Døde katte på migræneforskningens bord?

Boris Johnson har brugt mange 'døde katte' som afledningsmanøvre.

Boris Johnson, tidligere prime minister i Storbritannien, har et trick, som han bruger, når han ikke helt har et svar på et ubehageligt spørgsmål. Han smider en død kat på bordet. Selvfølgelig ikke sådan rent fysisk (så ville det nok kunne ses på katte-bestanden i Storbritannien), men i overført betydning – han snakker længe om noget helt andet, så spørgeren glemmer, hvad det oprindelige spørgsmål handlede om.

https://gfycat.com/ko/grimypoisedchihuahua

Der er lige udkommet en stor undersøgelse om, hvorvidt man kan identificere hvilke episodiske migrænikere, der vil få gavn af de forskellige håndkøbsmediciner. Super, tænkte jeg naivt – det må være noget om genetik, og hvilke gener der gør, at vi reagerer forskelligt på f.eks. aspirin.

Læs videre “Døde katte på migræneforskningens bord?”

Afgiftning efter MOH – hvor længe? (med survey til slut)

Lægernes definition på MOH er hård og kontant. Man har, per definition, MOH hvis man

  1. har taget mere end 10 dage med triptaner eller kombinationsmedicin (dvs. 2 aktive stoffer i pillen, f.eks. aspirin + koffein i Treo) i mere end 3 måneder,
    eller
  2. har taget håndkøbsmedicin mere end 15 dage
    eller
  3. har taget mere end 10 dage med triptaner eller kombinationsmedicin (dvs. 2 aktive stoffer i pillen, f.eks. aspirin + koffein i Treo) i mere end 3 måneder
    eller (og det er en rigtig faldgrube)
  4. enhver kombination af ovenstående i mere end 10 dage.

Så er det MOH. Ikke så megen diskussion – tallene viser, at du skal igennem en afgiftning. 2 måneder uden smertestillende, uden triptaner, måske med lidt afslappende til at sove på.

Læs videre “Afgiftning efter MOH – hvor længe? (med survey til slut)”

Gepanter – hvordan er det nu med dem?

Migrænediagnosen er et kludetæppe.

Den seneste generation af migrænemedicin kaldes gepanter. Det er tabletter, og de kan bruges som anfaldsmedicin (ligesom triptanerne). Men de kan også (siger producenterne) bruges forebyggende, hvis man tager dem hver anden dag eller hver fjerde (afhængigt af hvilken gepant vi taler om).

Forventningerne er store. Gepanterne trækker ikke blodkar sammen, så de kan bruges af migrænikere, som har åreforkalkning eller andre kredsløbsproblemer.

Der er tre forskellige, som er mere eller mindre på vej til det danske marked.

Læs videre “Gepanter – hvordan er det nu med dem?”

Medicinindustriens fikserbilleder

Læger og patienter lokkes til at købe katten i sækken, når ny medicin omtales i videnskabelige artikler om afprøvningerne.
Fikser-billede

Kan du huske, dengang din bedstefar (eller en anden ældre slægtning eller ven) viste dig nogle fikserbilleder? Det kunne være ganske enkelt, som et billede af en vase eller lysestage, som, hvis du blinkede, blev til to sorte ansigtsprofiler, som så på hinanden.

Måske kikkede du også på nogle fikserbilleder, som var lidt vanskeligere at aflure. Se f.eks. denne skæggede mand. Hvor er hans veninde?

Læs videre “Medicinindustriens fikserbilleder”

Sumatriptan er kongen blandt triptaner

Sumatriptan dominerer markedet

Sumatriptan kom på det danske marked i 1991 som den første triptan. Siden da har Sumatriptan dækket mere end 60% af markedet (nu over 75% af markedet). De følgende triptaner har ikke nået en markedsandel (målt på solgte doser) over 11%.

Tal fra 20211.000 doser% af salgetSolgt siden
Sumatriptan4.52676%1991
Naratriptan160,3%1998
Zolmitriptan2033%1997
Rizatriptan67411%1998
Almotriptan80,1%2001
Eletriptan4898%2001
Frovtriptan60,1%2008
Data fra Medstat.dk.
Læs videre “Sumatriptan er kongen blandt triptaner”

Amitriptylin har effekt på en lille gruppe patienter med spændingshovedpine

Efter publikationen af den seneste blog om Amitriptylin, har en håndfuld migrænikere gjort opmærksom på, at de får en god og tilfredsstillende virkning af medicinen, og at de har taget medicinen i længere perioder.

Vi ved intet om, hvorfor disse personer har det godt med Amitriptylin. Men det synes sandsynligt, at de er udstyret med gener, som gør dem i stand til at nedbryde Amitriptylin på en måde, så virkningen er optimal og bivirkningerne er minimale. I alle medicinske behandlinger regner lægerne med den gennemsnitlige virkning. Patienterne oplever den personlige effekt. Nogle får det dårligt af medicinen (og måske ingen virkning), andre får slet ikke nogen reaktioner. En stor mellemgruppe får en eller anden kombination af virkning og bivirkninger.

Medicinalindustrien er selvfølgelig interesseret i, hvor mange der alt i alt vil tage medicinen. Så de ser formentlig ikke nogen grund til at fortælle os, hvor mange der faktisk har det godt (god effekt, udholdelige bivirkninger) med f.eks. Amitriptylin.

Amitriptylin nedbrydes af enzymerne CYP2D6 og CYP2C1 9.

For begge disse enzymer gælder det, at der er en mindre gruppe personer, som slet ikke nedbryder Amitriptylin (de kaldes Poor metabolizers). Det giver selvfølgelig en ophobning af medicinen i kroppen, med tilhørende bivirkninger. Denne gruppe personer bør derfor ikke behandles med Amitriptylin. En anden mindre gruppe patienter er ultra rapid metabolizers, dvs. de nedbryder medicinen meget hurtigt. Clinical Pharmacogenetics Implementation Consortium er en international organisation, som arbejder for at indføre gentests i den medicinske behandling. De anbefalede allerede i 2016, at ultra rapid metabolizers (CYP2D6 og/eller CYP2C19) slet ikke bør behandles med Amitriptylin.

Intermediære nedbrydere (som er langsomme nedbrydere, men dog hurtigere end poor metabolizers) af CYP2D6 bør få en reduceret dosis Amitriptylin. Så de anbefalede doser duer – i bedste fald – til et mindretal(?) i den store gruppe, som er normale nedbrydere af medicinen. Vi og lægerne aner ikke, hvem dette mindretal er. Og det vil næppe fremgå af en gentest, som ’kun’ identificerer poor, intermediære, normale og ultra rapid metabolizers.

I den oprindelige danske befolkning er ca. 7% poor metabolizers, som slet ikke nedbryder Amitriptylin, ca. 20% intermediære metabolizers som nedbryder medicinen langsomt, ca. 71% normale metabolizers og ca. 1% ultra rapid metabolizers af CYP2D6, som nedbryder medicinen så hurtigt, at den ikke har en virkning.

For CYP2C19 ser det ud til at der er mange varianter, og enzymet reagerer på hver enkelt type medicin, så der er ikke generelle tal for dets aktivitet i forbindelse med Amitriptylin. En gentest for reaktionen på Amitriptylin vil derfor kunne give værdifulde oplysninger om effekten af CYP2D6, men nok ikke for CYP2C19.

Seneste nyt fra forskningen om anti-depressiv medicin og smerter

Amitriptylin har mange bivirkninger.

1. februar 2023 (ja – det er super nyt) publicerede BMJ (British Medical Journal – en af verdens mest respekterede medicinske tidsskrifter) et stort review over antidepressive mediciners virkning på smerter. De gennemgik virkningen på 22 forskellige smertefulde diagnoser, bl.a. spændingshovedpine og migræne, sammenholdt med virkningen af antidepressive mediciner i 26 tests. Amitriptylin indgik i reviews for både migræne og spændingshovedpine. Ingen af de antidepressive mediciner havde en overbevisende smertestillende virkning. Skrevet på BMJ-sprog, som omhyggeligt ikke udelukker mulige virkninger, blev det dog til, at der var ”low-certainty evidence” for Amitriptylins virkning på spændingshovedpine. Migræne var at finde sammen med 18 andre diagnoser, som ikke fik en målbar smertelindring.

Forfatterne (som er smertelæger fra en række lande) har også kikket på, om de medtagne forsøg modtog støtte fra medicinalindustrien. Knapt halvdelen af forsøgene havde (økonomiske) bånd til medicinalindustrien, så påvirkning derfra kan ikke udelukkes. Desuden var de fleste forsøg med Tri-Cykliske Antidepressiver (f.eks. Amitriptylin) udført for over 30 år siden. Den gang var der mindre opmærksomhed på, om der var bias (dvs. skævheder) i resultaterne. Disse ældre resultater har derfor tendens til at vise større effekt end tilsvarende nyere undersøgelser.

Husk derfor, at det altid bør være patientens valg og vurdering, om balancen mellem virkning og bivirkninger er acceptabel. Alvorlige ( eller bare ubehagelige) bivirkninger skal respekteres som en gyldig grund til at afbryde en behandling. Et afbrudt behandlingsforløb med en eller flere af de ældre forebyggende midler pga. bivirkninger må ikke hindre en patient fra f.eks. at få behandling med Aimovig, Ajovy, Emgality eller Vydura (de nye CGRP-mediciner).

Histamin og migræne

Histamin dannes i mange af vores fødevarer, hvis de ikke opbevares korrekt. Histamin er også et signalstof i kroppen, og vi har til stadighed et (passende lille) lager i kroppen. En allergisk reaktion udløser dannelse af mere histamin, som er med til at fjerne det stof, vi er allergiske overfor.

Forskningen, som fokuserer på histamin og migræne, har indtil for få år siden oftest anbefalet at finde en histaminfattig kost. Der har også været en (lille) sværm af publikationer, som har kastet tvivl over, om histamin overhoved kan udløse migræne.

Omkring 20% af den vestlige verdens befolkning har købt medicin, som har virkning som antihistamin.

Læs videre “Histamin og migræne”

Migræne med svimmelhed (Vestibulær migræne)

Omkring 1% af den voksne befolkning lider af svimmelhedsmigræne. Det svarer i runde tal til at hver 10’ende migræniker er svimmel. Det er især kvinder, som rammes, og der er flere forskellige undertyper af svimmelhedsmigrænen.

Svimmelhedsmigræne (Vestibulær migræne)

Den typiske svimmelhedsmigræne kan være ensidig eller dobbeltsidig. I 2017 kom der en formel diagnose (se længere nede).

En rapport fra 2022 fra en undersøgelse med 103 personer med dobbeltsidig svimmelhedsmigræne giver en del ny viden om denne type svimmelheds-migræne. Svimmelheden skyldes, at der er problemer i ørets buegange eller i hørenerven, eller begge dele. Det giver problemer med balancen, f.eks. når man går. Sidder man ned, er der ingen symptomer.

Læs videre “Migræne med svimmelhed (Vestibulær migræne)”

Fødevarer med tyramin – måske den hyppigste grund til migræne

Procent migrænikere i verdens lande

Biogene aminer, dvs. tyramin, phenylethylamin, octopamin og histamin, anses for at kunne udløse migræneanfald hos ganske mange migrænikere.

Lad os først se nærmere på tyramin. Det er formentlig årsag til hovedparten af fødevare-migræne-anfaldene. Tyramin findes i en lang række fødevarer, og dannes også i små mængder i vores hjerner.

Der kommer senere en omtale af migræne udløst af phenylethylamin, octopamin og histamin.

Læs videre “Fødevarer med tyramin – måske den hyppigste grund til migræne”

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial