Lægerne behandler kroniske sygdomme efter “kogebøger”

Redigeret 13. august. Ændringerne handler alene om de tre fagområders tilknytning til de Lægevidenskabelige Selskaber.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har med små ændringer publiceret dette blog-indlæg som kronik d. 14. august 2020.

Da jeg skrev denne blog, vidste jeg ikke, at der faktisk er forskere rundt om i verden, som er kritiske overfor vejledninger – se f.eks. dette filmede foredrag med en amerikansk forsker.

I USA taler man om at screene befolkningen for om de er genetisk disponerede for at få en eller flere sygdomme. Resultaterne kan så bruges fil at forebygge eller få mindre effekt ved medicinsk behandling. Jo, det er givetvis inspireret af medicinalindustrien.

I Danmark fokuserer lægerne på at skrive vejledninger/guidelines for, hvilken medicin og i hvilke doser, den skal bruges. Vejledningerne kan være skrevet i samarbejde med førende læger fra andre lande, eller kan være “lokale”, dvs. skrevet specielt til Danmark. Enhver kan skrive og publicere sådan en vejledning. Så vejledningens “vægt” afhænger især af forfatternes gode navn og rygte indenfor specialet.

Læs videre “Lægerne behandler kroniske sygdomme efter “kogebøger””

Vi skal da samarbejde med lægerne, ikke?

Svaret kan kun være et rungende JA. Lægerne og patienterne har samme mål: at give patienterne den bedst mulige livskvalitet, under de givne forudsætninger med sygdomme, økonomi, praktiske forhold og sikkert meget mere.

Frustrationer får patienterne til at søge utraditionelle veje mod en bedre behandling

Men det er ikke virkeligheden. Folketinget har i marts 2019 enigt besluttet, at kronisk træthedssyndrom ikke er en funktionel lidelse. Alene af den grund, at alle muligheder for et konstruktivt samarbejde eller en god dialog mellem læger og patienter var umulig. Så patienterne så kun en vej frem – en folketingsbeslutning.

Læs videre “Vi skal da samarbejde med lægerne, ikke?”
Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial