Rigtigt mange migræneanfald er udløst af noget udenfor hjernen

En gruppe danske migræneforskere har satte sig det mål, at i det mindste gennemgå hvad vi ved om centrale og perifere triggere. Eller med andre ord, er det vores hjerne, som af og til udløser et migræneanfald, eller er det en påvirkning udefra (dvs. udenfor hjernen, dvs. perifert i forhold til hjernen), som påvirker os, så vi får migræne.

Er du migrænelæge? Så læs  et åbent brev til alle migrænelæger nederst i blok-teksten. Migrænepatienter må også læse med.

Læs videre “Rigtigt mange migræneanfald er udløst af noget udenfor hjernen”

Er alle de nye migræne-mediciner virkelig (næsten) uden bivirkninger?

Det var i hvert fald det, som reklamerne helst ville fortælle, da de første CGRP antistoffer dukkede op. Vi kom næsten til at tro, at de slet ikke kunne give bivirkninger. Det var næsten for godt til at være sandt – og det var det så heller ikke helt, for alle de nye mediciner.

Det handler først og fremmest om enzymer. Det er kemiske stoffer, som kan ’klippe’ molekyler i mindre stykker. Medicin er, set fra kroppens synsvinkel, fremmede stoffer, som skal udskilles, så de ikke laver balade i kroppen. Medicinalindustrien har jo et lidt andet sigte – at medicinen skal gøre noget godt for os, inden den klippes i stykker af enzymerne. Så vi taler om en balance. Medicinen skal blive i kroppen længe nok, til at vi får den ønskede virkning og forsvinde fra kroppen, inden der kommer for mange bivirkninger.

Hvis enzymerne – af en eller anden grund – ikke arbejder som medicinalindustrien forventer, vil en hurtig nedbrydning reducere virkningen af medicinen. En langsom nedbrydning giver god virkning og en ophobning af medicin i kroppen (måske overdosis) og bivirkninger.

Hvad betyder alt dette genetik-snak?

Ca. 10% af den europæiske befolkning er intermediate nedbrydere af enzymet CYP3A4. Det betyder, at de nedbryder rigtigt mange af vores mediciner en del langsommere end de gennemsnitlige personer, som medicinalindustrien bruger som model for den optimale behandling. En mindre procentdel er langsomme nedbrydere, og nedbryder CYP3A4 endnu langsommere.

Medicinens vej ind i levercellerne

En lille procentdel af den caucasiske (europæiske) befolkning er desuden langsomme til at optage medicinen i levercellerne (hvor den egentlige nedbrydning sker). Er man langsom nedbryder af både CYP3A4 og har et langsomt SLCO1B1-gen (det gen, der afgør hvor hurtigt CYP-enzymerne lukkes ind i levercellerne), bliver resultatet, at den samlede nedbrydning vil gå betydeligt langsommere, end hos medicinindustriens model-person. Det giver alvorlige bivirkninger af rigtigt mange mediciner.

Heldigvis er der også CYP3A4 aktivitet i tyndtarmen og tolvfingertarmen. Det kan i nogen grad afbøde problemerne ved en langsom optagelse af en medicin i levercellerne.

Personer, som har disse langsomme nedbrydninger, enten på grund af deres gener, en anden medicin der blokerer for nedbrydningen, eller på grund af indtagelse af grapefrugt (se senere), vil også nedbryde paracetamol og kodein foruden eletriptan, almotriptan og naratriptan langsommere end forventet. Langsom nedbrydning af triptanerne kan give bivirkninger, men giver også en længere tid med virkningen mod migrænen.

CGRP antistoffer

Aimovig, Ajovy, Emgality og Vyepti binder sig til kroppens naturlige CGRP. De er store molekyler, og der er rigtigt mange faktorer, som spiller ind, når de nedbrydes. De når den højeste koncentration i blodet efter 5 til 8 dage. Hvis virkningen af et CGRP antistof aftager, kan et andet måske virke bedre.


Aimovig molekyle. Hver lille ’knop’ i billedet er et atom – der er rigtigt mange af dem.

CGRP antistofferne nedbrydes ved proteolyse, dvs. kroppens egne enzymer (ikke bare leverenzymer) nedbryder de store molekyler til mindre molekyler, som til slut udskilles via nyrer og/eller lever. Der er derfor ikke en oplagt forklaring på, hvorfor brugerne ofte oplever at få forstoppelse.

Generelt er der stadig meget sparsomme oplysninger om denne medicin-gruppes nedbrydning. Indtil videre ser det ud til, at forstoppelsen hos CGRP-antistof-brugerne foreslåes brugt som et middel mod diarrhe.  Hmm…

Gepanter


Vydura er et lille molekyle. Der er et atom i hvert hjørne af sekskanterne og for enden af linjerne.

Gepanter er små molekyler, og vi ved en del mere om deres rejse gennem vores krop. Der er tre af dem. En gepant er allerede på det danske marked (Vydura), mens Ubrelvy og Quilipta kan komme på det danske marked indenfor overskuelig tid. De nedbrydes alle tre i leveren af enzymerne CYP3A4 og i nogen grad af CYP2C9.

CYP3A4 nedbryder 50 – 60% af al den medicin, vi tager. Så dens virkning er ret godt undersøgt. CYP3A4 nedbryder bl.a. paracetamol, opioider foruden Eletriptan, Almotriptan og Naratriptan. Så hvis du ikke får en god virkning af Eletriptan eller paracetamol, så kan der også være mangel på virkning eller bivirkninger af Vydura.

Enzymet CYP3A4 blokeres, hvis man drikker grapefrugt-juice eller spiser grapefrugter (eller andre bitre citrusfrugter). Det medfører, at bl.a. disse tre gepanter nedbrydes langsommere, end forventet, og brugeren kan få en del bivirkninger. Effekten af grapefrugt (som frugt eller juice) kan holde sig i op til 7 dage.

En forespørgsel til Rynkeby, som bl.a. sælger appelsinjuice, kunne ikke afvise, at der er bitre appelsiner i juicen. Drik æblejuice – det blokerer ikke for vigtige enzymer.

Bergamottesmagen i Earl Grey te kan udløse migræne

Det er faktisk ikke grapefrugt, som er ’synderen’ her, men et kemisk stof i frugterne, som vi kender som bergamotteolie. Vi finder det i en række citrusfrugter og også i Earl Grey te og i kosmetik. Der er ikke dokumentation på at Earl Grey te kan udløse migræne. Men heller ikke på det modsatte.

Ditaner

Lasmiditan er endnu ikke på det danske marked. Det er også et lille molekyle. Medicinen menes (af FDA) at blive nedbrudt af ”monoamin oxidase, CYP450 reduktase, xanthin oksidase, alkohol dehydrogenase, aldehyd dehydrogenase, og aldo-keto reductase”. Med andre ord, producenten har ikke oplyst, hvordan medicinen nedbrydes. Lasmiditan kombineret med triptaner kan udløse serotonergt syndrom (kramper, forvirring, hallucinationer, og meget andet) og kombineret med propranolol kan Lasmiditan give langsom puls. Almindelige bivirkninger er svimmelhed og træthed, så det frarådes at man kører bil.

I modsætning til triptanerne, giver ditaner ikke en sammentrækning at blodkar, og regnes derfor som sikre til behandling af personer med f.eks. forsnævrede blodkar.

Alt i alt, er der vist ikke nogen mediciner, som slet ikke har bivirkninger.

Hvis du vil vide mere om eventuelle problemer med kombinationer af disse mediciner og dem, vi har kendt længe, så kik på den danske  Interaktionsdatabase. Finder du ikke det du leder efter, så kik på https://go.drugbank.com. Den er på engelsk og er væsentlig mere omfattende end den danske interaktionsdatabase og informationerne er veldokumenterede.

 

Fint at analysere resultater fra respondere og non-respondere for sig, men…

Denne blog har to budskaber:

  1. Endelig er der nogen, som kikker efter, om der er forskel på respondere og ikke-respondere, dvs. forskellen på dem der får god virkning af en behandling, og dem, som ikke får den gode virkning, f.eks. af et CGRP antistof. Det er en vinkel, som jeg har savnet i mange år, og den er et vigtigt skridt mod at identificere, hvem der vil få gavn af medicinen.
  2. Det er vigtigt, at være ærlige og omhyggelige med at medicinske forsøg udføres korrekt – dvs. med tiltrækkeligt mange deltagere, med en kontrolgruppe, og med helt klare og veldefinerede målepunkter. Få forsøgsdeltagere og usikre målepunkter fører til konklusioner, som ofte er misledende. Det er spild af ressourcer og kan føre til uvirksom behandling.

Jo, det følgende males med den brede pensel. Jeg undskylder, hvisjeg haroversetnoget. Læs videre “Fint at analysere resultater fra respondere og non-respondere for sig, men…”

Aspartam og migræne

Aspartam mistænkes nu for at kunne øge risikoen for cancer. Medierne er lidt flor-omvundne, og siger, at det bare er en advarsel, og at man måske skal være tilbageholdende med indtaget af aspartam. Det er sikkert fornuftigt. Men i en af presseomtalerne nævntes en række diagnoser, som også er koblet til aspartam. Og migræne står først i rækken af diagnoser. Ikke for at øge risikoen for cancer, men fordi aspartam kan udløse migræne.

KAKE, som er ophav til presse-omtalen, er en uafhængig og dybdegravende TV-kanal fra Kansas USA. Jeg gætter på, at redaktøren lider af migræne.

Så endelig er der (måske) ved at komme opmærksomhed på, at der er en (uvist hvor) stor gruppe migrænikere, som faktisk reagerer med et migræneanfald, når de (måske af vanvare) har indtaget aspartam. Jeg ved af egen erfaring, at et stykke tyggegummi med aspartam giver migræne i løbet af 20 minutter, og at aspartam-indholdet i en smeltetablet Rizatriptan (3,75 mg) giver en migræne som totalt overruler virkningen af en 10 mg smeltetablet af Rizatriptan. Men en enkelt stemme er ikke et bevis. Vi skal have bedre dokumentation, for at kunne hævde, at aspartam er et problem for migrænikere.

Et hurtigt kik på de videnskabelige publikationer viser, at der ikke er studier, som bare tilnærmelsesvis fortæller os, hvor lidt (eller hvor meget) aspartam, der skal til, for at udløse et migræneanfald. Så nej, desværre, vi har kun mere perifere informationer.

Verdensproduktionen af aspartam ligger i omegnen af 3000–6000 tons om året.

Hvad ved vi?

Et indlæg ved en videnskabelig kongres i 2008 foreslog, at nedbrydningsproduktet formaldehyd kan være det, der udløser migræne hos nogle, efter indtagelse af aspartam. En senere undersøgelse viste, at formaldehyd ikke er en migræne-trigger.

En kommentar til kongres-indlægget understregede, at metanol (træsprit), som er et nedbrydningsprodukt fra aspartam, nedbrydes langsomt (i rotter). Træsprit er også kendt for at give alvorlige tømmermænd. Både metanol og formaldehyd (et andet nedbrydningsprodukt af aspartam) menes at kunne udløse en reaktion hos de mest sensitive personer. Formaldehyd nedbrydes derefter til myresyre, som er det egentlige giftstof i en træsprit-forgiftning. Hvorvidt reaktionen er en allergisk reaktion eller en udløsning af et migræneanfald bliver ikke specificeret, men begge dele kan ende med migræne-symptomer.

Kongres-indlæg er ikke nødvendigvis peer-reviewed (læst og kommenteret af eksperter) inden de publiceres. Men der er nok grund til at antage, at metanol og formaldehyd måske kan være med til at udløse migræne ved indtagelsen af aspartam.

Der er senere rapporteret flere eksempler på at aspartam kan udløse en allergisk reaktion. Det er velkendt, at en allergisk reaktion kan udløse migræneanfald hos dem, der er disponerede for migræne.

Men der synes ikke at være rapporter, som indikerer hvor stor en del af befolkningen, som får migræne af aspartam.

Annes uvidenskabelige undersøgelser

Et uvidenskabeligt survey på facebook viste, at ud af 302 deltagere i gruppen ”Migræne – ikke bare hovedpine” svarede 19% ja til at de får migræne af aspartam, 64% svarede, at de ikke får migræne af aspartam, og 17% var ikke helt sikre. Så det tyder på, at omkring hver 4. migræniker i gruppen svarede, at de havde en klar fornemmelse af, om de får migræne når de har spist noget, der indeholder aspartam.

Antager vi at en ud af 4 migrænikere reagerer på aspartam, svarer det til at der er (mindst) 25.000 danske migrænikere, som får migræne af aspartam. Tallet 25.000 er en fjerdedel af de 100.000 danske triptanbrugere. Der er givetvis også en del migrænikere, som ikke tager triptaner – og som får migræne af aspartam.

Antallet af migrænikere stiger

Antallet af migrænikere forventes at blive nogenlunde fordoblet i perioden fra 2022 til 2032.

En tilsvarende stigning forudses for asspartam-markedet.

Vi kan selvfølgelig ikke vide, om det er aspartam-produktionen som driver udviklingen i antallet af migrænikere. Men de to datasæt kan give anledning til en del tanker.

Lad os se nærmere på aspartam og migræne.

Aspartam er et sødemiddel, som smagsmæssigt nogenlunde kan erstatte sukker. Derfor findes det i stort set al slik, tyggegummi, i de fleste læskedrikke, i slankeprodukter, i ’sukkerskålen’ i små pakninger, i diabetes-kost og i rigtigt mange andre fødevarer. Lidt sødme fremmer salget af fødevarer… Foruden i medicin – f.eks. i smeltetabletter mod migræne. Faktisk bruges der på verdensbasis kun dobbelt så meget aspartam til fødevarer, som det, der bruges i medicin (se figuren; det grønne udsnit er medicin og det mørkeblå er fødevarer). Fødevarer med aspartam skal være mærket med ordet “aspartam” eller “Sødestof (E-951)” og ordene  “indeholder en phenylalaninkilde”, men mængden skal ikke deklareres. I medicin skal mængden fremgå af indlægssedlen. Så læs varedeklarationen! Også for medicinen.

Hvad kan vi selv gøre?

Vi (de 25% af migrænikerne som får anfald af aspartam) får næppe den samlede aspartam-industri til at stoppe produktionen. Det er en industri som på verdensbasis omsætter for 3 milliarder US dollars om året, og har en stigning i produktion og indtægter på et sted mellem 3 og 9% om året (meget varierende skøn fra diverse økonomiske analyse-firmaer). Men stigning forventes helt klart.

Der behøver ikke at være en årsagssammenhæng, men antallet af personer med diagnosen migræne stiger også stødt.

Annes forslag til migrænikere, som mistænker, at de får migræne af aspartam

  1. drop alle læskedrikke og slik med sødemidler
  2. vælg rene friske råvarer i stedet for præfabrikerede måltider.

Har vi brug for aspartam?

Listen over tilladte tilsætningsstoffer er vokset voldsomt de senere år. Tilsætningsstofferne bruges i de præfabrikerede fødevarer, dels for at de kan holde sig længere, og dels for at vi fristes til at købe mere af samme slags.

Vi ved ikke, om nogle af de mange andre tilsætningsstoffer udløser migræne.

I disse klima-bevidste tider er det nærliggende at fokusere på plantebaseret kost. Vegetabilierne ligger frit fremme i supermarkedet, som de er skabt, stort set uden tilsætningsstoffer. Jo, der bruges overfladebehandling på en del frugt og grønt. Det kan skrælles af. Så har vi den rene vare i hånden.

Og ja – enkelte af os får migræne af enkelte frugt og grønsager. Men der er ikke brug for aspartam for at få grønsagerne til at smage godt. Tomater og løg indeholder octopamin, som udløser migræne hos enkelte migrænikere. En del citrusfrugter indeholder også octopamin, f.eks. grapefrugt. Men det er vist stort set det hele…

Jamen –

  • nogle af os kan altså godt lide kød.
    – Så køb det og tilbered det selv, i stedet for at få en bakke med kødsovs lavet på et samlebånd og med en sjat sødemiddel, for nu lige at gøre smagen endnu bedre.
  • vi har travlt – børnene skal til fodbold lige efter spisetiden.
    – Så planlæg aftensmaden, så den rækker til flere dage og kan fryses ned. Så er middagen hurtigt serveret.

Utopi?

Ja – vi vil næppe alle nå en 100% migrænefri hverdag ved at droppe aspartam. Men hvis bare halvdelen af migrænedagene forsvandt, er det måske forsøget værd at droppe aspartam i en periode.

Almindelige spiselige migrænetriggere

Listen over  spiselige triggere indeholder mindst disse. Det er kun os, migrænikerne, som kan gøre noget for at undgå at de udløser vores migræne.

  • aspartam (E951) – i læskedrikke, slik og mad, der  sælges som ‘lige til at spise’.
  • citronsyre (E330) – som er i næsten alt slik og læskedrik, foruden i syltetøj, kager og helt almindelige madvarer.
  • tyramin (f.eks. i fermenterede mad og drikkevarer)
  • histamin (fra allergiske reaktioner)
  • kulde (fra at spise is)

Så – lige en gang til for de glemsomme:

  • Drop aspartam
    – først og fremmest i læskedrikke, men også i masser af færdiglavede madvarer, slik og søde sager. Vælg medicin uden aspartam, hvis det er muligt.
  • Lav mad af friske rene råvarer og brug fryseren

Det skulle nok kunne gøres, med muligheden for et mindre migrænebelastet liv i sigte.

PS:

En ny dreng i klassen af ”sødestoffer” har stort set undgået offentlighedens opmærksomhed. Stoffet Advantam (jo – det hedder det – selvom det ligner en dårlig vittighed som spiller på det engelske ord advantage = fordel) kom på markedet i 2014. Det er godkendt af EU’s fødevare-kontrol og har E-nummer E969. Advantam må bruges i de samme produkter som aspartam. Der er – selvfølgelig – ingen der har set på, om det skulle udløse migræne eller lignende – bortset fra at det kan give fosterskader hos kaniner ved stort indtag.

Advantam (på dansk, advantame på engelsk) er fremstillet af vanillin (kunstig vanilje-smag) og aspartam. Så – måske? – reagerer migrænikerne på advantam ligesom på aspartam.

En blogger hos en amerikansk diabetes-forening er kritisk. En del af forsøgene med det nye stof levede ikke op til de normale standarder for sådanne forsøg. Og uanset at advantam er fremstillet fra aspartam, skal fødevarer, som er sødet med dette stof, ikke mærkes med “indeholder en phenylalanine-kilde”, som det kræves for aspartam.

Oplysningerne om Advantame lyder næsten for gode til at være sande...

Argumentet for denne manglende advarsel for advantam er (skriver den amerikanske blogger), at det bruges i så små mængder, at det ikke er skadeligt for personer med PKU (Føllings syndrom). Advantam er nemlig ca. 20.000 gange mere sødt end sukker og ca. 100 gange sødere end aspartam. Har man PKU kan man ikke nedbryde phenylalanin, som er et nedbrydningsprodukt af aspartam.

Det lyder næsten for godt til at være sandt...
Det lyder næsten for godt til at være sandt…

Tilføjelse 29. juli 2023

FDA har i juli 2023 udgivet en oversigt over de sødemidler, som må bruges i fødevarer i USA.

https://www.fda.gov/food/food-additives-petitions/aspartame-and-other-sweeteners-food
FDA’s oversigt over sødemidler 14. juli 2023

EU har givet tilladelse til de følgende 11 sødestoffer til brug i fødevarer og drikke.

Kronisk migræne – en forklaring – måske

Vi hører og læser igen og igen, at kronisk migræne udvikler sig fra episodisk migræne. Men ingen synes at vide, hvad der faktisk sker. Der er nogen, som bare er uheldige – og får flere og flere migrænedage.

Måske er der nogle faktorer, som forskere nu begynder at identificere. Det synes især at være en gruppe forskere fra Italien, som fører an i dette. Her kommer lidt udpluk af et par af deres senere publikationer.

Læs videre “Kronisk migræne – en forklaring – måske”

Fødevarer med tyramin – måske den hyppigste grund til migræne

Procent migrænikere i verdens lande

Biogene aminer, dvs. tyramin, phenylethylamin, octopamin og histamin, anses for at kunne udløse migræneanfald hos ganske mange migrænikere.

Lad os først se nærmere på tyramin. Det er formentlig årsag til hovedparten af fødevare-migræne-anfaldene. Tyramin findes i en lang række fødevarer, og dannes også i små mængder i vores hjerner.

Der kommer senere en omtale af migræne udløst af phenylethylamin, octopamin og histamin.

Læs videre “Fødevarer med tyramin – måske den hyppigste grund til migræne”

Hjælper en triptan? Så har du migræne!

Lægerne ved det. Mødrene til børn med hovedpine ved det. Er du i tvivl, om det er migræne, så tag en triptan. Virker triptanen, så er det migræne. Virker triptanen ikke, kan hovedpinen skyldes stort set en hvilken som helst trigger, og det er nok en god idé at snakke med lægen, hvis hovedpinen varer mere end nogle få timer.

Men det er ikke sådan, lægerne arbejder. De kikker i behandlingsvejledningen, og får en liste med symptomer, som patienten kan have – eller ikke have.

Læs videre “Hjælper en triptan? Så har du migræne!”

Allergi og migræne (og en del om histamin)

Håndlavede salamier kan indeholde meget histamin.

For kort tid siden skrev jeg om en fødevaremigræne-test. Og lovede at der ville komme mere om histamin og allergier i kombination med migræne.

Jeg troede, jeg vidste, hvad der sker i en allergisk reaktion

Og så opdagede jeg, at det, som jeg regnede for en ganske enkel forklaring, nu er årsag til en alvorlig strid mellem forskere.

Først nogle facts.

Læs videre “Allergi og migræne (og en del om histamin)”

Fødevaremigræne – test dig selv

Chokolade er en typisk fødevaretrigger.

Jo, det er forvirrende, hvis man læser lister over hvilke fødevarer, der muligvis KAN udløse migræne. Der er hundredvis af varer på supermarkedernes hylder, som er nævnt i diverse velmenende hjemmesider om, hvordan man lever et godt liv med fødevaremigræne.

Ingen kan huske alle de detaljer. Og så bliver indkøbsturen lidt som en rejse gennem et minefelt. Vi køber det vi plejer – og får den migræne vi plejer. Men kunne ændrede indkøbsvaner måske reducere migrænedagene?

Læs videre, og få lidt mere struktur på, hvad der er fødevare-migræne-triggere.

Der er tre biogene monoaminer, som udløser migræne: Tyramin, phenylethylamin og octopamin.

Alle tre findes i mange af vores fødevarer.

Nogle migrænikere får migræne af en af de biogene mono-aminer, andre reagerer på to eller måske på alle tre. Og så er der et stort og ukendt antal migrænikere, som slet ikke får migræne af det, de spiser.

Allergi kan også udløse migræne – men det kommer vi tilbage til i en senere blog.

Migrænefri menu

Hvis du ikke er helt sikker på, om du får migræne af noget du spiser, så starter rejsen mod et bedre liv med at spise en migrænefri kost i et stykke tid. Dvs. kosten er fri for alle de tre biogene mono-aminer. Har du mange migrænedage vil du nok hurtigt opleve en ændring. Er der langt mellem migrænedagene må du holde ved den migrænefrie kost indtil du helt sikkert normalt ville have haft nogle migrænedage.

Her er forslag til en kostplan, som ikke er super spændende, men som er rimeligt sund, og derfor godt kan spises i en uge eller tre.

Hovedreglen er, at du skal kunne se, hvad du spiser. Så glem alt om take away, færdiglavede pizzaer, fast food ol. Der kan gemme sig en masse ubekendte i disse typer mad. Så hold dig til disse (lidt kedelige) forslag.

Måltid Migrænesikre fødevarer. Spis dem dagen igennem efter behov)
Morgenmad, forslag Te (uden blomstersmag og andet fancy) Kaffe (mellemristet, brygget på bønner, ikke pulverkaffe) Mælk*, smør, mild ost Havregryn (rå eller som havregrød) Brød bagt med gær (undgå surdejsbrød, f.eks. mange typer af rugbrød) Sukker (hvidt), salt,
Mellemmåltid Æble (skrællet), pære (skrællet)
Frokost, forslag Brød bagt med gær (visse typer rugbrød er bagt med gær; det meste hvide brød er også bagt med gær) Æg (kogt, spejlet osv)*, mild ost, hytteost En rest fra aftensmaden i går, hvis den har stået i køleskabet natten over.
Mellemmåltid Kage bagt med smør, valgfrit mel, sukker, salt og æg, skrællet æble eller pære
Aftensmad Kartofler, gulerødder, andre rodfrugter, pasta (uden fancy farver ol), ris, bulgur, Helt kød (dvs. ikke hakket) af kylling og gris
Godnat Hvis du er voksen, kan du godt snuppe en lille tår rom (ren rom, ikke med ekstra smag). Det er ren alkohol, og anses ikke for at udløse migræne.
* undgå disse (og evt. andet), hvis du er allergisk overfor dem

Jo, det er en ret ’kedelig’ kostplan. Men det er vigtigt HELT at udelukke fødevarer, som kan udløse migræne. Og det er da også ganske kedeligt at få stribevis af migrænedage.

Hold dig til den migrænefrie menu i mindst en uge. Hvordan går det med migrænen? Sammenlign med de tidligere uger. Har du uændret migræne? Så er der to muligheder: du har ikke fødevaremigræne, eller du har snydt og spist noget, som ikke stod på meny’en. Hvis du har snydt en lille smule, så prøv lige en uge mere, uden snyd.

Chokolade er en typisk fødevaretrigger.
Er du faldet for fristelsen for chokolade eller andet, der ikke står på listen, ved du ikke, om migrænen stammer fra den lækre fristelse, eller om den er udløst af noget helt andet end fødevarerne. Så du må tilbage på den sikre meny i nogle dage.

Nu skal vi finde triggerne

Er der ingen ændring i migrænedagene, mens du spiser migrænefrit, har du ikke fødevaremigræne. Du kan vælge frit på alle supermarkedets hylder – migrænen skyldes noget andet, end det du spiser.

Hvis din migræne er reduceret i den periode, hvor du spiser migrænefri kost, begynder det rigtigt spændende. Du kan identificere dine fødevare-triggere.

Men inden kvinder kaster sig ud i identifikationen, så skal de lige tænke over, at de skal undgå tidspunkter, hvor de har hormonel migræne. Migrænedagene pga. hormonerne kan sløre resultaterne af testen.

1. Udløser phenylethylamin migræne? Tag aspartam-testen.

Aspartam er en entydig trigger for phenylethylamin. Så drik en sukkerfri (aspartam-sødet) drik, eller tyg et stykke tyggegumme med aspartam. Kommer der et migræneanfald indenfor en times tid, reagerer du på phenylethylamin. Så ved du det!

Fortsæt med den migrænefri kost indtil aspartam-anfaldet er overstået, og gerne en dag eller to mere.
2. Mon du reagerer på octopamin? Tag grapefrugt-testen.

Bitre citrusfrugter indeholder octopamin. Spis en grapefrugt (gerne med sukker, hvis du ikke bryder dig om smagen). Kommer der et migræneanfald i løbet af få timer (det tager længere tid før reaktionen kommer end for aspartamen) så reagerer du på octopamin.

Fortsæt med den migrænefrie kost indtil grapefrugt-anfaldet er overstået, og gerne et par dage mere.
3. Uanset om du reagerer på phenylethylamin og/eller octopamin, kan det stadig godt være, at du reagerer på tyramin. Tag den stærke ost test.

Spis en ostemad med stærk ost. Det kan være skæreost eller eller brie/camembert – hvad du bedst kan lide. Osten må gerne lugte lidt af ammoniak. Kommer migrænen indenfor få timer, reagerer du (også) på tyramin.

Så nu ved du, hvilke kemiske stoffer i maden, du reagerer på. Så er det meget lettere at holde (nogenlunde) styr på, hvad du skal undgå at spise.

Lister med gode og ikke så gode fødevarer

Der er mange lange lister med fødevarer, som er (forholdsvis) rige på de tre stoffer. Her er et lille udvalg. Du kan også søge på nettet efter din(e) triggere og ’food’.

Læs f.eks. mere om

For alle disse lister gælder det, at målingerne af indholdet af tyramin og phenylethylamin er øjebliksbilleder af enkelte (eller få) portioner af fødevaren. Indholdet afhænger i høj grad af, om maden har været opbevaret i køleskab eller har stået på køkkenbordet i nogle timer. Indholdet af tyramin og phenylethylamin stiger hurtigt i stuetemperatur.

Derfor er der heller ikke egentlige maksimalværdier for indholdet af tyramin og phenylethylamin i vores madvarer, og der kommer ikke tyramin eller phenylethylamin-angivelser på varedeklarationen.

Octopamin er lidt mere problematisk. Ud over at forekomme i de bitre citrusfrugter, dukker det op i tomater af og til. Tomatplanten danner octopamin, hvis den bliver angrebet af bladlus eller sygdomme (f.eks. bakterier), som beskadiger vævet. Så der behøver strengt taget ikke være synlige skader på tomaterne, som vi spiser. Tomatdyrkerne er omhyggelige med ikke at ’invitere’ sygdomme ind i drivhusene, men frilandstomater vil nok ofte indeholde octopamin.

Hvidløg (og måske andre typer løg) indeholder desuden en del octopamin.

Og så en enkelt lille (vigtig) detalje

Citronsyre (E330)

Mange migrænikere oplever, at de får færre migrænedage, hvis de undgår madvarer, som indeholder E330 (citronsyre). Allergikere har også et problem med E330, og deres læger mener, det kommer fra skimmelsvampe i de Aspergillus niger-kulturer, som bruges i fremstillingsprocessen.

God fornøjelse med at identificere om du er fødevaremigræniker, og evt. hvilke fødevarer der udløser (nogle af) dine migræneanfald.

Få en mail, når den næste blog-post kommer

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial