Kan du huske, dengang din bedstefar (eller en anden ældre slægtning eller ven) viste dig nogle fikserbilleder? Det kunne være ganske enkelt, som et billede af en vase eller lysestage, som, hvis du blinkede, blev til to sorte ansigtsprofiler, som så på hinanden.
Måske kikkede du også på nogle fikserbilleder, som var lidt vanskeligere at aflure. Se f.eks. denne skæggede mand. Hvor er hans veninde?
Når du først har fundet veninden, er det svært ikke at se hende.
Vi leger for tiden lige netop den slags lege med billeder, som viser noget andet, end de faktisk viser. En slags leg med fikserbilleder – find pigen eller de skjulte oplysninger. Medicinalindustrien vil lvfølgelig have os til at se et de bedste resultater af deres afprøvninger af ny medicin. Men ved eftersyn er billederne langt fra så flotte som de virkede ved første øjekast.
Industrien var ikke tilfreds med at se de reelle virkninger af medicinen
Industriens måde at fremlægge virkningen af CGRP antistofferne illustrerer dette. Vi får igen og igen resultater for virkningen, beregnet på de TILBAGEVÆRENDE forsøgspersoner. Alle dem med ubehagelige bivirkninger, og alle dem uden en virkning, har med tiden forladt afprøvningen, så kun de godt tilfredse deltagere er tilbage. Og ja – ikke overraskende, bliver resultaterne strålende. Næsten alle (tilbageværende) deltagere fik en rigtig god virkning af behandlingen. Når vi har set disse overbevisende supergode resultater et antal gange, så brænder billedet sig ind på vores mentale nethinde, og vi ’ved’ at denne eller hin medicin virker super godt!
Her er et eksempel. Søjlerne i figur 4 for <75% reduktion i migrænedagene vises to gange – dels som de grønne søjler, dels som en integreret del af de blå søjler, som viser ALLE deltagere som fik mere end en halvering i migrænedagene. De, der fik en 100% reduktion vises 3 gange – som en del af den blå søjle, som en del af den grønne søjle, og så selvfølgelig som den lille lilla søjle. Det ‘forbedrer’ selvfølgelig vores indtryk af medicinens effekt.
Og den procentvise virkning beregnes selvfølgelig på basis af de tilbageværende forsøgsdeltagere. Forsøget havde mindst 203 deltagere ved begyndelsen (se de små tal i den gule markering, som dog først starter efter en måned). Efter 12 måneder var der 33 tilbage. Så der er 170 forsøgsdeltageren, som har forladt projektet. De fleste nok fordi de ikke fik den forventede virkning. Så efter denne udtynding i forsøgspersonerne var der kun 16% af de oprindelige deltagere tilbage. Og ud af dem, fik omkring halvdelen en halvering eller bedre. I alt omkring 8% af de oprindelige forsøgsdeltagere.
Figuren ovenfor er fra artiklen Long-Term Effectiveness of Three Anti-CGRP Monoclonal Antibodies in Resistant Chronic Migraine Patients Based on the MIDAS score . CNS Drugs. 2022; 36(2): 191–202. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8863684/
Jeg syntes ikke det var en ærlig afbildning af data, og brugte data fra figuren ovenfor til at vise det, som jeg mener er mere retvisende (se figuren lige nedenfor).
De røde søjler og tilhørende røde tendenslinje er det, som medicinalfirmaet vil have os til at huske. Men de beregner alt ud fra de TILBAGEVÆRENDE forsøgsdeltagere. Dvs. der bliver efterhånden kun de tilfredse deltagere tilbage – og det giver jo fantastisk gode resultater.
De blå søjler og den blå tendenslinje er beregnet ud fra det oprindelige antal deltagere i forsøget. Efter 12 måneder var der kun 8% af de oprindelige deltagere som fik en halvering af migrænedagene. Og ja – den lille gruppe fik en fin effekt.
Min udgave blev præsenteret ved et møde for bl.a. medicinalindustri-ansatte, og de mente ikke, at figuren med de røde og blå søjler viste deres resultater på en acceptabel måde. Det er, sagde de, industristandard at vise resultaterne som i figuren med de blå og grønne søjler, (hvor de bedste resultater indgår flere gange, og hvor alt beregnes ud fra de tilbageværende deltagere (den gule markering i figuren)).
Det er muligt, at det er industristandarden, men det er en præsentation af data, som forleder læseren (nok især en læge, som overvejer at bruge den nye medicin) til at tro, at medicinen har en væsentlig større virkning, end den reelt har.
Kik lige en gang mere på den skæggede herre. Fandt du veninden? Her er hun, markeret med en rød cirkel.
Når vi, patienterne og de læger som overvejer at bruge de nye mediciner, bare en enkelt gang har forstået spillet med fikserbillederne, så vil vi – måske – være mere på vagt, næste gang der kommer fine resultater. Når man først én gang har fundet veninden, er det svært ikke at se hende.
Medicinalindustrien har flere typer fikserbilleder
Det er klart, at producenten af en ny medicin gerne vil vise nogle rigtigt gode resultater. Her kommer resultaterne for 4 forskellige CGRP antistoffer. Det er måske lidt mere gennemskueligt end eksemplet ovenfor.
Smukt? Javist. Men se lige her. Læg mærke til de små tal, som er markeret med gult nedenfor.
Forfatterne har helt bevidst brugt farverne til at skjule placebovirkningen, og gjort tallene, som viser den egentlige virkning, forholdsvis små. De er vel ikke så interessante, vel??
Jo, de små tal er nøglen til at forstå den egentlige virkning – dvs. forskellen mellem medicinens virkning og placebobehandlingen. Så den reelle virkning er, at maks 23% af forsøgspersonerne fik en halvering af migrænedagene. Men op til 60% oplevede en halvering af migrænedagene – fordi placebo-virkningen var af samme størrelsesorden som den reelle virkning. Placebobehandlingen var injektioner med saltvand.
Men det første vi så på grafikken var jo, at omkring 60% fik en halvering… ja – for forfatterne havde lige ‘glemt’ at trække placebovirkningen fra, inden de viste os resultaterne. Og havde ‘husket’ at få de gode resultater (60% fik en halvering) til at fange vores blik.
Dette er bare to eksempler. Der er snesevis af andre lignende fikserbilleder bare for de nye migrænemediciner. Der er ikke grund til at tro, at migræne-medicin-fabrikanterne er voldsomt mere påhitsomme end den øvrige medicinalindustri.
Så vi, lægerne og patienterne, skal være vågne, nysgerrige, kritiske, og for alt i verden ikke være godtroende. Så køber vi katten i sækken.
Ja. Men helt nøgternt må jeg sige: jeg spiser hvad som helst og håber, jeg er en af de få, der får lidt gavnlig virkning.
Samtidig er jeg så glad for, du fortæller os alt dette så jeg i det mindste ved, jeg bliver snydt.
Tusind tak for din indsats Anne 👌
Kære Alice
Tak for din gode kommentar. Din pointe med, at du tager den medicin du får, og håber det virker, er meget vigtig. Vi har ikke andre muligheder, så længe migrænediagnosen er et sammensurium af forskellige varianter, som nok skal behandles forskelligt. Og så længe vi får tilbudt medcin, som i bedste tilfælde er en smule bedre end placebo. Så må vi prøve os frem, og håbe det bedste.
Jeg føler tit, at jeg kommer med mange knapt-så-positive budskaber. Jeg ville langt hellere fortælle, at vi får verdens bedste behandling, at medicinen fungerer super godt for os alle, og at migræne let kan behandles.
Men det er ikke det, jeg møder, når jeg læser forskningsresultaterne om migræne og migræne-behandling. Desværre. Jeg gætter på, at det er penge (profit) som afgør, hvilke mediciner, vi får tilbudt. Og af og til bliver markedsføringen nok lidt for ivrig.
Som super optimist håber jeg, at det på den lange bane er bedre, at vi ved lidt om, hvad vi får tilbudt af medicin og anden behandling, og at vi – måske – kan sortere de værste fake news fra.
Mange hilsner
Anne