Migræneforskning bygger ofte på store data-sæt. Mere end 100 forsøgsdeltagere, målinger af mangt og meget. Det er vigtigt, at forsøgsdeltagerne er repræsentative – dvs. er en gruppe mennesker, som er et lille billede af den samlede befolkning. Forsøgspersonerne kan også være valgt efter om de er unge eller gamle, om de har migræne eller en anden diagnose, om de er tykke eller tynde osv. Men så gælder resultaterne kun for den undergruppe.
Når forsøgspersonerne er udvalgt, får de en behandling. Måske en ny medicin, måske bliver de bedt om at notere hvor mange migrænedage de har per måned – eller stort set alt muligt andet, som kan måles, tælles eller vejes. I et velplanlagt forsøg er der en tilsvarende kontrolgruppe, som får en behandling, som forskerne regner med ikke giver nogen virkning. En sukkerpille i stedet for en triptan er et typisk eksempel på sådan en placebobehandling. Læs videre “Vi fejlbehandles, fordi lægerne holder fast i at bygge på statistik i stedet for individuelle forskelle”
