Allergi og migræne (og en del om histamin)

For kort tid siden skrev jeg om en fødevaremigræne-test. Og lovede at der ville komme mere om histamin og allergier i kombination med migræne.

Jeg troede, jeg vidste, hvad der sker i en allergisk reaktion

Og så opdagede jeg, at det, som jeg regnede for en ganske enkel forklaring, nu er årsag til en alvorlig strid mellem forskere.

Først nogle facts.

Histamin dannes i nogle hvide blodlegemer og i mastceller, som også svømmer rundt i blodet. Når kroppens immunforsvar reagerer på en allergen, frigives der histamin fra disse celler. Det sker især i området, hvor allergenet møder kroppens væv. Histamin frigiver NO (nitroglycerin) i vores blodkar. Nitroglycerin bruges også som medicin til hjertepatienter, da NO får arteriernes vægge til at slappe af. Så udvides blodkarrene. og området bliver ømt. Og den øgede blodgennemstrømning får hurtigere ’vasket området rent’ for det, som kroppen har anset for et allergent stof. Migræneforskerne har ofte brugt NO som udløser ’kunstige’ migræneanfald i deres forsøg. Så det er ikke uventet, at en allergisk reaktion kan udløse migræne.

IgE symboliserer et stof, som reagerer på et allergen . Allergenet kan være et myggestik, noget vi har spist, bakterier i et sår, pollen og meget andet. Når vores immunsystem /IgE) møder sådan et stof, frigiver mastcellerne bl.a. histamin, og vi oplever at der kommer ømhed eller kløe.

Forskerne fastholder, at det meste af den histamin, vi har i kroppen, dannes i forbindelse med en allergisk reaktion, dvs. histaminen er endogen. Hvis vi ikke tager antihistamin, vil to enzymer DAO (DiAminOksidase) og HNMT (Histamin-N-MethylTransferase) nedbryde histaminen i løbet af kort tid (få minutter). Er der brug for mere histamin, dannes der nye forsyninger, indtil den allergiske reaktion overstået.

Histamin dannes også når bakterier omdanner aminosyren histidin til histamin i en af vores fødevarer. Spiser vi friske råvarer, som ikke har været udsat for bakterieangreb i større omfang, er histamin-indholdet lavt. Histamin dannet i vores fødevarer kaldes exogen histamin – dvs. den dannes udenfor vores krop.

Ligesom for andre enzymer styres aktiviteten af enzymerne DAO og HNMT af vores gener. Vi kan være langsomme nedbrydere – dvs. enzymerne arbejder langsomt – eller vi kan være hurtige nedbrydere, og så arbejder enzymerne hurtigt, og vi er ude af den allergiske reaktion hurtigt. Eller vi kan være midt imellem de to yderpunkter – ligesom flertallet.

Især det gen, som har navnet RS2052129, er afgørende for, hvor hurtigt DAO nedbryder histamin. Har vi den variant af genet som kaldes AA, nedbryder vi histamin langsomt, og vi har, i moderne omtale, histamin intolerance. Vi kan så få migræneanfald på grund af histaminindholdet i fødevarer, som har ‘fået en tanke’, dvs. de ikke er helt friske længere, men har været udsat for bakterie-angreb.

Hvis disse migrænikere tager anti-histamin som medicin, nedbrydes histaminet hurtigere. Det standser dannelsen af NO fra den allergiske reaktion, og kan dermed hjælpe migrænen til at forsvinde. Derfor kan det være en god idé for en migræniker med mistanke om at migrænen skyldes en allergi, at prøve at tage anti-histamin, og se om migrænen derved lindres. Er migrænikeren en langsom nedbryder af histamin, vil anti-histaminen hjælpe til med at få den allergiske reaktion til at forsvinde.

Hvis du mener du nok får migræne af som følge af en allergi, kan du tage en håndkøbsmedicin, som er en anti-histamin. Spørg på apoteket. Hvis medicinen lindrer migrænen, er det sandsynligt, at din migræne (den dag) var udløst af histamin.

En del migrænikere har f.eks. erfaret, at en anti-histamin pille om dagen kan lindre på migrænen i sæsonen for birke- og pile-pollen.

Anti-histamin-pillerne har en virkning på bl.a. fødevareallergi og pollenallergi, men ikke på kontakt-allergier, f.eks. nikkel-allergi.

Nu er histamin intolerance et varmt emne

Histamin intolerance er såmænd bare et fancy navn for det at være en langsom nedbryder af histamin. Men det lyder åbenbart godt. For i løbet af få år har der bredt sig en opfattelse af, at der er visse fødevarer, som indeholder meget histamin, og de han udløse migræne og meget andet ubehag. 6,2% af en population af amerikanere med europæisk oprindelse er langsomme nedbrydere af histamin, dvs. de havde histamin intolerance.

Histamin påvirker mange dele af vores krop.

Der blev lavet lange lister med histamin-rige fødevarer og fødevarer, som har lavt indhold af histamin. ’Desværre’ var der nogle forskere, som fandt på at dobbelt-checke målingerne fra nogle af publikationerne. Ud af 36 fødevarer, som blev klassificeret som histaminrige, havde de 28 et meget lavt indhold af histamin, da målingerne blev gentaget.

Men i mellemtiden havde listerne med gode/dårlige madvarer mht. histamin bredt sig på internettet. Der er nu vokset en hel lille industri frem, som informerer om farer og faldgruber ved at spise histamin-holdige madvarer. Der er ingen forklaringer – bare lister med madvarer. Her er den måske mest omfattende liste. I denne liste (og mange andre) skelnes der ikke mellem friske varer og varer, som enten er fermenteret, eller som kan have været udsat for mindre acceptabel opbevaring. Friske råvarer er stort set altid histaminfrie.

Selv Mayo Clinic (et af de helt store privathospitaler i USA) bliver f.eks. taget til indtægt for historien om histamin intolerance, selvom de ‘bare’ har publiceret en meget sober side om histamin og allergier. Jo, der har været kreative hjerner på spil.

Det handler om hygiejne

Men der er jo en ganske enkel forklaring. Histamin dannes i levende celler som en reaktion på, at noget er gået galt, (et betændt sår eller en allergisk reaktion) eller når bakterier nedbryder madvarer (som ikke er levende), og omdanner aminosyren histidin til histamin. Eller med andre ord, dårlig hygiejne (bakterier sammen med manglende køling) og slet og ret halvrådne madvarer, kan have været årsagen til de høje, ikke repeterbare histamin-værdier i fødevarerne på de mange lister. Og ja – vi kan, ved et uheld få lidt for meget histamin i maden.

Men det omtales ikke på de mange flotte hjemmesider, som laver lister over højt og lavt indhold af histamin i madvarer. Her opgives kun fødevarens navn, og intet om den er forarbejdet, fermenteret eller på anden vis opbevaret på en uhensigtsmæssig måde.

Danske firmaer er opmærksomme på de biogene aminer

For nogle årtier siden snakkede jeg med medarbejdere fra Arla (mejerier) og Chr. Hansen (storproducent af bl.a. bakterier til fremstilling af madvarer). Jeg bad dem om at kikke efter, om de kunne finde bakteriestammer til f.eks. fremstilling af ost og yoghurt, som ikke dannede tyramin og phenylethylamin. De aflagde selvfølgelig ikke rapport til mig, men efter kort tid var de danske surmælksprodukter fri for tyramin og phenylethylamin. Undtagen når mejerierne puttede aspartam og/eller citronsyre i den frugtmos, som ofte kom i yoghurten. Men det blev deklareret, og de danske migrænikere var sparet for rigtigt mange migrænedage.

Der laves masser af lækre spegepølser omkring Middelhavet. Der er udviklet specielle starter-kulturer til disse pølser. En starter-kultur er bakterier, som giver den gode pølsesmag uden at danne tyramin og/eller histamin. Men der er også pølser, som er lavet uden disse kulturer, og de bliver rige på histamin (og tyramin og phenylethylamin). Danske spegepølser tilsættes normalt en starter-kultur, og er desuden saltede og røgede, og der udvikles derfor normalt ikke biogene aminer i dem.

Hvad er det mon der egentlig sker?

En bevægelse som denne, hvor begrebet histamin intolerance pludseligt bliver noget der tales om verden over, uden at der ligger seriøs forskning bag, må have en eller flere alvorlige sponsorer. Det fremgår ikke af publikationerne i de videnskabelige tidsskrifter, hvem der har betalt for arbejdet. Så indtil videre kan vi kun gætte.

Følg pengestrømmen, siger man. Hvem kan tjene på at forvirre en stor gruppe migrænikere (og andre) til at tro, at de får migræne, eller bare får det dårligt, hvis de uheldigvis/tilfældigvis er kommet til at spise en ’forkert’ madvare med påstået højt histamin-indhold?

Det oplagte svar er nok, at det må være en producent af en antihistamin.

Endnu mere oplagt bliver det, når man tænker på, at omkring 20% af verdens befolkning har en eller flere allergier. Og dette tal er i stigning. Så selvom mange anti-histaminer ikke er beskyttet af et patent (fordi de har været på markedet i mange år), må det se ud som et lukrativt marked.

De store spillere i dette marked er bl.a. Bayer AG, Almirall S.A., Meda Consumer Healthcare Inc., AstraZeneca AB, Johnson & Johnson, Novartis AG, Sanofi SA, Pfizer, Inc., Boehringer Ingelheim GmbH, Akorn, Inc., Merck & Co., Inc., Teva Pharmaceutical Industries Ltd. Markedet er i 2021 knapt 200 millioner US dollars og forventes at stige med mere end 5% indtil 2027.

Så der er givetvis penge nok til en tem’lig-tæt-på-fake-news-kampagne om histamin-indholdet i vores fødevarer.

Man skal ikke tro på alt hvad man læser, hverken i flot opsatte internetsider eller i publikationer i videnskabelige tidsskrifter. Jeg håber, du tror på det meste af det, jeg har skrevet her. Brug linkene for at læse de kilder, jeg har læst.

Få en mail, når der kommer en ny blog post.

Nye indlæg omtales på Twitter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.