Fødevaremigræne – test dig selv

Chokolade er en typisk fødevaretrigger.

Jo, det er forvirrende, hvis man læser lister over hvilke fødevarer, der muligvis KAN udløse migræne. Der er hundredvis af varer på supermarkedernes hylder, som er nævnt i diverse velmenende hjemmesider om, hvordan man lever et godt liv med fødevaremigræne.

Ingen kan huske alle de detaljer. Og så bliver indkøbsturen lidt som en rejse gennem et minefelt. Vi køber det vi plejer – og får den migræne vi plejer. Men kunne ændrede indkøbsvaner måske reducere migrænedagene?

Læs videre, og få lidt mere struktur på, hvad der er fødevare-migræne-triggere.

Der er tre biogene monoaminer, som udløser migræne: Tyramin, phenylethylamin og octopamin.

Alle tre findes i mange af vores fødevarer.

Nogle migrænikere får migræne af en af de biogene mono-aminer, andre reagerer på to eller måske på alle tre. Og så er der et stort og ukendt antal migrænikere, som slet ikke får migræne af det, de spiser.

Allergi kan også udløse migræne – men det kommer vi tilbage til i en senere blog.

Migrænefri menu

Hvis du ikke er helt sikker på, om du får migræne af noget du spiser, så starter rejsen mod et bedre liv med at spise en migrænefri kost i et stykke tid. Dvs. kosten er fri for alle de tre biogene mono-aminer. Har du mange migrænedage vil du nok hurtigt opleve en ændring. Er der langt mellem migrænedagene må du holde ved den migrænefrie kost indtil du helt sikkert normalt ville have haft nogle migrænedage.

Her er forslag til en kostplan, som ikke er super spændende, men som er rimeligt sund, og derfor godt kan spises i en uge eller tre.

Hovedreglen er, at du skal kunne se, hvad du spiser. Så glem alt om take away, færdiglavede pizzaer, fast food ol. Der kan gemme sig en masse ubekendte i disse typer mad. Så hold dig til disse (lidt kedelige) forslag.

MåltidMigrænesikre fødevarer. Spis dem dagen igennem efter behov)
Morgenmad, forslagTe (uden blomstersmag og andet fancy) Kaffe (mellemristet, brygget på bønner, ikke pulverkaffe) Mælk*, smør, mild ost Havregryn (rå eller som havregrød) Brød bagt med gær (undgå surdejsbrød, f.eks. mange typer af rugbrød) Sukker (hvidt), salt,
MellemmåltidÆble (skrællet), pære (skrællet)
Frokost, forslagBrød bagt med gær (visse typer rugbrød er bagt med gær; det meste hvide brød er også bagt med gær) Æg (kogt, spejlet osv)*, mild ost, hytteost En rest fra aftensmaden i går, hvis den har stået i køleskabet natten over.
MellemmåltidKage bagt med smør, valgfrit mel, sukker, salt og æg, skrællet æble eller pære
AftensmadKartofler, gulerødder, andre rodfrugter, pasta (uden fancy farver ol), ris, bulgur, Helt kød (dvs. ikke hakket) af kylling og gris
GodnatHvis du er voksen, kan du godt snuppe en lille tår rom (ren rom, ikke med ekstra smag). Det er ren alkohol, og anses ikke for at udløse migræne.
* undgå disse (og evt. andet), hvis du er allergisk overfor dem

Jo, det er en ret ’kedelig’ kostplan. Men det er vigtigt HELT at udelukke fødevarer, som kan udløse migræne. Og det er da også ganske kedeligt at få stribevis af migrænedage.

Hold dig til den migrænefrie menu i mindst en uge. Hvordan går det med migrænen? Sammenlign med de tidligere uger. Har du uændret migræne? Så er der to muligheder: du har ikke fødevaremigræne, eller du har snydt og spist noget, som ikke stod på meny’en. Hvis du har snydt en lille smule, så prøv lige en uge mere, uden snyd.

Er du faldet for fristelsen for chokolade eller andet, der ikke står på listen, ved du ikke, om migrænen stammer fra den lækre fristelse, eller om den er udløst af noget helt andet end fødevarerne. Så du må tilbage på den sikre meny i nogle dage.

Nu skal vi finde triggerne

Er der ingen ændring i migrænedagene, mens du spiser migrænefrit, har du ikke fødevaremigræne. Du kan vælge frit på alle supermarkedets hylder – migrænen skyldes noget andet, end det du spiser.

Hvis din migræne er reduceret i den periode, hvor du spiser migrænefri kost, begynder det rigtigt spændende. Du kan identificere dine fødevare-triggere.

Men inden kvinder kaster sig ud i identifikationen, så skal de lige tænke over, at de skal undgå tidspunkter, hvor de har hormonel migræne. Migrænedagene pga. hormonerne kan sløre resultaterne af testen.

1.Udløser phenylethylamin migræne? Tag aspartam-testen.

Aspartam er en entydig trigger for phenylethylamin. Så drik en sukkerfri (aspartam-sødet) drik, eller tyg et stykke tyggegumme med aspartam. Kommer der et migræneanfald indenfor en times tid, reagerer du på phenylethylamin. Så ved du det!

Fortsæt med den migrænefri kost indtil aspartam-anfaldet er overstået, og gerne en dag eller to mere.
2.Mon du reagerer på octopamin? Tag grapefrugt-testen.

Bitre citrusfrugter indeholder octopamin. Spis en grapefrugt (gerne med sukker, hvis du ikke bryder dig om smagen). Kommer der et migræneanfald i løbet af få timer (det tager længere tid før reaktionen kommer end for aspartamen) så reagerer du på octopamin.

Fortsæt med den migrænefrie kost indtil grapefrugt-anfaldet er overstået, og gerne et par dage mere.
3.Uanset om du reagerer på phenylethylamin og/eller octopamin, kan det stadig godt være, at du reagerer på tyramin. Tag den stærke ost test.

Spis en ostemad med stærk ost. Det kan være skæreost eller eller brie/camembert – hvad du bedst kan lide. Osten må gerne lugte lidt af ammoniak. Kommer migrænen indenfor få timer, reagerer du (også) på tyramin.

Så nu ved du, hvilke kemiske stoffer i maden, du reagerer på. Så er det meget lettere at holde (nogenlunde) styr på, hvad du skal undgå at spise.

Lister med gode og ikke så gode fødevarer

Der er mange lange lister med fødevarer, som er (forholdsvis) rige på de tre stoffer. Her er et lille udvalg. Du kan også søge på nettet efter din(e) triggere og ’food’.

Læs f.eks. mere om

For alle disse lister gælder det, at målingerne af indholdet af tyramin og phenylethylamin er øjebliksbilleder af enkelte (eller få) portioner af fødevaren. Indholdet afhænger i høj grad af, om maden har været opbevaret i køleskab eller har stået på køkkenbordet i nogle timer. Indholdet af tyramin og phenylethylamin stiger hurtigt i stuetemperatur.

Derfor er der heller ikke egentlige maksimalværdier for indholdet af tyramin og phenylethylamin i vores madvarer, og der kommer ikke tyramin eller phenylethylamin-angivelser på varedeklarationen.

Octopamin er lidt mere problematisk. Ud over at forekomme i de bitre citrusfrugter, dukker det op i tomater af og til. Tomatplanten danner octopamin, hvis den bliver angrebet af bladlus eller sygdomme (f.eks. bakterier), som beskadiger vævet. Så der behøver strengt taget ikke være synlige skader på tomaterne, som vi spiser. Tomatdyrkerne er omhyggelige med ikke at ’invitere’ sygdomme ind i drivhusene, men frilandstomater vil nok ofte indeholde octopamin.

Hvidløg (og måske andre typer løg) indeholder desuden en del octopamin.

Og så en enkelt lille (vigtig) detalje

Citronsyre (E330)

Mange migrænikere oplever, at de får færre migrænedage, hvis de undgår madvarer, som indeholder E330 (citronsyre). Allergikere har også et problem med E330, og deres læger mener, det kommer fra skimmelsvampe i de Aspergillus niger-kulturer, som bruges i fremstillingsprocessen.

God fornøjelse med at identificere om du er fødevaremigræniker, og evt. hvilke fødevarer der udløser (nogle af) dine migræneanfald.

Få en mail, når den næste blog-post kommer

Krav om patientens samtykke og de danske behandlingsvejledninger passer ikke sammen

Danske læger kommer af og til i en situation, hvor de ser bort fra kravet om det informerede samtykke ved behandlingsændringer. Her ser vi på migrænebehandlingen – måske er der tilsvarende situationer i andre diagnoseområder.

I EU er der meget omfattende regler for, hvordan man skal agere, når man indsamler og modtager informationer om personer. Det er udførligt beskrevet i EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/679 af 27. april 2016. Grundlæggende er det disse regler om beskyttelse af persondata, som også er basis for reglerne om, at lægen (eller behandleren) skal opnå patienternes informerede samtykke, inden en behandling (med medicin eller en fysisk behandling) kan iværksættes.

Læs videre “Krav om patientens samtykke og de danske behandlingsvejledninger passer ikke sammen”

Er medicinsanering tortur?

Denne (og de andre blogposter) repræsenterer min personlige mening, og ikke er skrevet for eller på vegne af Migræne danmark (eller andre organisationer).
Anne Bülow-Olsen

Medicinsanering er på kanten af tortur:

  1. Medicinsanering kombineret med rigide behandlings-regler gør, at medicinsanering er tæt på at være tortur i henhold til Straffelovens §152a.
    1. Udsigten til (og effektueringen af) en medicinsanering i 8 uger er skræmmende for patienterne. Når kravet om en sanering fremstår som ufravigeligt, skræmmer det patienterne og nærmer sig derved definitionen på tortur.
  2. Det må i bedste fald klassificeres som skødesløshed (og dermed i strid med Straffelovens §152a), når læger anbefaler en behandling (kombinationen af triptaner og håndkøbsmedicin) som fører til medicinoverforbrugshovedpine (MOH), og derefter kræver en smertefuld 8 ugers medicinsanering for at komme ud af MOH’en, uden at resultaterne fra saneringen har indflydelse på den efterfølgende forebyggende behandling.
    1. Når en patient oplever, at lægens anbefalinger fører til MOH, og at der er et (udokumenteret) krav om en medicinsanering, nærmer vi os igen til Straffelovens §152a.
      Det kan kun være skødesløshed, som er grunden til at påføre patienterne MOH med tilhørende efterfølgende krav om smertefuld medicinsanering.
  3. Endelig overskrider behandlingsvejledningerne reglerne om frivilligt samtykke i Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin LOVKRAV OG ANBEFALINGER, hvis lægen følger behandlingsvejledningerne og holder fast i at forebyggende behandling kun kan gennemføres efter en medicinsanering.
    1. Set fra patientens synsvinkel er et nej til kravet om medicinsanering angstfyldt, for måske er det lige netop det, som gør at lægen ensidigt foretrækker at afbryde behandlingen. En accept af medicinsanering vil derfor altid indeholde en del, som skyldes angst for den kommende sanering eller afvisning fra lægens side.
Læs videre “Er medicinsanering tortur?”

Hospitalets finansiering påvirker vores behandling

Indtil 2019 blev regionshospitalerne betalt efter det, der kaldes DRG-systemet. Det er (lidt flabet sagt) et menu-kort med priser for langt de fleste services, som hospitalet leverer. Kommer der mange med brækkede ben, skrives der et stort antal brækkede ben på regningen. Kommer der kun få, bliver regningen mindre. Det giver nogle problemer.

OECD mente allerede i 2010, at denne finansieringsform kunne friste til overbehandling. Og når politikerne bad om en effektivisering, kom der automatisk lidt flere patienter. Jeg skal ikke kunne afgøre, om der var underbehandling inden effektiviseringsordren, eller overbehandling efter denne ordre.

Læs videre “Hospitalets finansiering påvirker vores behandling”

Hvorfor er der enormt lange ventetider på CGRP antistof-behandling?

Ventetiderne på at få behandling med CGRP antistof er åre-lange.

Det er der en del årsager til, f.eks. at Medicinrådet har undervurderet behovet for behandlingen, at der mangler læger, som kan give tilladelsen til at få medicinen, og måske især, at de, som får succes med behandlingen, ikke opgiver ’pladsen’, så en anden kan få lov til at prøve medicinen.

Selvfølgelig opgiver de ikke behandlingen – den giver dem jo et nyt liv. Og selvfølgelig er der ingen, som vil bede dem om at opgive den gode medicin.

Men den faste grænse for, hvor mange der kan behandles på en gang, giver problemer.

Læs videre “Hvorfor er der enormt lange ventetider på CGRP antistof-behandling?”

Det er gratis for sundhedsvæsenet at give kroniske migrænikere CGRP antistoffer

Jeg har sagt dette tidligere – men jeg tror det skal gentages mange gange, med lidt forskellige vinkler. Synes du dette lyder meget bekendt, så læs et af de andre blog-indlæg.

Danske migrænikere med kronisk migræne (dvs. mere end 15 hovedpinedage om måneden, heraf mindst 8 migrænedage), har mulighed for at stille op i ventekøen til at få Aimovig eller Ajovy. Det er medicin af typen CGRP antistoffer, som er udviklet i de senere år, og er kommet på markedet i USA siden 2018. Her i landet godkendte Medicinrådet den første af de nye mediciner i 2019. Den kan her i landet dog kun gives til kroniske migrænikere som ikke fik en tilfredsstillende virkning af forebyggende behandling med en betablokker og et epilepsimiddel.

Læs videre “Det er gratis for sundhedsvæsenet at give kroniske migrænikere CGRP antistoffer”

Medicinrådet har glemt, at de selv har dokumenteret at det er økonomisk fornuft at give kroniske migrænikere CGRP antistoffer

Opdateret 7. november 2021 efter svar fra Medicinrådet – se afsnit med rød tekst

Danske migrænikere med kronisk migræne (dvs. mere end 15 hovedpinedage om måneden, heraf mindst 8 migrænedage), har mulighed for at stille op i ventekøen til at få Aimovig eller Ajovy. Det er medicin, som er udviklet i de senere år, og er kommet på markedet i USA siden 2018. Her i landet godkendte Medicinrådet den første af de nye mediciner i 2019.

Læs videre “Medicinrådet har glemt, at de selv har dokumenteret at det er økonomisk fornuft at give kroniske migrænikere CGRP antistoffer”

Giv neurologerne lov til at udskrive Aimovig og Ajovy

De gør det i Sverige og Norge. Neurologer med egen praksis udskriver Aimovig og Ajovy. De norske og svenske neurologer gør det efter de samme retningslinjer (stort set), som bruges på de danske hospitaler, når lægerne dér beslutter, hvem der kan få den dyre medicin. Patienten skal have prøvet mindst 2 forebyggende (billigere) behandlinger med propranolol, topiramat, lisinopril, candesartan, amitriptylin eller valproat uden at få den forventede reduktion i migrænedagene (se bilag 11 i dokumentet, side 3 i linket ovenfor). Og indtil videre skal patienten have kronisk migræne, dvs. mindst 15 hovedpinedage om måneden, heraf mindst 8 migrænedage.

Men det er jo dyr medicin? Det vil da løbe løbsk, økonomisk, hvis speciallægerne i neurologi får lov til at udskrive recepterne?

Læs videre “Giv neurologerne lov til at udskrive Aimovig og Ajovy”