Histamin dannes i mange af vores fødevarer, hvis de ikke opbevares korrekt. Histamin er også et signalstof i kroppen, og vi har til stadighed et (passende lille) lager i kroppen. En allergisk reaktion udløser dannelse af mere histamin, som er med til at fjerne det stof, vi er allergiske overfor.
Forskningen, som fokuserer på histamin og migræne, har indtil for få år siden oftest anbefalet at finde en histaminfattig kost. Der har også været en (lille) sværm af publikationer, som har kastet tvivl over, om histamin overhoved kan udløse migræne.
Omkring 20% af den vestlige verdens befolkning har købt medicin, som har virkning som antihistamin.
Biogene aminer, dvs. tyramin, phenylethylamin, octopamin og histamin, anses for at kunne udløse migræneanfald hos ganske mange migrænikere.
Lad os først se nærmere på tyramin. Det er formentlig årsag til hovedparten af fødevare-migræne-anfaldene. Tyramin findes i en lang række fødevarer, og dannes også i små mængder i vores hjerner.
Der kommer senere en omtale af migræne udløst af phenylethylamin, octopamin og histamin.
Lægerne ved det. Mødrene til børn med hovedpine ved det. Er du i tvivl, om det er migræne, så tag en triptan. Virker triptanen, så er det migræne. Virker triptanen ikke, kan hovedpinen skyldes stort set en hvilken som helst trigger, og det er nok en god idé at snakke med lægen, hvis hovedpinen varer mere end nogle få timer.
Men det er ikke sådan, lægerne arbejder. De kikker i behandlingsvejledningen, og får en liste med symptomer, som patienten kan have – eller ikke have.
Jo, det er forvirrende, hvis man læser lister over hvilke fødevarer, der muligvis KAN udløse migræne. Der er hundredvis af varer på supermarkedernes hylder, som er nævnt i diverse velmenende hjemmesider om, hvordan man lever et godt liv med fødevaremigræne.
Ingen kan huske alle de detaljer. Og så bliver indkøbsturen lidt som en rejse gennem et minefelt. Vi køber det vi plejer – og får den migræne vi plejer. Men kunne ændrede indkøbsvaner måske reducere migrænedagene?
Læs videre, og få lidt mere struktur på, hvad der er fødevare-migræne-triggere.
Der er tre biogene monoaminer, som udløser migræne:Tyramin, phenylethylamin og octopamin.
Alle tre findes i mange af vores fødevarer.
Nogle migrænikere får migræne af en af de biogene mono-aminer, andre reagerer på to eller måske på alle tre. Og så er der et stort og ukendt antal migrænikere, som slet ikke får migræne af det, de spiser.
Allergi kan også udløse migræne – men det kommer vi tilbage til i en senere blog.
Migrænefri menu
Hvis du ikke er helt sikker på, om du får migræne af noget du spiser, så starter rejsen mod et bedre liv med at spise en migrænefri kost i et stykke tid. Dvs. kosten er fri for alle de tre biogene mono-aminer. Har du mange migrænedage vil du nok hurtigt opleve en ændring. Er der langt mellem migrænedagene må du holde ved den migrænefrie kost indtil du helt sikkert normalt ville have haft nogle migrænedage.
Her er forslag til en kostplan, som ikke er super spændende, men som er rimeligt sund, og derfor godt kan spises i en uge eller tre.
Hovedreglen er, at du skal kunne se, hvad du spiser. Så glem alt om take away, færdiglavede pizzaer, fast food ol. Der kan gemme sig en masse ubekendte i disse typer mad. Så hold dig til disse (lidt kedelige) forslag.
Måltid
Migrænesikre fødevarer. Spis dem dagen igennem efter behov)
Morgenmad, forslag
Te (uden blomstersmag og andet fancy) Kaffe (mellemristet, brygget på bønner, ikke pulverkaffe) Mælk*, smør, mild ost Havregryn (rå eller som havregrød) Brød bagt med gær (undgå surdejsbrød, f.eks. mange typer af rugbrød) Sukker (hvidt), salt,
Mellemmåltid
Æble (skrællet), pære (skrællet)
Frokost, forslag
Brød bagt med gær (visse typer rugbrød er bagt med gær; det meste hvide brød er også bagt med gær) Æg (kogt, spejlet osv)*, mild ost, hytteost En rest fra aftensmaden i går, hvis den har stået i køleskabet natten over.
Mellemmåltid
Kage bagt med smør, valgfrit mel, sukker, salt og æg, skrællet æble eller pære
Aftensmad
Kartofler, gulerødder, andre rodfrugter, pasta (uden fancy farver ol), ris, bulgur, Helt kød (dvs. ikke hakket) af kylling og gris
Godnat
Hvis du er voksen, kan du godt snuppe en lille tår rom (ren rom, ikke med ekstra smag). Det er ren alkohol, og anses ikke for at udløse migræne.
* undgå disse (og evt. andet), hvis du er allergisk overfor dem
Jo, det er en ret ’kedelig’ kostplan. Men det er vigtigt HELT at udelukke fødevarer, som kan udløse migræne. Og det er da også ganske kedeligt at få stribevis af migrænedage.
Hold dig til den migrænefrie menu i mindst en uge. Hvordan går det med migrænen? Sammenlign med de tidligere uger. Har du uændret migræne? Så er der to muligheder: du har ikke fødevaremigræne, eller du har snydt og spist noget, som ikke stod på meny’en. Hvis du har snydt en lille smule, så prøv lige en uge mere, uden snyd.
Er du faldet for fristelsen for chokolade eller andet, der ikke står på listen, ved du ikke, om migrænen stammer fra den lækre fristelse, eller om den er udløst af noget helt andet end fødevarerne. Så du må tilbage på den sikre meny i nogle dage.
Nu skal vi finde triggerne
Er der ingen ændring i migrænedagene, mens du spiser migrænefrit, har du ikke fødevaremigræne. Du kan vælge frit på alle supermarkedets hylder – migrænen skyldes noget andet, end det du spiser.
Hvis din migræne er reduceret i den periode, hvor du spiser migrænefri kost, begynder det rigtigt spændende. Du kan identificere dine fødevare-triggere.
Men inden kvinder kaster sig ud i identifikationen, så skal de lige tænke over, at de skal undgå tidspunkter, hvor de har hormonel migræne. Migrænedagene pga. hormonerne kan sløre resultaterne af testen.
1.
Udløser phenylethylamin migræne? Tag aspartam-testen.
Aspartam er en entydig trigger for phenylethylamin. Så drik en sukkerfri (aspartam-sødet) drik, eller tyg et stykke tyggegumme med aspartam. Kommer der et migræneanfald indenfor en times tid, reagerer du på phenylethylamin. Så ved du det!
Fortsæt med den migrænefri kost indtil aspartam-anfaldet er overstået, og gerne en dag eller to mere.
2.
Mon du reagerer på octopamin? Tag grapefrugt-testen.
Bitre citrusfrugter indeholder octopamin. Spis en grapefrugt (gerne med sukker, hvis du ikke bryder dig om smagen). Kommer der et migræneanfald i løbet af få timer (det tager længere tid før reaktionen kommer end for aspartamen) så reagerer du på octopamin.
Fortsæt med den migrænefrie kost indtil grapefrugt-anfaldet er overstået, og gerne et par dage mere.
3.
Uanset om du reagerer på phenylethylamin og/eller octopamin, kan det stadig godt være, at du reagerer på tyramin. Tag den stærke ost test.
Spis en ostemad med stærk ost. Det kan være skæreost eller eller brie/camembert – hvad du bedst kan lide. Osten må gerne lugte lidt af ammoniak. Kommer migrænen indenfor få timer, reagerer du (også) på tyramin.
Så nu ved du, hvilke kemiske stoffer i maden, du reagerer på. Så er det meget lettere at holde (nogenlunde) styr på, hvad du skal undgå at spise.
Lister med gode og ikke så gode fødevarer
Der er mange lange lister med fødevarer, som er (forholdsvis) rige på de tre stoffer. Her er et lille udvalg. Du kan også søge på nettet efter din(e) triggere og ’food’.
For alle disse lister gælder det, at målingerne af indholdet af tyramin og phenylethylamin er øjebliksbilleder af enkelte (eller få) portioner af fødevaren. Indholdet afhænger i høj grad af, om maden har været opbevaret i køleskab eller har stået på køkkenbordet i nogle timer. Indholdet af tyramin og phenylethylamin stiger hurtigt i stuetemperatur.
Derfor er der heller ikke egentlige maksimalværdier for indholdet af tyramin og phenylethylamin i vores madvarer, og der kommer ikke tyramin eller phenylethylamin-angivelser på varedeklarationen.
Octopamin er lidt mere problematisk. Ud over at forekomme i de bitre citrusfrugter, dukker det op i tomater af og til. Tomatplanten danner octopamin, hvis den bliver angrebet af bladlus eller sygdomme (f.eks. bakterier), som beskadiger vævet. Så der behøver strengt taget ikke være synlige skader på tomaterne, som vi spiser. Tomatdyrkerne er omhyggelige med ikke at ’invitere’ sygdomme ind i drivhusene, men frilandstomater vil nok ofte indeholde octopamin.
Hvidløg (og måske andre typer løg) indeholder desuden en del octopamin.
Og så en enkelt lille (vigtig) detalje
Citronsyre (E330)
Mange migrænikere oplever, at de får færre migrænedage, hvis de undgår madvarer, som indeholder E330 (citronsyre). Allergikere har også et problem med E330, og deres læger mener, det kommer fra skimmelsvampe i de Aspergillus niger-kulturer, som bruges i fremstillingsprocessen.
God fornøjelse med at identificere om du er fødevaremigræniker, og evt. hvilke fødevarer der udløser (nogle af) dine migræneanfald.
En artikel i The Irish Times den 8. maj 2022 handler om mad som udløser migræne. Ja, emnet har medie-interesse. Den originale artikel er fra New York Times, som har et langt større publikum end The Irish Times.
Det er godt, at medierne taler om vores kost og ser på, om noget vi spiser kan være årsagen til vores migræne.
Denne blog er lidt af en gyser. Vi skal se på evidensen for at stress, vejret og fødevarer kan udløse migræneanfald. De danske migrænelæger accepterer at stress og måske også vejrskifte kan udløse migræne, men afviser fødevarer. Stress og vejret som migrænetriggere er langt dårligere dokumenteret end fødevarerne.
Hvad har de gang i? Er formålet at migrænikere skal holdes i uvidenhed om, hvorfor de får nogle af deres anfald? Nej, jeg siger ikke at vi alle kan blive migrænefrie, hvis vi kender vores triggere. Men for nogle af os er det nok muligt at undgå en del anfald.
Allerede i 2010 opsummerede Lars Edvinsson (professor på Universitetet i Lund og Københavns Universitet) hvad CGRP gør i kroppen således: CGRP kontrollerer blodkarrenes diameter, smerteoplevelsen, kirtlers sekret og duftopfattelsen.
Det blev grundstenen til udviklingen af de forebyggende midler, som vi nu kender som CGRP antistoffer. Danske migrænikere tilbydes nu Aimovig og Ajovy som forebyggende behandling, og der er forsøg i gang med Emgality.
En række triggere, som læger og patienter er enige om, og en række triggere, som lægerne ikke vil tale om, udløser frigivelse af CGRP og dermed migrænehovedpine.
Migræneforskningen måler ofte, om der i gennemsnit er en virkning af f.eks. en ny medicin, eller om migrænikere i gennemsnit er lidt anderledes end ikke-migrænikere. Antagelsen er helt klart, at migræne er én stor gruppe, som er relativ ensartet.
Det er ikke tilfældet. Migræne er et rodsammen med mange undergrupper (ikke kun med eller uden aura). Og sikkert undergrupper som endnu ikke har fået et navn og en definition. Migræne er et kludetæppe.
