriptan, Almotriptan og Naratriptan. Så hvis du ikke får en god virkning af Eletriptan eller paracetamol, så kan der også være mangel på virkning eller bivirkninger af Vydura.

Enzymet CYP3A4 blokeres, hvis man drikker grapefrugt-juice eller spiser grapefrugter (eller andre bitre citrusfrugter). Det medfører, at bl.a. disse tre gepanter nedbrydes langsommere, end forventet, og brugeren kan få en del bivirkninger. Effekten af grapefrugt (som frugt eller juice) kan holde sig i op til 7 dage.

En forespørgsel til Rynkeby, som bl.a. sælger appelsinjuice, kunne ikke afvise, at der er bitre appelsiner i juicen. Drik æblejuice – det blokerer ikke for vigtige enzymer.

Bergamottesmagen i Earl Grey te kan udløse migræne

Det er faktisk ikke grapefrugt, som er ’synderen’ her, men et kemisk stof i frugterne, som vi kender som bergamotteolie. Vi finder det i en række citrusfrugter og også i Earl Grey te og i kosmetik. Der er ikke dokumentation på at Earl Grey te kan udløse migræne. Men heller ikke på det modsatte.

Ditaner

Lasmiditan er endnu ikke på det danske marked. Det er også et lille molekyle. Medicinen menes (af FDA) at blive nedbrudt af ”monoamin oxidase, CYP450 reduktase, xanthin oksidase, alkohol dehydrogenase, aldehyd dehydrogenase, og aldo-keto reductase”. Med andre ord, producenten har ikke oplyst, hvordan medicinen nedbrydes. Lasmiditan kombineret med triptaner kan udløse serotonergt syndrom (kramper, forvirring, hallucinationer, og meget andet) og kombineret med propranolol kan Lasmiditan give langsom puls. Almindelige bivirkninger er svimmelhed og træthed, så det frarådes at man kører bil.

I modsætning til triptanerne, giver ditaner ikke en sammentrækning at blodkar, og regnes derfor som sikre til behandling af personer med f.eks. forsnævrede blodkar.

Alt i alt, er der vist ikke nogen mediciner, som slet ikke har bivirkninger.

Hvis du vil vide mere om eventuelle problemer med kombinationer af disse mediciner og dem, vi har kendt længe, så kik på den danske  Interaktionsdatabase. Finder du ikke det du leder efter, så kik på https://go.drugbank.com. Den er på engelsk og er væsentlig mere omfattende end den danske interaktionsdatabase og informationerne er veldokumenterede.

 

Nogle migræneanfald undgår CGRP’s virkning

Der kan være lang vej til mere ny medicin.

…og måske er der en løsning et sted ude i fremtiden

Vi har nok alle håbet på, at den seneste håndfuld nye forebyggende migrænemediciner (Aimovig*, Ajovy*, Emgality*, Vyepti* og Vydura*) ville revolutionere den forebyggende migrænebehandling. Og – ærligt talt – så er der alt for mange, som bliver skuffede, når de får behandlingen i nogen tid, og placeboeffekten aftager.

* viser, at medicinen er godkendt til behandling i Danmark.

Men måske er der alligevel lidt håb – langt forude. Læs videre “Nogle migræneanfald undgår CGRP’s virkning”

Fint at analysere resultater fra respondere og non-respondere for sig, men…

Denne blog har to budskaber:

  1. Endelig er der nogen, som kikker efter, om der er forskel på respondere og ikke-respondere, dvs. forskellen på dem der får god virkning af en behandling, og dem, som ikke får den gode virkning, f.eks. af et CGRP antistof. Det er en vinkel, som jeg har savnet i mange år, og den er et vigtigt skridt mod at identificere, hvem der vil få gavn af medicinen.
  2. Det er vigtigt, at være ærlige og omhyggelige med at medicinske forsøg udføres korrekt – dvs. med tiltrækkeligt mange deltagere, med en kontrolgruppe, og med helt klare og veldefinerede målepunkter. Få forsøgsdeltagere og usikre målepunkter fører til konklusioner, som ofte er misledende. Det er spild af ressourcer og kan føre til uvirksom behandling.

Jo, det følgende males med den brede pensel. Jeg undskylder, hvisjeg haroversetnoget. Læs videre “Fint at analysere resultater fra respondere og non-respondere for sig, men…”

Aspartam og migræne

Aspartam mistænkes nu for at kunne øge risikoen for cancer. Medierne er lidt flor-omvundne, og siger, at det bare er en advarsel, og at man måske skal være tilbageholdende med indtaget af aspartam. Det er sikkert fornuftigt. Men i en af presseomtalerne nævntes en række diagnoser, som også er koblet til aspartam. Og migræne står først i rækken af diagnoser. Ikke for at øge risikoen for cancer, men fordi aspartam kan udløse migræne.

KAKE, som er ophav til presse-omtalen, er en uafhængig og dybdegravende TV-kanal fra Kansas USA. Jeg gætter på, at redaktøren lider af migræne.

Så endelig er der (måske) ved at komme opmærksomhed på, at der er en (uvist hvor) stor gruppe migrænikere, som faktisk reagerer med et migræneanfald, når de (måske af vanvare) har indtaget aspartam. Jeg ved af egen erfaring, at et stykke tyggegummi med aspartam giver migræne i løbet af 20 minutter, og at aspartam-indholdet i en smeltetablet Rizatriptan (3,75 mg) giver en migræne som totalt overruler virkningen af en 10 mg smeltetablet af Rizatriptan. Men en enkelt stemme er ikke et bevis. Vi skal have bedre dokumentation, for at kunne hævde, at aspartam er et problem for migrænikere.

Et hurtigt kik på de videnskabelige publikationer viser, at der ikke er studier, som bare tilnærmelsesvis fortæller os, hvor lidt (eller hvor meget) aspartam, der skal til, for at udløse et migræneanfald. Så nej, desværre, vi har kun mere perifere informationer.

Verdensproduktionen af aspartam ligger i omegnen af 3000–6000 tons om året.

Hvad ved vi?

Et indlæg ved en videnskabelig kongres i 2008 foreslog, at nedbrydningsproduktet formaldehyd kan være det, der udløser migræne hos nogle, efter indtagelse af aspartam. En senere undersøgelse viste, at formaldehyd ikke er en migræne-trigger.

En kommentar til kongres-indlægget understregede, at metanol (træsprit), som er et nedbrydningsprodukt fra aspartam, nedbrydes langsomt (i rotter). Træsprit er også kendt for at give alvorlige tømmermænd. Både metanol og formaldehyd (et andet nedbrydningsprodukt af aspartam) menes at kunne udløse en reaktion hos de mest sensitive personer. Formaldehyd nedbrydes derefter til myresyre, som er det egentlige giftstof i en træsprit-forgiftning. Hvorvidt reaktionen er en allergisk reaktion eller en udløsning af et migræneanfald bliver ikke specificeret, men begge dele kan ende med migræne-symptomer.

Kongres-indlæg er ikke nødvendigvis peer-reviewed (læst og kommenteret af eksperter) inden de publiceres. Men der er nok grund til at antage, at metanol og formaldehyd måske kan være med til at udløse migræne ved indtagelsen af aspartam.

Der er senere rapporteret flere eksempler på at aspartam kan udløse en allergisk reaktion. Det er velkendt, at en allergisk reaktion kan udløse migræneanfald hos dem, der er disponerede for migræne.

Men der synes ikke at være rapporter, som indikerer hvor stor en del af befolkningen, som får migræne af aspartam.

Annes uvidenskabelige undersøgelser

Et uvidenskabeligt survey på facebook viste, at ud af 302 deltagere i gruppen ”Migræne – ikke bare hovedpine” svarede 19% ja til at de får migræne af aspartam, 64% svarede, at de ikke får migræne af aspartam, og 17% var ikke helt sikre. Så det tyder på, at omkring hver 4. migræniker i gruppen svarede, at de havde en klar fornemmelse af, om de får migræne når de har spist noget, der indeholder aspartam.

Antager vi at en ud af 4 migrænikere reagerer på aspartam, svarer det til at der er (mindst) 25.000 danske migrænikere, som får migræne af aspartam. Tallet 25.000 er en fjerdedel af de 100.000 danske triptanbrugere. Der er givetvis også en del migrænikere, som ikke tager triptaner – og som får migræne af aspartam.

Antallet af migrænikere stiger

Antallet af migrænikere forventes at blive nogenlunde fordoblet i perioden fra 2022 til 2032.

En tilsvarende stigning forudses for asspartam-markedet.

Vi kan selvfølgelig ikke vide, om det er aspartam-produktionen som driver udviklingen i antallet af migrænikere. Men de to datasæt kan give anledning til en del tanker.

Lad os se nærmere på aspartam og migræne.

Aspartam er et sødemiddel, som smagsmæssigt nogenlunde kan erstatte sukker. Derfor findes det i stort set al slik, tyggegummi, i de fleste læskedrikke, i slankeprodukter, i ’sukkerskålen’ i små pakninger, i diabetes-kost og i rigtigt mange andre fødevarer. Lidt sødme fremmer salget af fødevarer… Foruden i medicin – f.eks. i smeltetabletter mod migræne. Faktisk bruges der på verdensbasis kun dobbelt så meget aspartam til fødevarer, som det, der bruges i medicin (se figuren; det grønne udsnit er medicin og det mørkeblå er fødevarer). Fødevarer med aspartam skal være mærket med ordet “aspartam” eller “Sødestof (E-951)” og ordene  “indeholder en phenylalaninkilde”, men mængden skal ikke deklareres. I medicin skal mængden fremgå af indlægssedlen. Så læs varedeklarationen! Også for medicinen.

Hvad kan vi selv gøre?

Vi (de 25% af migrænikerne som får anfald af aspartam) får næppe den samlede aspartam-industri til at stoppe produktionen. Det er en industri som på verdensbasis omsætter for 3 milliarder US dollars om året, og har en stigning i produktion og indtægter på et sted mellem 3 og 9% om året (meget varierende skøn fra diverse økonomiske analyse-firmaer). Men stigning forventes helt klart.

Der behøver ikke at være en årsagssammenhæng, men antallet af personer med diagnosen migræne stiger også stødt.

Annes forslag til migrænikere, som mistænker, at de får migræne af aspartam

  1. drop alle læskedrikke og slik med sødemidler
  2. vælg rene friske råvarer i stedet for præfabrikerede måltider.

Har vi brug for aspartam?

Listen over tilladte tilsætningsstoffer er vokset voldsomt de senere år. Tilsætningsstofferne bruges i de præfabrikerede fødevarer, dels for at de kan holde sig længere, og dels for at vi fristes til at købe mere af samme slags.

Vi ved ikke, om nogle af de mange andre tilsætningsstoffer udløser migræne.

I disse klima-bevidste tider er det nærliggende at fokusere på plantebaseret kost. Vegetabilierne ligger frit fremme i supermarkedet, som de er skabt, stort set uden tilsætningsstoffer. Jo, der bruges overfladebehandling på en del frugt og grønt. Det kan skrælles af. Så har vi den rene vare i hånden.

Og ja – enkelte af os får migræne af enkelte frugt og grønsager. Men der er ikke brug for aspartam for at få grønsagerne til at smage godt. Tomater og løg indeholder octopamin, som udløser migræne hos enkelte migrænikere. En del citrusfrugter indeholder også octopamin, f.eks. grapefrugt. Men det er vist stort set det hele…

Jamen –

  • nogle af os kan altså godt lide kød.
    – Så køb det og tilbered det selv, i stedet for at få en bakke med kødsovs lavet på et samlebånd og med en sjat sødemiddel, for nu lige at gøre smagen endnu bedre.
  • vi har travlt – børnene skal til fodbold lige efter spisetiden.
    – Så planlæg aftensmaden, så den rækker til flere dage og kan fryses ned. Så er middagen hurtigt serveret.

Utopi?

Ja – vi vil næppe alle nå en 100% migrænefri hverdag ved at droppe aspartam. Men hvis bare halvdelen af migrænedagene forsvandt, er det måske forsøget værd at droppe aspartam i en periode.

Almindelige spiselige migrænetriggere

Listen over  spiselige triggere indeholder mindst disse. Det er kun os, migrænikerne, som kan gøre noget for at undgå at de udløser vores migræne.

  • aspartam (E951) – i læskedrikke, slik og mad, der  sælges som ‘lige til at spise’.
  • citronsyre (E330) – som er i næsten alt slik og læskedrik, foruden i syltetøj, kager og helt almindelige madvarer.
  • tyramin (f.eks. i fermenterede mad og drikkevarer)
  • histamin (fra allergiske reaktioner)
  • kulde (fra at spise is)

Så – lige en gang til for de glemsomme:

  • Drop aspartam
    – først og fremmest i læskedrikke, men også i masser af færdiglavede madvarer, slik og søde sager. Vælg medicin uden aspartam, hvis det er muligt.
  • Lav mad af friske rene råvarer og brug fryseren

Det skulle nok kunne gøres, med muligheden for et mindre migrænebelastet liv i sigte.

PS:

En ny dreng i klassen af ”sødestoffer” har stort set undgået offentlighedens opmærksomhed. Stoffet Advantam (jo – det hedder det – selvom det ligner en dårlig vittighed som spiller på det engelske ord advantage = fordel) kom på markedet i 2014. Det er godkendt af EU’s fødevare-kontrol og har E-nummer E969. Advantam må bruges i de samme produkter som aspartam. Der er – selvfølgelig – ingen der har set på, om det skulle udløse migræne eller lignende – bortset fra at det kan give fosterskader hos kaniner ved stort indtag.

Advantam (på dansk, advantame på engelsk) er fremstillet af vanillin (kunstig vanilje-smag) og aspartam. Så – måske? – reagerer migrænikerne på advantam ligesom på aspartam.

En blogger hos en amerikansk diabetes-forening er kritisk. En del af forsøgene med det nye stof levede ikke op til de normale standarder for sådanne forsøg. Og uanset at advantam er fremstillet fra aspartam, skal fødevarer, som er sødet med dette stof, ikke mærkes med “indeholder en phenylalanine-kilde”, som det kræves for aspartam.

Oplysningerne om Advantame lyder næsten for gode til at være sande...

Argumentet for denne manglende advarsel for advantam er (skriver den amerikanske blogger), at det bruges i så små mængder, at det ikke er skadeligt for personer med PKU (Føllings syndrom). Advantam er nemlig ca. 20.000 gange mere sødt end sukker og ca. 100 gange sødere end aspartam. Har man PKU kan man ikke nedbryde phenylalanin, som er et nedbrydningsprodukt af aspartam.

Det lyder næsten for godt til at være sandt...
Det lyder næsten for godt til at være sandt…

Tilføjelse 29. juli 2023

FDA har i juli 2023 udgivet en oversigt over de sødemidler, som må bruges i fødevarer i USA.

https://www.fda.gov/food/food-additives-petitions/aspartame-and-other-sweeteners-food
FDA’s oversigt over sødemidler 14. juli 2023

EU har givet tilladelse til de følgende 11 sødestoffer til brug i fødevarer og drikke.

Giver triptaner øget risiko for blodpropper?

Facebookgrupperne om migræne myldrer for tiden med bekymrede opslag. Lægerne (både på hospitalerne, neurologerne, og vistnok også de praktiserende læger) er nemlig begyndt at oplyse migrænikerne om, at triptaner giver en øget risiko for af få en blodprop i hjernen.

Blodprop i hjernen
En blodprop i hjernen kan blokere for blodgennemstrømningen til en del af hjernen. Det kan give lammelser og andre funktionsnedsættelser. Fra Stroke Foundation, Australien.

Det er et signal med stærk virkning. Ingen ønsker at få en blodprop i hjernen! Så tankerne flyver i hovedet. Skal jeg droppe triptanerne? Skal jeg prøve at ’glemme’ lægens advarsel, og løbe risikoen (som ikke er udmøntet i noget der ligner facts), og beslutte at fortsætte med triptanerne? Eller prøve at skære ned på forbruget? Læs videre “Giver triptaner øget risiko for blodpropper?”

Kronisk migræne – en forklaring – måske

Vi hører og læser igen og igen, at kronisk migræne udvikler sig fra episodisk migræne. Men ingen synes at vide, hvad der faktisk sker. Der er nogen, som bare er uheldige – og får flere og flere migrænedage.

Måske er der nogle faktorer, som forskere nu begynder at identificere. Det synes især at være en gruppe forskere fra Italien, som fører an i dette. Her kommer lidt udpluk af et par af deres senere publikationer.

Læs videre “Kronisk migræne – en forklaring – måske”

Hvor effektive er CGRP antistofferne virkelig?

Deltagerne i de kliniske tests forsvinder med tiden.

Siden det første CGRP-hæmmer (Aimovig) kom på markedet, er der skrevet og fortalt rigtigt meget om denne og de efterfølgende CGRP-midlers virkning. Der er publiceret kontrollerede forsøg, som er lagt til grund for markedsførings-godkendelserne. De gode resultater bliver så samlet (ukritisk) op at patientorganisationer og informationssider om migrænebehandling. Her er et eksempel. Og et andet. Og lige et mere … Og der er mange flere. Alle sider, som ‘informerer’ om CGRP antistoffer og bl.a. fortæller, at de virker fint for mere end halvdelen af brugerne.

Nu kommer der en lille strøm af publikationer med resultater fra det, som forskerne kalder ’resultater fra det virkelige liv’ (real life-resultater). Her er et eksempel, som måske/måske ikke bygger på resultater, som vi kan stole på, er fra det virkelige liv.

Læs videre “Hvor effektive er CGRP antistofferne virkelig?”

MOH – mange ubesvarede spørgsmål

Vi ved ikke hvem der er ærlige når de skriver migrænedagbog.

MOH (medicinoverforbrugshovedpine) blev først beskrevet i 1951. Siden har diagnosen haft forskellige navne og definitioner. Ingen har givet os en plausibel forklaring på, hvad der er den egentlige grund til, at kun personer som har hovedpine (eller migræne) af og til får MOH. Eller kort sagt – forskerne har ikke den helt troværdige forklaring på MOH. I stedet for en forklaring, har hovedpinelægerne besluttet, at definere MOH ud fra lidt talgymnastik. Migræne eller hovedpine mere end 15 dage om måneden, og et indtag af anfaldsmedicin mod migræne mere end 9 dage om måneden, i mere end 3 måneder.

Det er i hvert fald ret let at administrere for de behandlende læger. En dag fra eller til kan være forskellen på, om man har MOH eller ikke har MOH. Lægerne går ud fra, at patienternes hovedpinedagbøger er troværdige. Triptanerne kan i nogen grad kontrolleres via recepterne. Men forbruget af f.eks. Treo (kombi af aspirin og kaffein og dermed begrænset til 9 dage om måneden i Referenceprogrammet) kan ikke verificeres. Aspirin, Ibuprofen mv. kan heller ikke verificeres.

Den omvendte Pinocchio


Den omvendte Pinocchio. De migrænikere, der redigerer lidt på sandheden, kan undgå en medicin sanering, men fratages samtidig den forebyggende behandling. De ærlige, som har mange migrænedage og et stort medicinforbrug, accepterer implicit at underkaste sig en sanering.

Så mon ikke der er to slags MOH-patienter. De ærlige, som oplyser deres virkelige forbrug af anfaldsmedicin, og påtager sig at få diagnosen MOH. Og dem, som synes, at det er deres eget ansvar at holde forbruget af anfaldsmedicin rimeligt i forhold til migrænedagene. Den enkelte patient kan selvfølgelig gå fra den ene gruppe til den anden – uden at lægen ved noget om det.

Definitioner fra Referenceprogrammet

Danske regler for MOH fra Refeerenceprogrammet

Spørgsmålet er så, hvor mange der er ærlige om deres ”overforbrug”. Et bedre navn kunne være det nødvendige forbrug for at opretholde en rimelig livskvalitet.

Kan vi tro at migrænikerne er ærlige?

Der er ikke mange videnskabelige undersøgelser over patienternes ærlighed, når det kommer til, om de tager medicinen som lægen har foreskrevet den. Eller om de helt undlader at tage medicinen. I dette tilfælde anbefaler de danske læger helt at droppe den medicin, som giver migrænikerne et rimeligt liv. I 8 uger. Ærligheden her er slet ikke undersøgt.

Et review om varigheden af den medicinfrie periode viste, at i Holland kræver man 3 måneders medicinfrihed. I Danmark har man indtil nu krævet 2 måneders medicinfrihed (evt. med medicin til at dulme de værste smerter). I Middelhavslandene/de latinske lande er den medicinfrie periode generelt 5 til 7 dage for ukomplicerede tilfælde og 10 dage for mere komplicerede tilfælde.

Specielt i Holland og Danmark, med de lange medicinfrie perioder, må fristelsen være stor, til at fremlægge en migrænedagbog, som ikke udløser 2 eller 3 måneder med ubehandlet migræne. Så nogle vil nok ’pynte’ på migrænedagbogen. Derved kan de undgå medicinsaneringen. Men samtidig fraskriver de sig muligheden for at få forebyggende behandling. Andre vælger at være ærlige og notere al den brugte medicin. Derved får de ’adgang’ til den medicinfrie periode og den efterfølgende forebyggende behandling.

Samme virkning uanset medicinsaneringens længde

Vi ved lidt om, hvor mange som får en virkning af en forebyggende behandling. Nyere forskning har, baseret på 68 forskningsrapporter, fundet information om, hvem, som får succes med forebyggende behandling. Figuren nedenfor er fra det seneste review om dette emne.

Det er ikke muligt at afgøre, om forskellen på succes-raten for triptan-overforbrug og for overforbrug af smertestillende medicin, skyldes et u-registreret forbrug af håndkøbsmedicin, eller om det simpelthen er lettere at komme ud af triptanernes MOH-virkning. Selvom den medicinfrie periode varierer meget fra land til land.

Men i store træk ser det ud til at triptan-saneringen er den mest succesfulde. De røde søjler er de korteste i 5 ud af 7 tilfælde og ’kun’ omkring 20% af triptanoverforbrugerne fik ikke den ønskede reduktion i migrænedagene. Et overforbrug af smertestillende midler (håndkøbs) giver større risiko for at saneringen ikke ændrer på migrænedagene. Der er en ganske stor variation fra undersøgelse til undersøgelse.

Overraskende er det, at det i store træk viser sig, at procenten af deltagerne, som ikke opnår at få episodisk migræne er nogenlunde den samme i alle forsøgene, uanset medicinsaneringens varighed. Omkring hver tredje MOH-patient opnår ikke at vende tilbage til episodisk migræne. Ca. halvdelen af disse opgiver at fuldende den medicinfrie periode. Den anden halvdel får ingen ændring i migrænedagenes antal (som fortsat er mere end 15 dage om måneden). Der synes også at være enighed om, at 25 – 35% af dem, som afsluttede saneringen succesfuldt, vender tilbage til kronisk migræne i løbet af det første år (ikke vist i figuren).

Er der pression for at tage 8 ugers medicinsanering?

En del migrænikere med et lidt stort forbrug af anfaldsmedicin føler, at lægen udøver et voldsomt pres. Måske er det på grænsen af reglerne om frivilligt informeret samtykke i Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. Her defineres det, at samtykket skal være frivilligt, og at lægen skal informere om andre mulige behandlinger.

Nogle vælger (derfor?) at tage en ’hjemme-sanering’. Hvis migrænikeren mærker en effekt af en eller 2 ugers medicinpause, er den forebyggende behandling måske ikke nødvendig. Giver ’hjemme-saneringen’ ingen effekt efter flere ugers pause, er det tid til endnu en snak med lægen og måske forebyggende behandling.

Det skal ikke være en hemmelighed, at der med mellemrum er deltagere i Facebook-grupperne om migræne, som udtrykker deres bekymring i forbindelse med en forestående 8 ugers medicinpause. Specielt dem, som har prøvet turen tidligere, og oplevede, at migrænen bare fortsatte som tidligere.

Der ikke er nogen videnskabelig begrundelse for den lange pause. Og vi mangler en god forklaring på, hvorfor f.eks. triptanerne giver flere migrænedage, hvis man tager dem mere end 9 dage om måneden. Forunderligt er det, at latinoer med kronisk migræne kan nøjes med en uges sanering, frem for 8 eller 12 uger.

Er hele komplekset omkring MOH og behandlingen deraf ren spekulation?

  • Vi ved ikke, hvad der sker i os, som gør at vi får flere migrænedage ved mere end 9 triptandage
  • Vi ved ikke hvorfor 8 eller 12 ugers sanering er nødvendig i Danmark og Holland, mens migrænikere i Middelhavslandene og S. Amerika kan nøjes med 5 – 7 dage
  • Men vi ved, at danske læger stadig kræver 8 ugers medicinpause inden de vil udskrive forebyggende behandling. De gør det, selvom der er (danske) forskningsresultater som viser, at virkningen af den forebyggende behandling er lige så god uden forudgående medicinsanering. Denne konklusion blev i Referenceprogrammet redigeret til at lægen bør kræve en medicinsanering inden forebyggende behandling.
  • Vi ved, at begrænsningen på 9 triptandage om måneden stammer fra amerikanske forsikringsselskaber, dengang Sumatriptan var dyr. Sumatriptans pris har været overkommelig i Danmark de sidste knapt 20 år (se klip fra MigræneNyt 2013-1 nedenfor).

Ved de danske og hollandske læger noget, som de ikke omtaler til os og videnskaben om sammenhængen mellem anfaldsmedicin mod migræne og øgede migrænedage?

Åbenhed om dette ville kunne spare mange migrænikere for en smertefuld medicinfri periode. Det er især de migrænikere, som tidligere har været igennem en eller flere medicin-saneringer uden at opnå at få episodisk migræne, som er bekymrede.

Her kommer så mit personlige forslag til de danske migrænelæger:
Brug Middelhavslandenes regler for medicinsanering og forebyggende behandlinger.

Medicinsanering anno 2023
Forslag til medicinsanering anno 2025

Kære læger: Tænk over dette forslag. Måske kan det skabe en behandling, som tvinger færre migrænikere ud i unødigt smertefulde medicinsaneringer. Uden tab af effekt.

Migrænikernes ønskeseddel

Et smil fra lægen gør behandlingen mere effektiv.

En gennemgang af 19 undersøgelser om migrænepatienters ønsker til deres behandling tyder på, at mange læger ikke helt opfylder patienternes ønsker. Migrænepatienter vil gerne forstå, hvad der sker med dem, når de har et migræneanfald. De synes, at lægen ofte spiser dem af med en liste symptomer, som – for patienterne – er uforklarlige. Tilsvarende vil de gerne have en ordentlig forklaring på, hvad medicinen gør ved dem. Og så vil de – selvfølgelig – have deres fulde funktionsevne tilbage, dvs. de vil allerhelst ikke mærke (ret meget) til migrænen.

Læs videre “Migrænikernes ønskeseddel”
Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial