Hvor effektive er CGRP antistofferne virkelig?

Deltagerne i de kliniske tests forsvinder med tiden.

Siden det første CGRP-hæmmer (Aimovig) kom på markedet, er der skrevet og fortalt rigtigt meget om denne og de efterfølgende CGRP-midlers virkning. Der er publiceret kontrollerede forsøg, som er lagt til grund for markedsførings-godkendelserne. De gode resultater bliver så samlet (ukritisk) op at patientorganisationer og informationssider om migrænebehandling. Her er et eksempel. Og et andet. Og lige et mere … Og der er mange flere. Alle sider, som ‘informerer’ om CGRP antistoffer og bl.a. fortæller, at de virker fint for mere end halvdelen af brugerne.

Nu kommer der en lille strøm af publikationer med resultater fra det, som forskerne kalder ’resultater fra det virkelige liv’ (real life-resultater). Her er et eksempel, som måske/måske ikke bygger på resultater, som vi kan stole på, er fra det virkelige liv.

Læs videre “Hvor effektive er CGRP antistofferne virkelig?”

MOH – mange ubesvarede spørgsmål

Vi ved ikke hvem der er ærlige når de skriver migrænedagbog.

MOH (medicinoverforbrugshovedpine) blev først beskrevet i 1951. Siden har diagnosen haft forskellige navne og definitioner. Ingen har givet os en plausibel forklaring på, hvad der er den egentlige grund til, at kun personer som har hovedpine (eller migræne) af og til får MOH. Eller kort sagt – forskerne har ikke den helt troværdige forklaring på MOH. I stedet for en forklaring, har hovedpinelægerne besluttet, at definere MOH ud fra lidt talgymnastik. Migræne eller hovedpine mere end 15 dage om måneden, og et indtag af anfaldsmedicin mod migræne mere end 9 dage om måneden, i mere end 3 måneder.

Det er i hvert fald ret let at administrere for de behandlende læger. En dag fra eller til kan være forskellen på, om man har MOH eller ikke har MOH. Lægerne går ud fra, at patienternes hovedpinedagbøger er troværdige. Triptanerne kan i nogen grad kontrolleres via recepterne. Men forbruget af f.eks. Treo (kombi af aspirin og kaffein og dermed begrænset til 9 dage om måneden i Referenceprogrammet) kan ikke verificeres. Aspirin, Ibuprofen mv. kan heller ikke verificeres.

Den omvendte Pinocchio


Den omvendte Pinocchio. De migrænikere, der redigerer lidt på sandheden, kan undgå en medicin sanering, men fratages samtidig den forebyggende behandling. De ærlige, som har mange migrænedage og et stort medicinforbrug, accepterer implicit at underkaste sig en sanering.

Så mon ikke der er to slags MOH-patienter. De ærlige, som oplyser deres virkelige forbrug af anfaldsmedicin, og påtager sig at få diagnosen MOH. Og dem, som synes, at det er deres eget ansvar at holde forbruget af anfaldsmedicin rimeligt i forhold til migrænedagene. Den enkelte patient kan selvfølgelig gå fra den ene gruppe til den anden – uden at lægen ved noget om det.

Definitioner fra Referenceprogrammet

Danske regler for MOH fra Refeerenceprogrammet

Spørgsmålet er så, hvor mange der er ærlige om deres ”overforbrug”. Et bedre navn kunne være det nødvendige forbrug for at opretholde en rimelig livskvalitet.

Kan vi tro at migrænikerne er ærlige?

Der er ikke mange videnskabelige undersøgelser over patienternes ærlighed, når det kommer til, om de tager medicinen som lægen har foreskrevet den. Eller om de helt undlader at tage medicinen. I dette tilfælde anbefaler de danske læger helt at droppe den medicin, som giver migrænikerne et rimeligt liv. I 8 uger. Ærligheden her er slet ikke undersøgt.

Et review om varigheden af den medicinfrie periode viste, at i Holland kræver man 3 måneders medicinfrihed. I Danmark har man indtil nu krævet 2 måneders medicinfrihed (evt. med medicin til at dulme de værste smerter). I Middelhavslandene/de latinske lande er den medicinfrie periode generelt 5 til 7 dage for ukomplicerede tilfælde og 10 dage for mere komplicerede tilfælde.

Specielt i Holland og Danmark, med de lange medicinfrie perioder, må fristelsen være stor, til at fremlægge en migrænedagbog, som ikke udløser 2 eller 3 måneder med ubehandlet migræne. Så nogle vil nok ’pynte’ på migrænedagbogen. Derved kan de undgå medicinsaneringen. Men samtidig fraskriver de sig muligheden for at få forebyggende behandling. Andre vælger at være ærlige og notere al den brugte medicin. Derved får de ’adgang’ til den medicinfrie periode og den efterfølgende forebyggende behandling.

Samme virkning uanset medicinsaneringens længde

Vi ved lidt om, hvor mange som får en virkning af en forebyggende behandling. Nyere forskning har, baseret på 68 forskningsrapporter, fundet information om, hvem, som får succes med forebyggende behandling. Figuren nedenfor er fra det seneste review om dette emne.

Det er ikke muligt at afgøre, om forskellen på succes-raten for triptan-overforbrug og for overforbrug af smertestillende medicin, skyldes et u-registreret forbrug af håndkøbsmedicin, eller om det simpelthen er lettere at komme ud af triptanernes MOH-virkning. Selvom den medicinfrie periode varierer meget fra land til land.

Men i store træk ser det ud til at triptan-saneringen er den mest succesfulde. De røde søjler er de korteste i 5 ud af 7 tilfælde og ’kun’ omkring 20% af triptanoverforbrugerne fik ikke den ønskede reduktion i migrænedagene. Et overforbrug af smertestillende midler (håndkøbs) giver større risiko for at saneringen ikke ændrer på migrænedagene. Der er en ganske stor variation fra undersøgelse til undersøgelse.

Overraskende er det, at det i store træk viser sig, at procenten af deltagerne, som ikke opnår at få episodisk migræne er nogenlunde den samme i alle forsøgene, uanset medicinsaneringens varighed. Omkring hver tredje MOH-patient opnår ikke at vende tilbage til episodisk migræne. Ca. halvdelen af disse opgiver at fuldende den medicinfrie periode. Den anden halvdel får ingen ændring i migrænedagenes antal (som fortsat er mere end 15 dage om måneden). Der synes også at være enighed om, at 25 – 35% af dem, som afsluttede saneringen succesfuldt, vender tilbage til kronisk migræne i løbet af det første år (ikke vist i figuren).

Er der pression for at tage 8 ugers medicinsanering?

En del migrænikere med et lidt stort forbrug af anfaldsmedicin føler, at lægen udøver et voldsomt pres. Måske er det på grænsen af reglerne om frivilligt informeret samtykke i Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. Her defineres det, at samtykket skal være frivilligt, og at lægen skal informere om andre mulige behandlinger.

Nogle vælger (derfor?) at tage en ’hjemme-sanering’. Hvis migrænikeren mærker en effekt af en eller 2 ugers medicinpause, er den forebyggende behandling måske ikke nødvendig. Giver ’hjemme-saneringen’ ingen effekt efter flere ugers pause, er det tid til endnu en snak med lægen og måske forebyggende behandling.

Det skal ikke være en hemmelighed, at der med mellemrum er deltagere i Facebook-grupperne om migræne, som udtrykker deres bekymring i forbindelse med en forestående 8 ugers medicinpause. Specielt dem, som har prøvet turen tidligere, og oplevede, at migrænen bare fortsatte som tidligere.

Der ikke er nogen videnskabelig begrundelse for den lange pause. Og vi mangler en god forklaring på, hvorfor f.eks. triptanerne giver flere migrænedage, hvis man tager dem mere end 9 dage om måneden. Forunderligt er det, at latinoer med kronisk migræne kan nøjes med en uges sanering, frem for 8 eller 12 uger.

Er hele komplekset omkring MOH og behandlingen deraf ren spekulation?

  • Vi ved ikke, hvad der sker i os, som gør at vi får flere migrænedage ved mere end 9 triptandage
  • Vi ved ikke hvorfor 8 eller 12 ugers sanering er nødvendig i Danmark og Holland, mens migrænikere i Middelhavslandene og S. Amerika kan nøjes med 5 – 7 dage
  • Men vi ved, at danske læger stadig kræver 8 ugers medicinpause inden de vil udskrive forebyggende behandling. De gør det, selvom der er (danske) forskningsresultater som viser, at virkningen af den forebyggende behandling er lige så god uden forudgående medicinsanering. Denne konklusion blev i Referenceprogrammet redigeret til at lægen bør kræve en medicinsanering inden forebyggende behandling.
  • Vi ved, at begrænsningen på 9 triptandage om måneden stammer fra amerikanske forsikringsselskaber, dengang Sumatriptan var dyr. Sumatriptans pris har været overkommelig i Danmark de sidste knapt 20 år (se klip fra MigræneNyt 2013-1 nedenfor).

Ved de danske og hollandske læger noget, som de ikke omtaler til os og videnskaben om sammenhængen mellem anfaldsmedicin mod migræne og øgede migrænedage?

Åbenhed om dette ville kunne spare mange migrænikere for en smertefuld medicinfri periode. Det er især de migrænikere, som tidligere har været igennem en eller flere medicin-saneringer uden at opnå at få episodisk migræne, som er bekymrede.

Her kommer så mit personlige forslag til de danske migrænelæger:
Brug Middelhavslandenes regler for medicinsanering og forebyggende behandlinger.

Medicinsanering anno 2023
Forslag til medicinsanering anno 2025

Kære læger: Tænk over dette forslag. Måske kan det skabe en behandling, som tvinger færre migrænikere ud i unødigt smertefulde medicinsaneringer. Uden tab af effekt.

Migrænikernes ønskeseddel

Et smil fra lægen gør behandlingen mere effektiv.

En gennemgang af 19 undersøgelser om migrænepatienters ønsker til deres behandling tyder på, at mange læger ikke helt opfylder patienternes ønsker. Migrænepatienter vil gerne forstå, hvad der sker med dem, når de har et migræneanfald. De synes, at lægen ofte spiser dem af med en liste symptomer, som – for patienterne – er uforklarlige. Tilsvarende vil de gerne have en ordentlig forklaring på, hvad medicinen gør ved dem. Og så vil de – selvfølgelig – have deres fulde funktionsevne tilbage, dvs. de vil allerhelst ikke mærke (ret meget) til migrænen.

Læs videre “Migrænikernes ønskeseddel”

Førstevalget – den førstefødte? eller efter gentest?

Sumatriptan er ikke specielt god, men er alligevel førstevalget.

Hvorfor er det lige, at 65% af de danske migrænikere, som tager triptaner, får Sumatriptan?

Det er fordi Sumatriptan anses som førstevalget i behandling af migræne, hvis patienten ikke får tilstrækkelig effekt af smertestillende medicin.

Førstevalget vælges ofte på grund af prisen. Sumatriptan er – i perioder – den billigste triptan. Men i skrivende stund (8. maj 2023) koster 10 mg Sumatriptan 3,00 kr, og Rizatriptan (10 mg) koster 2,87 kr. Medicinpriserne varierer fra uge til uge – formentlig i forsøg på at få markeds-andele.

Læs videre “Førstevalget – den førstefødte? eller efter gentest?”

Døde katte på migræneforskningens bord?

Boris Johnson har brugt mange 'døde katte' som afledningsmanøvre.

Boris Johnson, tidligere prime minister i Storbritannien, har et trick, som han bruger, når han ikke helt har et svar på et ubehageligt spørgsmål. Han smider en død kat på bordet. Selvfølgelig ikke sådan rent fysisk (så ville det nok kunne ses på katte-bestanden i Storbritannien), men i overført betydning – han snakker længe om noget helt andet, så spørgeren glemmer, hvad det oprindelige spørgsmål handlede om.

https://gfycat.com/ko/grimypoisedchihuahua

Der er lige udkommet en stor undersøgelse om, hvorvidt man kan identificere hvilke episodiske migrænikere, der vil få gavn af de forskellige håndkøbsmediciner. Super, tænkte jeg naivt – det må være noget om genetik, og hvilke gener der gør, at vi reagerer forskelligt på f.eks. aspirin.

Læs videre “Døde katte på migræneforskningens bord?”

Afgiftning efter MOH – hvor længe? (med survey til slut)

Lægernes definition på MOH er hård og kontant. Man har, per definition, MOH hvis man

  1. har taget mere end 10 dage med triptaner eller kombinationsmedicin (dvs. 2 aktive stoffer i pillen, f.eks. aspirin + koffein i Treo) i mere end 3 måneder,
    eller
  2. har taget håndkøbsmedicin mere end 15 dage
    eller
  3. har taget mere end 10 dage med triptaner eller kombinationsmedicin (dvs. 2 aktive stoffer i pillen, f.eks. aspirin + koffein i Treo) i mere end 3 måneder
    eller (og det er en rigtig faldgrube)
  4. enhver kombination af ovenstående i mere end 10 dage.

Så er det MOH. Ikke så megen diskussion – tallene viser, at du skal igennem en afgiftning. 2 måneder uden smertestillende, uden triptaner, måske med lidt afslappende til at sove på.

Læs videre “Afgiftning efter MOH – hvor længe? (med survey til slut)”

Gepanter – hvordan er det nu med dem?

Migrænediagnosen er et kludetæppe.

Den seneste generation af migrænemedicin kaldes gepanter. Det er tabletter, og de kan bruges som anfaldsmedicin (ligesom triptanerne). Men de kan også (siger producenterne) bruges forebyggende, hvis man tager dem hver anden dag eller hver fjerde (afhængigt af hvilken gepant vi taler om).

Forventningerne er store. Gepanterne trækker ikke blodkar sammen, så de kan bruges af migrænikere, som har åreforkalkning eller andre kredsløbsproblemer.

Der er tre forskellige, som er mere eller mindre på vej til det danske marked.

Læs videre “Gepanter – hvordan er det nu med dem?”

Medicinindustriens fikserbilleder

Læger og patienter lokkes til at købe katten i sækken, når ny medicin omtales i videnskabelige artikler om afprøvningerne.
Fikser-billede

Kan du huske, dengang din bedstefar (eller en anden ældre slægtning eller ven) viste dig nogle fikserbilleder? Det kunne være ganske enkelt, som et billede af en vase eller lysestage, som, hvis du blinkede, blev til to sorte ansigtsprofiler, som så på hinanden.

Måske kikkede du også på nogle fikserbilleder, som var lidt vanskeligere at aflure. Se f.eks. denne skæggede mand. Hvor er hans veninde?

Læs videre “Medicinindustriens fikserbilleder”

Sumatriptan er kongen blandt triptaner

Sumatriptan dominerer markedet

Sumatriptan kom på det danske marked i 1991 som den første triptan. Siden da har Sumatriptan dækket mere end 60% af markedet (nu over 75% af markedet). De følgende triptaner har ikke nået en markedsandel (målt på solgte doser) over 11%.

Tal fra 20211.000 doser% af salgetSolgt siden
Sumatriptan4.52676%1991
Naratriptan160,3%1998
Zolmitriptan2033%1997
Rizatriptan67411%1998
Almotriptan80,1%2001
Eletriptan4898%2001
Frovtriptan60,1%2008
Data fra Medstat.dk.
Læs videre “Sumatriptan er kongen blandt triptaner”
Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial