Vi kender vores anfaldsmedicin mod migræne som triptaner. Måske ville det være lettere at forstå, hvad de gør, hvis vi brugte deres videnskabelige navn: 5-HT agonister. Ja – det er ikke så mundret, men der er information i ordene.
Hvad er et migræneanfald?
Der er mange forsøg på at forklare, hvor migrænesmerterne kommer fra. Men den følgende forklaring (blodkar der udvider sig og derved trykker på hjernehinden) er, så vidt jeg kan se, den eneste, som faktisk forklarer, hvad der sker i vores hoveder. Så den holder vi fast ved her. Læs videre “Triptanerne er 5HT agonister”
Blockbusteren Sumatriptan virker (kun) på fødevaremigræne!
Men det er der ingen, som har fortalt migrænikerne i de mere end 30 år, Sumatriptan har været på markedet. Sumatriptan, under forskellige navne som Imitrex (i USA) og Imigran (i Europa) er en blockbuster, dvs. har i en lang årrække solgt for mere end 1 milliard US dollars om året. Hvis migrænikerne (og deres læger) vidste, at Sumatriptan specielt virker på de to kemiske stoffer tyramin og phenyletylamin (fra vores fødevarer) ville salget nok have været en del mindre. Trods alt er det ikke umuligt at undgå de værste faldgruber mht. tyramin-holdige fødevarer og aspartam. Men den information er undertrykt og lægerne har klart fortalt migrænikerne, at fødevarer ikke kan udløse migræne.Læs videre “Pharma har vidst i mere end 30 år, at migræne kan udløses af mad”
Der har de sidste mange år været en jævn stigning på ca. 3% om året i hvor stor en del af befolkningen, som har diagnosen migræne. Men der er ikke en sikker forklaring på dette. Det er især de industrialiserede lande, som ser disse stigninger. Vi ved heller ikke, hvorfor der er denne skæve fordeling af stigningerne i migrænikerne.
Begrebet gut-brain aksen (kan oversættes til ”forbindelsen mellem fordøjelseskanalen og hjernen”) omtales især i videnskabelige artikler fra de seneste 10 år. Men hvad betyder det? Og hvad har det med migræne at gøre?
En gruppe danske migræneforskere har satte sig det mål, at i det mindste gennemgå hvad vi ved om centrale og perifere triggere. Eller med andre ord, er det vores hjerne, som af og til udløser et migræneanfald, eller er det en påvirkning udefra (dvs. udenfor hjernen, dvs. perifert i forhold til hjernen), som påvirker os, så vi får migræne.
Er du migrænelæge? Så læs et åbent brev til alle migrænelæger nederst i blok-teksten. Migrænepatienter må også læse med.
…og måske er der en løsning et sted ude i fremtiden
Vi har nok alle håbet på, at den seneste håndfuld nye forebyggende migrænemediciner (Aimovig*, Ajovy*, Emgality*, Vyepti* og Vydura*) ville revolutionere den forebyggende migrænebehandling. Og – ærligt talt – så er der alt for mange, som bliver skuffede, når de får behandlingen i nogen tid, og placeboeffekten aftager.
* viser, at medicinen er godkendt til behandling i Danmark.
Endelig er der nogen, som kikker efter, om der er forskel på respondere og ikke-respondere, dvs. forskellen på dem der får god virkning af en behandling, og dem, som ikke får den gode virkning, f.eks. af et CGRP antistof. Det er en vinkel, som jeg har savnet i mange år, og den er et vigtigt skridt mod at identificere, hvem der vil få gavn af medicinen.
Det er vigtigt, at være ærlige og omhyggelige med at medicinske forsøg udføres korrekt – dvs. med tiltrækkeligt mange deltagere, med en kontrolgruppe, og med helt klare og veldefinerede målepunkter. Få forsøgsdeltagere og usikre målepunkter fører til konklusioner, som ofte er misledende. Det er spild af ressourcer og kan føre til uvirksom behandling.
Aspartam mistænkes nu for at kunne øge risikoen for cancer. Medierne er lidt flor-omvundne, og siger, at det bare er en advarsel, og at man måske skal være tilbageholdende med indtaget af aspartam. Det er sikkert fornuftigt. Men i en af presseomtalerne nævntes en række diagnoser, som også er koblet til aspartam. Og migræne står først i rækken af diagnoser. Ikke for at øge risikoen for cancer, men fordi aspartam kan udløse migræne.
KAKE, som er ophav til presse-omtalen, er en uafhængig og dybdegravende TV-kanal fra Kansas USA. Jeg gætter på, at redaktøren lider af migræne.
Så endelig er der (måske) ved at komme opmærksomhed på, at der er en (uvist hvor) stor gruppe migrænikere, som faktisk reagerer med et migræneanfald, når de (måske af vanvare) har indtaget aspartam. Jeg ved af egen erfaring, at et stykke tyggegummi med aspartam giver migræne i løbet af 20 minutter, og at aspartam-indholdet i en smeltetablet Rizatriptan (3,75 mg) giver en migræne som totalt overruler virkningen af en 10 mg smeltetablet af Rizatriptan. Men en enkelt stemme er ikke et bevis. Vi skal have bedre dokumentation, for at kunne hævde, at aspartam er et problem for migrænikere.
Et hurtigt kik på de videnskabelige publikationer viser, at der ikke er studier, som bare tilnærmelsesvis fortæller os, hvor lidt (eller hvor meget) aspartam, der skal til, for at udløse et migræneanfald. Så nej, desværre, vi har kun mere perifere informationer.
Verdensproduktionen af aspartam ligger i omegnen af 3000–6000 tons om året.
Hvad ved vi?
Et indlæg ved en videnskabelig kongres i 2008 foreslog, at nedbrydningsproduktet formaldehyd kan være det, der udløser migræne hos nogle, efter indtagelse af aspartam. En senere undersøgelse viste, at formaldehyd ikke er en migræne-trigger.
En kommentar til kongres-indlægget understregede, at metanol (træsprit), som er et nedbrydningsprodukt fra aspartam, nedbrydes langsomt (i rotter). Træsprit er også kendt for at give alvorlige tømmermænd. Både metanol og formaldehyd (et andet nedbrydningsprodukt af aspartam) menes at kunne udløse en reaktion hos de mest sensitive personer. Formaldehyd nedbrydes derefter til myresyre, som er det egentlige giftstof i en træsprit-forgiftning. Hvorvidt reaktionen er en allergisk reaktion eller en udløsning af et migræneanfald bliver ikke specificeret, men begge dele kan ende med migræne-symptomer.
Kongres-indlæg er ikke nødvendigvis peer-reviewed (læst og kommenteret af eksperter) inden de publiceres. Men der er nok grund til at antage, at metanol og formaldehyd måske kan være med til at udløse migræne ved indtagelsen af aspartam.
Men der synes ikke at være rapporter, som indikerer hvor stor en del af befolkningen, som får migræne af aspartam.
Annes uvidenskabelige undersøgelser
Et uvidenskabeligt survey på facebook viste, at ud af 302 deltagere i gruppen ”Migræne – ikke bare hovedpine” svarede 19% ja til at de får migræne af aspartam, 64% svarede, at de ikke får migræne af aspartam, og 17% var ikke helt sikre. Så det tyder på, at omkring hver 4. migræniker i gruppen svarede, at de havde en klar fornemmelse af, om de får migræne når de har spist noget, der indeholder aspartam.
Antager vi at en ud af 4 migrænikere reagerer på aspartam, svarer det til at der er (mindst) 25.000 danske migrænikere, som får migræne af aspartam. Tallet 25.000 er en fjerdedel af de 100.000 danske triptanbrugere. Der er givetvis også en del migrænikere, som ikke tager triptaner – og som får migræne af aspartam.
Antallet af migrænikere stiger
Antallet af migrænikere forventes at blive nogenlunde fordoblet i perioden fra 2022 til 2032.
En tilsvarende stigning forudses for asspartam-markedet.
Vi kan selvfølgelig ikke vide, om det er aspartam-produktionen som driver udviklingen i antallet af migrænikere. Men de to datasæt kan give anledning til en del tanker.
Lad os se nærmere på aspartam og migræne.
Aspartam er et sødemiddel, som smagsmæssigt nogenlunde kan erstatte sukker. Derfor findes det i stort set al slik, tyggegummi, i de fleste læskedrikke, i slankeprodukter, i ’sukkerskålen’ i små pakninger, i diabetes-kost og i rigtigt mange andre fødevarer. Lidt sødme fremmer salget af fødevarer… Foruden i medicin – f.eks. i smeltetabletter mod migræne. Faktisk bruges der på verdensbasis kun dobbelt så meget aspartam til fødevarer, som det, der bruges i medicin (se figuren; det grønne udsnit er medicin og det mørkeblå er fødevarer). Fødevarer med aspartam skal være mærket med ordet “aspartam” eller “Sødestof (E-951)” og ordene “indeholder en phenylalaninkilde”, men mængden skal ikke deklareres. I medicin skal mængden fremgå af indlægssedlen. Så læs varedeklarationen! Også for medicinen.
Hvad kan vi selv gøre?
Vi (de 25% af migrænikerne som får anfald af aspartam) får næppe den samlede aspartam-industri til at stoppe produktionen. Det er en industri som på verdensbasis omsætter for 3 milliarder US dollars om året, og har en stigning i produktion og indtægter på et sted mellem 3 og 9% om året (meget varierende skøn fra diverse økonomiske analyse-firmaer). Men stigning forventes helt klart.
Der behøver ikke at være en årsagssammenhæng, men antallet af personer med diagnosen migræne stiger også stødt.
Annes forslag til migrænikere, som mistænker, at de får migræne af aspartam
drop alle læskedrikke og slik med sødemidler
vælg rene friske råvarer i stedet for præfabrikerede måltider.
Har vi brug for aspartam?
Listen over tilladte tilsætningsstoffer er vokset voldsomt de senere år. Tilsætningsstofferne bruges i de præfabrikerede fødevarer, dels for at de kan holde sig længere, og dels for at vi fristes til at købe mere af samme slags.
Vi ved ikke, om nogle af de mange andre tilsætningsstoffer udløser migræne.
I disse klima-bevidste tider er det nærliggende at fokusere på plantebaseret kost. Vegetabilierne ligger frit fremme i supermarkedet, som de er skabt, stort set uden tilsætningsstoffer. Jo, der bruges overfladebehandling på en del frugt og grønt. Det kan skrælles af. Så har vi den rene vare i hånden.
Og ja – enkelte af os får migræne af enkelte frugt og grønsager. Men der er ikke brug for aspartam for at få grønsagerne til at smage godt. Tomater og løg indeholder octopamin, som udløser migræne hos enkelte migrænikere. En del citrusfrugter indeholder også octopamin, f.eks. grapefrugt. Men det er vist stort set det hele…
Jamen –
nogle af os kan altså godt lide kød.
– Så køb det og tilbered det selv, i stedet for at få en bakke med kødsovs lavet på et samlebånd og med en sjat sødemiddel, for nu lige at gøre smagen endnu bedre.
vi har travlt – børnene skal til fodbold lige efter spisetiden.
– Så planlæg aftensmaden, så den rækker til flere dage og kan fryses ned. Så er middagen hurtigt serveret.
Utopi?
Ja – vi vil næppe alle nå en 100% migrænefri hverdag ved at droppe aspartam. Men hvis bare halvdelen af migrænedagene forsvandt, er det måske forsøget værd at droppe aspartam i en periode.
Almindelige spiselige migrænetriggere
Listen over spiselige triggere indeholder mindst disse. Det er kun os, migrænikerne, som kan gøre noget for at undgå at de udløser vores migræne.
aspartam (E951) – i læskedrikke, slik og mad, der sælges som ‘lige til at spise’.
citronsyre (E330) – som er i næsten alt slik og læskedrik, foruden i syltetøj, kager og helt almindelige madvarer.
tyramin (f.eks. i fermenterede mad og drikkevarer)
histamin (fra allergiske reaktioner)
kulde (fra at spise is)
Så – lige en gang til for de glemsomme:
Drop aspartam
– først og fremmest i læskedrikke, men også i masser af færdiglavede madvarer, slik og søde sager. Vælg medicin uden aspartam, hvis det er muligt.
Lav mad af friske rene råvarer og brug fryseren
Det skulle nok kunne gøres, med muligheden for et mindre migrænebelastet liv i sigte.
PS:
En ny dreng i klassen af ”sødestoffer” har stort set undgået offentlighedens opmærksomhed. Stoffet Advantam (jo – det hedder det – selvom det ligner en dårlig vittighed som spiller på det engelske ord advantage = fordel) kom på markedet i 2014. Det er godkendt af EU’s fødevare-kontrol og har E-nummer E969. Advantam må bruges i de samme produkter som aspartam. Der er – selvfølgelig – ingen der har set på, om det skulle udløse migræne eller lignende – bortset fra at det kan give fosterskader hos kaniner ved stort indtag.
Advantam (på dansk, advantame på engelsk) er fremstillet af vanillin (kunstig vanilje-smag) og aspartam. Så – måske? – reagerer migrænikerne på advantam ligesom på aspartam.
En blogger hos en amerikansk diabetes-forening er kritisk. En del af forsøgene med det nye stof levede ikke op til de normale standarder for sådanne forsøg. Og uanset at advantam er fremstillet fra aspartam, skal fødevarer, som er sødet med dette stof, ikke mærkes med “indeholder en phenylalanine-kilde”, som det kræves for aspartam.
Argumentet for denne manglende advarsel for advantam er (skriver den amerikanske blogger), at det bruges i så små mængder, at det ikke er skadeligt for personer med PKU (Føllings syndrom). Advantam er nemlig ca. 20.000 gange mere sødt end sukker og ca. 100 gange sødere end aspartam. Har man PKU kan man ikke nedbryde phenylalanin, som er et nedbrydningsprodukt af aspartam.
Det lyder næsten for godt til at være sandt…
Tilføjelse 29. juli 2023
FDA har i juli 2023 udgivet en oversigt over de sødemidler, som må bruges i fødevarer i USA.
Vi hører og læser igen og igen, at kronisk migræne udvikler sig fra episodisk migræne. Men ingen synes at vide, hvad der faktisk sker. Der er nogen, som bare er uheldige – og får flere og flere migrænedage.
Måske er der nogle faktorer, som forskere nu begynder at identificere. Det synes især at være en gruppe forskere fra Italien, som fører an i dette. Her kommer lidt udpluk af et par af deres senere publikationer.
Endelig! Jeg har ventet på denne artikel i årevis. Nu er den her. Migræne er genetisk, og der er masser af varianter. De fleste varianter er ’det vi kender’, og så er der andre, som jeg ikke har læst om tidligere.
De fleste er også til at leve med (hvis man får tilstrækkeligt med medicin), og en enkelt kan muligvis være dødelig. Men den er uhyre sjælden.
