Klik på ANNES MIGRAENE (lige ovenfor) for at læse bloggen.
Pfizer har betalt, og har fået dygtige fagfolk (både mht. præsentation og indhold) til at være med i projektet Hovedsageligt migræne. Det omfatter 14 podcasts på op til ½ time hver. Vi hører fra speciallæger, praktiserende læger, sygeplejersker og ikke mindst migrænikere.
Så setup er smukt. Jeg har valgt at læse en lille håndfuld podcasts, for 14 podcasts er en stor mundfuld. Mon ikke andre også vil være selektive. Så måske får vi helt forskellige oplevelser.
Migræneforskning bygger ofte på store data-sæt. Mere end 100 forsøgsdeltagere, målinger af mangt og meget. Det er vigtigt, at forsøgsdeltagerne er repræsentative – dvs. er en gruppe mennesker, som er et lille billede af den samlede befolkning. Forsøgspersonerne kan også være valgt efter om de er unge eller gamle, om de har migræne eller en anden diagnose, om de er tykke eller tynde osv. Men så gælder resultaterne kun for den undergruppe.
Når forsøgspersonerne er udvalgt, får de en behandling. Måske en ny medicin, måske bliver de bedt om at notere hvor mange migrænedage de har per måned – eller stort set alt muligt andet, som kan måles, tælles eller vejes. I et velplanlagt forsøg er der en tilsvarende kontrolgruppe, som får en behandling, som forskerne regner med ikke giver nogen virkning. En sukkerpille i stedet for en triptan er et typisk eksempel på sådan en placebobehandling. Læs videre “Vi fejlbehandles, fordi lægerne holder fast i at bygge på statistik i stedet for individuelle forskelle”
Blockbusteren Sumatriptan virker (kun) på fødevaremigræne!
Men det er der ingen, som har fortalt migrænikerne i de mere end 30 år, Sumatriptan har været på markedet. Sumatriptan, under forskellige navne som Imitrex (i USA) og Imigran (i Europa) er en blockbuster, dvs. har i en lang årrække solgt for mere end 1 milliard US dollars om året. Hvis migrænikerne (og deres læger) vidste, at Sumatriptan specielt virker på de to kemiske stoffer tyramin og phenyletylamin (fra vores fødevarer) ville salget nok have været en del mindre. Trods alt er det ikke umuligt at undgå de værste faldgruber mht. tyramin-holdige fødevarer og aspartam. Men den information er undertrykt og lægerne har klart fortalt migrænikerne, at fødevarer ikke kan udløse migræne. Læs videre “Pharma har vidst i mere end 30 år, at migræne kan udløses af mad”
Du har migræne som håndkøbsmedicin ikke rigtigt kan hamle op med. Så du går til lægen. Han/hun anbefaler at prøve en eller flere triptaner. Først Sumatriptan. To ud af tre migrænikere får ikke virkningen af Sumatriptan-tabletterne. Du var heldig. Den gav dig trykken for brystet og en delvis lindring af migrænen. Det må kunne gøres bedre, mener både du og lægen. Lægen foreslog så Rizatriptan. Den var lidt bedre, men du fik stadig svært ved at løbe efter bussen. Så fik du Zolmitriptan, som – måske – virkede lidt bedre. Så, endelig, efter mange måneders forsøg med de tre første triptaner, nævnte lægen, at der også er en triptan, som hedder Eletriptan eller Relpax. Og den virkede hver gang, og havde ikke nogen bivirkninger.
Det er en lidt firkantet beretning fra det virkelige liv. Ikke alle er helt så uheldige med lægernes førstevalg. En ud af tre får en rimelig virkning af Sumatriptan (tabletter). Og en lidt bedre virkning af Rizatriptan og Zolmitriptan. De tre triptaner er nemlig en slags søstre. De nedbrydes af det samme enzym: MAO-A. Så det er ikke uventet, at de virker nogenlunde ens. Læs videre “Sumatriptan er stadig lægens førstevalg”
Foråret er på vej, selvom det stadig er februar. Og i år tror jeg, vi får to forskellige forår: det klimatiske forår med en hel masse problemer fra global opvarmning, og et forår i behandlingen af migræne. Denne blog handler om foråret i migrænebehandlingen. Der blæser tydeligvis nye vinde blandt lægerne, og der ser ud til at komme gode løsninger på nogle af problemerne i migrænebehandlingen. Læs videre “Forår i migræneland?”
Julen er gave tid, og her kommer min (genbrugs)gave til både læger og patienter. Den er et afsnit i en internet-post fra det amerikanske Patient Safety Network, en underafdeling af USA’s sundhedsministerium. Den kommer her på originalsproget med min oversættelse og kommentarer ved siden af.
Læs videre “Julegaven til alle læger og patienter i Danmark”
Etik drejer sig om, hvad vi bør gøre som enkeltindivider og som samfund. Det er den korte definition fra Nationalt Center for Etik.
Men hvor går grænserne? Hvad kan en læge sige og gøre overfor en patient? Og hvad kan patienten sige til lægen?
Læs videre “Indgår etiske overvejelser i patientbehandlingen?”
Jeg læser på Facebook, at der er migrænikere, som får (anbefalet) en tredobbelt dosis af en af CGRP antistofferne Aimovig, Ajovy eller Emgality. Tanken er, at de kan klare sig med den tredobbelte dosis i 3 måneder, og kunne slippe for at tage de mellemliggende sprøjter.
Mine alarmklokker ringede klart, da jeg så opslagene.
Læs videre “En tredobbelt dosis CGRP antistof duer ikke til migræne”
Vi har alle fået forklaret, at de nye (siden 2019) CGRP antistoffer er forebyggende medicin. Referenceprogrammet (lægernes behandlingsvejledning for migræne og hovedpine) gentager dette mange gange. Og på internettet dukker begrebet også op masser af gange. Ordet forebyggende bærer i sig et løfte om, at medicinen kan fjerne årsagen til symptomerne.
Begrebet gut-brain aksen (kan oversættes til ”forbindelsen mellem fordøjelseskanalen og hjernen”) omtales især i videnskabelige artikler fra de seneste 10 år. Men hvad betyder det? Og hvad har det med migræne at gøre?
Læs videre “Gut-Brain akse og tarmflora giver migræne – rent fup eller er der noget om snakken?”