Giver E-numre migræne?

Der har de sidste mange år været en jævn stigning på ca. 3% om året i hvor stor en del af befolkningen, som har diagnosen migræne.  Men der er ikke en sikker forklaring på dette. Det er især de industrialiserede lande, som ser disse stigninger. Vi ved heller ikke, hvorfor der er denne skæve fordeling af stigningerne i migrænikerne.

Så der er plads til lidt spekulationer.

Supermarkederne vælger fastfood

Supermarkederne skifter ud i varerne ud på hylderne – fra ting, vi skulle bruge i madlavningen til færdigretter, lige til at putte i ovnen. Jeg føler, jeg skal forbi en masse hylder, som slet ikke interesserer mig, fordi jeg (stadig) foretrækker selv at kokkerere ud fra friske rene råvarer. Jo da, jeg vælger også den nemme løsning af og til – der er en del, som jeg ikke selv kan/gider lave. Det er stort set diverse saucer og dressinger, og kager.

Men hvad er det, vi/de andre falder for? Vi køber det, er let at gå til, ser lækkert ud på hylden, og det smagte jo fint sidst vi prøvede en færdigret. Og så skal vi da også lige have en flaske brusvand med, ikke? Vi kikker ikke på rækken af E-numre. Den er lang.

Markedet for E-numre stiger

Markedet for tilsætningsstoffer (E-numre) til vores mad stiger med 5,8% om året (se grafen fra USA’s marked). Verdensmarkedet for fødevare-tilsætningsstoffer 2024 ventes at nå 141 milliarder US dollar. Jeg købte forleden en pakke med 4 makronsnitter i supermarkedet. Der var 7 E-numre i en makronsnitte. Jo, den smagte fint. Og var langt under halv pris i forhold til bagerens udgave. Jeg ved ikke, hvor mange E-numre der er i bagerens makronsnitter.

Det er bare et enkelt lille eksempel fra dagligdagen. Jeg synes det giver grund til eftertanke.

Figur 1. De mørke dele af søjlerne er kaloriefrie sødemidler, bl.a. aspartam.

Samtidig med at ikke bare antallet af E-numre i kagerne vokser, vokser forbruget (i USA) af det, der kaldes kaloriefrie sødemidler (dvs. stort set alt andet end sukker) med voldsom fart. Se de sorte dele af søjlerne på figur 1.

MSG, aspartam og (formentlig) citronsyre kan udløse migræne

MSG

MSG (mono-sodium glutamat) er det samme som smagsforstærker, og vi kender det især fra suppe-terninger og visse orientalske retter. MSG er kendt som migræne-trigger siden 1960’erne. MSG indeholder tyramin, og er årsag til det, der somme tider kaldes Chinese restaurant syndrome.

Verdensmarkedet for MSG er på omkring 6 milliarder US dollar om året, og stiger med 4% om året.

Figur 2. Markedet for MSG stiger ‘kun’ med 4% om året.
Aspartam

Aspartam er det mest brugte sødemiddel. Forbruget i Europa stiger med 3,3% om året. Aspartam er en velkendt migrænetrigger, og bruges først og fremmest i soft drinks. Aspartam indgår i det røde felt i figur 3.

Figur 3. Aspartam indgår i den røde lagkagesnitte, og er det mest brugte kaloriefrie sødemiddel.
Citronsyre
Figur 4. Citronsyre udgør omkring 25% (det lysegrå lagkagestykke) af acidulanterne.

Citronsyre (E330) er en acidulant (det store lysegrå felt i lagkagediagrammet i figur 4). Det er tilsætningsstoffer, som kan forlænge varens holdbarhed og samtidig bidrage med en frisk smag. Det findes i langt det meste bagværk, slik og syltetøj i supermarkedet, i medicin (f.eks. i smeltetabletter mod migræne) foruden i dressinger, sauce, og rigtigt mange former for madvarer.

Figur 5. Citronsyre bruges i fødevarer (blå bjælker), medicin (orange bjælker) og kosmetik (grå bjælker).

Verdensmarkedet for Citronsyre var 2,89 billioner US dollars i 2022. Citronsyre bruges dels i medicinindustrien (f.eks. til smeltetabletter og andre ’digestive medicines’) og som konserveringsmiddel i fødevarer. Disse to områder driver udviklingen med en markedsstigning på 3% om året. Citronsyre udgør ca. 25% af markedet for acidulants (se det lysegrå felt i figur 4).

Der er ingen forskning, som har undersøgt, om Citronsyre/E330 kan udløse migræne hos disponerede individer. Men det er en udbredt erfaring blandt migrænikere, at fødevarer der indeholder E330 udløser migræneanfald.

Så længe der ikke er kontrollerede forsøg, som modbeviser sammenhængen mellem E330 og migræne, vil det nok være sikrest for migrænikere at undgå madvarer og medicin, som indeholder stoffet.

E330 skal stå i varedeklarationen, både for fødevarer, medicin og kosmetik, som er købt i en fysisk butik.

Andre tilsætningsstoffer

Der er mange andre tilsætningsstoffer (ca. 400 E-numre, og tallet stiger). Der er næppe nogen, som ved, hvor mange af dem, der kan udløse et migræneanfald. Men sandsynligvis er mindst 3 af de ’store’ tilsætningsstoffer (MSG, Aspartam og Citronsyre) migrænetriggere. Tilsammen er de vægtige medlemmer i gruppen af additiver, der udløser migræne.

Verdensmarkedet for food additives er på USD 114.35 billion i 2023.

Der synes at være enighed om at markedet for food additives vil stige med omkring 5,8% om året.

Ser vi geografisk på udviklingen i migræne og E-numre, er der store ligheder mellem de to verdenskort. De rigeste lande har de højeste frekvenser af migræne, og de bruger også mest Food additives.

Det er – selvfølgelig – ikke på nogen vis et bevis for, at der er en årsagssammenhæng mellem E-numre og migræne. Men det er måske et emne, som burde tages alvorligt. Ændringer i valget af additiver kunne måske være med til at reducere migrænikernes smerter og landenes sundhedsudgifter til migrænikernes sygefravær og behandling.

Selv en fuldstændig fjernelse af additiver, som kan udløse migræne, vil ikke fjerne alle direkte og indirekte udgifter til migrænebehandling. Der er  andre migrænetriggere end de tre additiver. Men udfasning af MSG, Aspartam og Citronsyre kan måske være med til at mindske unødige smerter for migrænikerne og en unødig udgift for sundhedsvæsenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial