Klik på ANNES MIGRAENE (lige ovenfor) for at læse bloggen.
Om chokolade, enzymer og alder. Og om medicin mod psykiske diagnoser.
Måske har du hørt om, at man kan ‘vokse sig ud af migrænen’, hvis man lever længe nok. Men det er langt fra alle, som oplever dette, selvom de lever til de er langt over 80 år gamle. Her kommer (noget af) forklaringen! Måske bliver vi klogere med tiden også på dette punkt.
Læs videre “Man kan ‘vokse sig ud af migrænen med alderen’ – hvordan?”
Pfizer har betalt, og har fået dygtige fagfolk (både mht. præsentation og indhold) til at være med i projektet Hovedsageligt migræne. Det omfatter 14 podcasts på op til ½ time hver. Vi hører fra speciallæger, praktiserende læger, sygeplejersker og ikke mindst migrænikere.
Så setup er smukt. Jeg har valgt at læse en lille håndfuld podcasts, for 14 podcasts er en stor mundfuld. Mon ikke andre også vil være selektive. Så måske får vi helt forskellige oplevelser.
Vi kender vores anfaldsmedicin mod migræne som triptaner. Måske ville det være lettere at forstå, hvad de gør, hvis vi brugte deres videnskabelige navn: 5-HT agonister. Ja – det er ikke så mundret, men der er information i ordene.
Der er mange forsøg på at forklare, hvor migrænesmerterne kommer fra. Men den følgende forklaring (blodkar der udvider sig og derved trykker på hjernehinden) er, så vidt jeg kan se, den eneste, som faktisk forklarer, hvad der sker i vores hoveder. Så den holder vi fast ved her. Læs videre “Triptanerne er 5HT agonister”
Blockbusteren Sumatriptan virker (kun) på fødevaremigræne!
Men det er der ingen, som har fortalt migrænikerne i de mere end 30 år, Sumatriptan har været på markedet. Sumatriptan, under forskellige navne som Imitrex (i USA) og Imigran (i Europa) er en blockbuster, dvs. har i en lang årrække solgt for mere end 1 milliard US dollars om året. Hvis migrænikerne (og deres læger) vidste, at Sumatriptan specielt virker på de to kemiske stoffer tyramin og phenyletylamin (fra vores fødevarer) ville salget nok have været en del mindre. Trods alt er det ikke umuligt at undgå de værste faldgruber mht. tyramin-holdige fødevarer og aspartam. Men den information er undertrykt og lægerne har klart fortalt migrænikerne, at fødevarer ikke kan udløse migræne. Læs videre “Pharma har vidst i mere end 30 år, at migræne kan udløses af mad”
Du har migræne som håndkøbsmedicin ikke rigtigt kan hamle op med. Så du går til lægen. Han/hun anbefaler at prøve en eller flere triptaner. Først Sumatriptan. To ud af tre migrænikere får ikke virkningen af Sumatriptan-tabletterne. Du var heldig. Den gav dig trykken for brystet og en delvis lindring af migrænen. Det må kunne gøres bedre, mener både du og lægen. Lægen foreslog så Rizatriptan. Den var lidt bedre, men du fik stadig svært ved at løbe efter bussen. Så fik du Zolmitriptan, som – måske – virkede lidt bedre. Så, endelig, efter mange måneders forsøg med de tre første triptaner, nævnte lægen, at der også er en triptan, som hedder Eletriptan eller Relpax. Og den virkede hver gang, og havde ikke nogen bivirkninger.
Det er en lidt firkantet beretning fra det virkelige liv. Ikke alle er helt så uheldige med lægernes førstevalg. En ud af tre får en rimelig virkning af Sumatriptan (tabletter). Og en lidt bedre virkning af Rizatriptan og Zolmitriptan. De tre triptaner er nemlig en slags søstre. De nedbrydes af det samme enzym: MAO-A. Så det er ikke uventet, at de virker nogenlunde ens. Læs videre “Sumatriptan er stadig lægens førstevalg”
Der har de sidste mange år været en jævn stigning på ca. 3% om året i hvor stor en del af befolkningen, som har diagnosen migræne. Men der er ikke en sikker forklaring på dette. Det er især de industrialiserede lande, som ser disse stigninger. Vi ved heller ikke, hvorfor der er denne skæve fordeling af stigningerne i migrænikerne.
Så der er plads til lidt spekulationer. Læs videre “Giver E-numre migræne?”
En gruppe danske migræneforskere har satte sig det mål, at i det mindste gennemgå hvad vi ved om centrale og perifere triggere. Eller med andre ord, er det vores hjerne, som af og til udløser et migræneanfald, eller er det en påvirkning udefra (dvs. udenfor hjernen, dvs. perifert i forhold til hjernen), som påvirker os, så vi får migræne.
Er du migrænelæge? Så læs et åbent brev til alle migrænelæger nederst i blok-teksten. Migrænepatienter må også læse med. |
Læs videre “Rigtigt mange migræneanfald er udløst af noget udenfor hjernen”
Det var i hvert fald det, som reklamerne helst ville fortælle, da de første CGRP antistoffer dukkede op. Vi kom næsten til at tro, at de slet ikke kunne give bivirkninger. Det var næsten for godt til at være sandt – og det var det så heller ikke helt, for alle de nye mediciner.
Det handler først og fremmest om enzymer. Det er kemiske stoffer, som kan ’klippe’ molekyler i mindre stykker. Medicin er, set fra kroppens synsvinkel, fremmede stoffer, som skal udskilles, så de ikke laver balade i kroppen. Medicinalindustrien har jo et lidt andet sigte – at medicinen skal gøre noget godt for os, inden den klippes i stykker af enzymerne. Så vi taler om en balance. Medicinen skal blive i kroppen længe nok, til at vi får den ønskede virkning og forsvinde fra kroppen, inden der kommer for mange bivirkninger.
Hvis enzymerne – af en eller anden grund – ikke arbejder som medicinalindustrien forventer, vil en hurtig nedbrydning reducere virkningen af medicinen. En langsom nedbrydning giver god virkning og en ophobning af medicin i kroppen (måske overdosis) og bivirkninger.
Ca. 10% af den europæiske befolkning er intermediate nedbrydere af enzymet CYP3A4. Det betyder, at de nedbryder rigtigt mange af vores mediciner en del langsommere end de gennemsnitlige personer, som medicinalindustrien bruger som model for den optimale behandling. En mindre procentdel er langsomme nedbrydere, og nedbryder CYP3A4 endnu langsommere.
En lille procentdel af den caucasiske (europæiske) befolkning er desuden langsomme til at optage medicinen i levercellerne (hvor den egentlige nedbrydning sker). Er man langsom nedbryder af både CYP3A4 og har et langsomt SLCO1B1-gen (det gen, der afgør hvor hurtigt CYP-enzymerne lukkes ind i levercellerne), bliver resultatet, at den samlede nedbrydning vil gå betydeligt langsommere, end hos medicinindustriens model-person. Det giver alvorlige bivirkninger af rigtigt mange mediciner.
Heldigvis er der også CYP3A4 aktivitet i tyndtarmen og tolvfingertarmen. Det kan i nogen grad afbøde problemerne ved en langsom optagelse af en medicin i levercellerne.
Personer, som har disse langsomme nedbrydninger, enten på grund af deres gener, en anden medicin der blokerer for nedbrydningen, eller på grund af indtagelse af grapefrugt (se senere), vil også nedbryde paracetamol og kodein foruden eletriptan, almotriptan og naratriptan langsommere end forventet. Langsom nedbrydning af triptanerne kan give bivirkninger, men giver også en længere tid med virkningen mod migrænen.
Aimovig, Ajovy, Emgality og Vyepti binder sig til kroppens naturlige CGRP. De er store molekyler, og der er rigtigt mange faktorer, som spiller ind, når de nedbrydes. De når den højeste koncentration i blodet efter 5 til 8 dage. Hvis virkningen af et CGRP antistof aftager, kan et andet måske virke bedre.
Aimovig molekyle. Hver lille ’knop’ i billedet er et atom – der er rigtigt mange af dem.
CGRP antistofferne nedbrydes ved proteolyse, dvs. kroppens egne enzymer (ikke bare leverenzymer) nedbryder de store molekyler til mindre molekyler, som til slut udskilles via nyrer og/eller lever. Der er derfor ikke en oplagt forklaring på, hvorfor brugerne ofte oplever at få forstoppelse.
Generelt er der stadig meget sparsomme oplysninger om denne medicin-gruppes nedbrydning. Indtil videre ser det ud til, at forstoppelsen hos CGRP-antistof-brugerne foreslåes brugt som et middel mod diarrhe. Hmm…
Vydura er et lille molekyle. Der er et atom i hvert hjørne af sekskanterne og for enden af linjerne.
Gepanter er små molekyler, og vi ved en del mere om deres rejse gennem vores krop. Der er tre af dem. En gepant er allerede på det danske marked (Vydura), mens Ubrelvy og Quilipta kan komme på det danske marked indenfor overskuelig tid. De nedbrydes alle tre i leveren af enzymerne CYP3A4 og i nogen grad af CYP2C9.
CYP3A4 nedbryder 50 – 60% af al den medicin, vi tager. Så dens virkning er ret godt undersøgt. CYP3A4 nedbryder bl.a. paracetamol, opioider foruden Eletriptan, Almotriptan og Naratriptan. Så hvis du ikke får en god virkning af Eletriptan eller paracetamol, så kan der også være mangel på virkning eller bivirkninger af Vydura.
Enzymet CYP3A4 blokeres, hvis man drikker grapefrugt-juice eller spiser grapefrugter (eller andre bitre citrusfrugter). Det medfører, at bl.a. disse tre gepanter nedbrydes langsommere, end forventet, og brugeren kan få en del bivirkninger. Effekten af grapefrugt (som frugt eller juice) kan holde sig i op til 7 dage.
En forespørgsel til Rynkeby, som bl.a. sælger appelsinjuice, kunne ikke afvise, at der er bitre appelsiner i juicen. Drik æblejuice – det blokerer ikke for vigtige enzymer.
Det er faktisk ikke grapefrugt, som er ’synderen’ her, men et kemisk stof i frugterne, som vi kender som bergamotteolie. Vi finder det i en række citrusfrugter og også i Earl Grey te og i kosmetik. Der er ikke dokumentation på at Earl Grey te kan udløse migræne. Men heller ikke på det modsatte.
Lasmiditan er endnu ikke på det danske marked. Det er også et lille molekyle. Medicinen menes (af FDA) at blive nedbrudt af ”monoamin oxidase, CYP450 reduktase, xanthin oksidase, alkohol dehydrogenase, aldehyd dehydrogenase, og aldo-keto reductase”. Med andre ord, producenten har ikke oplyst, hvordan medicinen nedbrydes. Lasmiditan kombineret med triptaner kan udløse serotonergt syndrom (kramper, forvirring, hallucinationer, og meget andet) og kombineret med propranolol kan Lasmiditan give langsom puls. Almindelige bivirkninger er svimmelhed og træthed, så det frarådes at man kører bil.
I modsætning til triptanerne, giver ditaner ikke en sammentrækning at blodkar, og regnes derfor som sikre til behandling af personer med f.eks. forsnævrede blodkar.
Alt i alt, er der vist ikke nogen mediciner, som slet ikke har bivirkninger.
| Hvis du vil vide mere om eventuelle problemer med kombinationer af disse mediciner og dem, vi har kendt længe, så kik på den danske Interaktionsdatabase. Finder du ikke det du leder efter, så kik på https://go.drugbank.com. Den er på engelsk og er væsentlig mere omfattende end den danske interaktionsdatabase og informationerne er veldokumenterede. |
Denne blog har to budskaber:
Jo, det følgende males med den brede pensel. Jeg undskylder, hvisjeg haroversetnoget. Læs videre “Fint at analysere resultater fra respondere og non-respondere for sig, men…”
Aspartam mistænkes nu for at kunne øge risikoen for cancer. Medierne er lidt flor-omvundne, og siger, at det bare er en advarsel, og at man måske skal være tilbageholdende med indtaget af aspartam. Det er sikkert fornuftigt. Men i en af presseomtalerne nævntes en række diagnoser, som også er koblet til aspartam. Og migræne står først i rækken af diagnoser. Ikke for at øge risikoen for cancer, men fordi aspartam kan udløse migræne.
KAKE, som er ophav til presse-omtalen, er en uafhængig og dybdegravende TV-kanal fra Kansas USA. Jeg gætter på, at redaktøren lider af migræne.
Så endelig er der (måske) ved at komme opmærksomhed på, at der er en (uvist hvor) stor gruppe migrænikere, som faktisk reagerer med et migræneanfald, når de (måske af vanvare) har indtaget aspartam. Jeg ved af egen erfaring, at et stykke tyggegummi med aspartam giver migræne i løbet af 20 minutter, og at aspartam-indholdet i en smeltetablet Rizatriptan (3,75 mg) giver en migræne som totalt overruler virkningen af en 10 mg smeltetablet af Rizatriptan. Men en enkelt stemme er ikke et bevis. Vi skal have bedre dokumentation, for at kunne hævde, at aspartam er et problem for migrænikere.
Et hurtigt kik på de videnskabelige publikationer viser, at der ikke er studier, som bare tilnærmelsesvis fortæller os, hvor lidt (eller hvor meget) aspartam, der skal til, for at udløse et migræneanfald. Så nej, desværre, vi har kun mere perifere informationer.
Verdensproduktionen af aspartam ligger i omegnen af 3000–6000 tons om året.
Et indlæg ved en videnskabelig kongres i 2008 foreslog, at nedbrydningsproduktet formaldehyd kan være det, der udløser migræne hos nogle, efter indtagelse af aspartam. En senere undersøgelse viste, at formaldehyd ikke er en migræne-trigger.
En kommentar til kongres-indlægget understregede, at metanol (træsprit), som er et nedbrydningsprodukt fra aspartam, nedbrydes langsomt (i rotter). Træsprit er også kendt for at give alvorlige tømmermænd. Både metanol og formaldehyd (et andet nedbrydningsprodukt af aspartam) menes at kunne udløse en reaktion hos de mest sensitive personer. Formaldehyd nedbrydes derefter til myresyre, som er det egentlige giftstof i en træsprit-forgiftning. Hvorvidt reaktionen er en allergisk reaktion eller en udløsning af et migræneanfald bliver ikke specificeret, men begge dele kan ende med migræne-symptomer.
Kongres-indlæg er ikke nødvendigvis peer-reviewed (læst og kommenteret af eksperter) inden de publiceres. Men der er nok grund til at antage, at metanol og formaldehyd måske kan være med til at udløse migræne ved indtagelsen af aspartam.
Der er senere rapporteret flere eksempler på at aspartam kan udløse en allergisk reaktion. Det er velkendt, at en allergisk reaktion kan udløse migræneanfald hos dem, der er disponerede for migræne.
Men der synes ikke at være rapporter, som indikerer hvor stor en del af befolkningen, som får migræne af aspartam.
Et uvidenskabeligt survey på facebook viste, at ud af 302 deltagere i gruppen ”Migræne – ikke bare hovedpine” svarede 19% ja til at de får migræne af aspartam, 64% svarede, at de ikke får migræne af aspartam, og 17% var ikke helt sikre. Så det tyder på, at omkring hver 4. migræniker i gruppen svarede, at de havde en klar fornemmelse af, om de får migræne når de har spist noget, der indeholder aspartam.
Antager vi at en ud af 4 migrænikere reagerer på aspartam, svarer det til at der er (mindst) 25.000 danske migrænikere, som får migræne af aspartam. Tallet 25.000 er en fjerdedel af de 100.000 danske triptanbrugere. Der er givetvis også en del migrænikere, som ikke tager triptaner – og som får migræne af aspartam.
Antallet af migrænikere forventes at blive nogenlunde fordoblet i perioden fra 2022 til 2032.
En tilsvarende stigning forudses for asspartam-markedet.
Vi kan selvfølgelig ikke vide, om det er aspartam-produktionen som driver udviklingen i antallet af migrænikere. Men de to datasæt kan give anledning til en del tanker.
Aspartam er et sødemiddel, som smagsmæssigt nogenlunde kan erstatte sukker. Derfor findes det i stort set al slik, tyggegummi, i de fleste læskedrikke, i slankeprodukter, i ’sukkerskålen’ i små pakninger, i diabetes-kost og i rigtigt mange andre fødevarer. Lidt sødme fremmer salget af fødevarer… Foruden i medicin – f.eks. i smeltetabletter mod migræne. Faktisk bruges der på verdensbasis kun dobbelt så meget aspartam til fødevarer, som det, der bruges i medicin (se figuren; det grønne udsnit er medicin og det mørkeblå er fødevarer). Fødevarer med aspartam skal være mærket med ordet “aspartam” eller “Sødestof (E-951)” og ordene “indeholder en phenylalaninkilde”, men mængden skal ikke deklareres. I medicin skal mængden fremgå af indlægssedlen. Så læs varedeklarationen! Også for medicinen.
Vi (de 25% af migrænikerne som får anfald af aspartam) får næppe den samlede aspartam-industri til at stoppe produktionen. Det er en industri som på verdensbasis omsætter for 3 milliarder US dollars om året, og har en stigning i produktion og indtægter på et sted mellem 3 og 9% om året (meget varierende skøn fra diverse økonomiske analyse-firmaer). Men stigning forventes helt klart.
Der behøver ikke at være en årsagssammenhæng, men antallet af personer med diagnosen migræne stiger også stødt.
Listen over tilladte tilsætningsstoffer er vokset voldsomt de senere år. Tilsætningsstofferne bruges i de præfabrikerede fødevarer, dels for at de kan holde sig længere, og dels for at vi fristes til at købe mere af samme slags.
Vi ved ikke, om nogle af de mange andre tilsætningsstoffer udløser migræne.
I disse klima-bevidste tider er det nærliggende at fokusere på plantebaseret kost. Vegetabilierne ligger frit fremme i supermarkedet, som de er skabt, stort set uden tilsætningsstoffer. Jo, der bruges overfladebehandling på en del frugt og grønt. Det kan skrælles af. Så har vi den rene vare i hånden.
Og ja – enkelte af os får migræne af enkelte frugt og grønsager. Men der er ikke brug for aspartam for at få grønsagerne til at smage godt. Tomater og løg indeholder octopamin, som udløser migræne hos enkelte migrænikere. En del citrusfrugter indeholder også octopamin, f.eks. grapefrugt. Men det er vist stort set det hele…
Ja – vi vil næppe alle nå en 100% migrænefri hverdag ved at droppe aspartam. Men hvis bare halvdelen af migrænedagene forsvandt, er det måske forsøget værd at droppe aspartam i en periode.
Listen over spiselige triggere indeholder mindst disse. Det er kun os, migrænikerne, som kan gøre noget for at undgå at de udløser vores migræne.
Så – lige en gang til for de glemsomme:
Det skulle nok kunne gøres, med muligheden for et mindre migrænebelastet liv i sigte.
En ny dreng i klassen af ”sødestoffer” har stort set undgået offentlighedens opmærksomhed. Stoffet Advantam (jo – det hedder det – selvom det ligner en dårlig vittighed som spiller på det engelske ord advantage = fordel) kom på markedet i 2014. Det er godkendt af EU’s fødevare-kontrol og har E-nummer E969. Advantam må bruges i de samme produkter som aspartam. Der er – selvfølgelig – ingen der har set på, om det skulle udløse migræne eller lignende – bortset fra at det kan give fosterskader hos kaniner ved stort indtag.
Advantam (på dansk, advantame på engelsk) er fremstillet af vanillin (kunstig vanilje-smag) og aspartam. Så – måske? – reagerer migrænikerne på advantam ligesom på aspartam.
En blogger hos en amerikansk diabetes-forening er kritisk. En del af forsøgene med det nye stof levede ikke op til de normale standarder for sådanne forsøg. Og uanset at advantam er fremstillet fra aspartam, skal fødevarer, som er sødet med dette stof, ikke mærkes med “indeholder en phenylalanine-kilde”, som det kræves for aspartam.
Argumentet for denne manglende advarsel for advantam er (skriver den amerikanske blogger), at det bruges i så små mængder, at det ikke er skadeligt for personer med PKU (Føllings syndrom). Advantam er nemlig ca. 20.000 gange mere sødt end sukker og ca. 100 gange sødere end aspartam. Har man PKU kan man ikke nedbryde phenylalanin, som er et nedbrydningsprodukt af aspartam.
FDA har i juli 2023 udgivet en oversigt over de sødemidler, som må bruges i fødevarer i USA.
EU har givet tilladelse til de følgende 11 sødestoffer til brug i fødevarer og drikke.
