Ros, tal op, og blæs på konsekvenserne

Premierminister Theresa May gør det. Novartis, som producerer den nye forebyggende medicin Aimovig, gør det. Alle større firmaer, som gerne vil have gode aktiekurser, gør det sikkert også. De fortæller i medier og på alle ledige pladser på internettet, hvor fantastisk godt det går.

Det stiver aktiekurserne af, giver – måske – mersalg, og øger kundernes forventninger. Men øger så også skuffelserne, når vi, vælgerne, kunderne, forbrugerne, patienterne, oplever, at det var lutter varm luft, og at virkeligheden ikke svarer til de talte (eller på nettet skrevne) ord.

Læs videre “Ros, tal op, og blæs på konsekvenserne”

Løfterne bliver bedre og bedre – Emgality er på vej

Galcanezumab er den næste CGRP-hæmmer, som er på vej mod det danske marked for forebyggende medicin mod migræne. Det markedsføres af Eli Lilly under navnet Emgality. Medicinen er godkendt til markedsføring af EMA (EU’s svar på Lægemiddelstyrelsen), og bruges allerede i USA.

Den måske mest bemærkelsesværdige omtale af Emgality er en artikel publiceret i tidsskriftet Headache (et af de to mest prestige-fyldte lægetidsskrifter om migræne og hovedpine) af firmaet Eli Lilly. Der er ingen forsøg på at skjule, at det er firmaets resultater, og alle sejl er sat for at overbevise læserne om at dette er løsningen på alle migrænikeres bønner. Artiklen udkom i september 2018.

Læs videre “Løfterne bliver bedre og bedre – Emgality er på vej”

Aimovig anbefales til de hårdest ramte kroniske migrænikere

Medicinrådet og AMGROS (Regionernes fælles medicin-indkøbs-organisation) har nu vurderet (bi)virkningerne og forhandlet prisen på Aimovig til brug på hospitalerne.

Anbefalingen

De konkluderede d. 10. april 2019 tilsammen at anbefale, at migræneafdelingerne på hospitalerne kan behandle med Aimovig, hvis migrænikeren har prøvet mindst et blodtrykssænkende middel og et epilepsi-middel, uden at få en reduktion i migrænedagens antal.

Læs videre “Aimovig anbefales til de hårdest ramte kroniske migrænikere”

Vi skal da samarbejde med lægerne, ikke?

Svaret kan kun være et rungende JA. Lægerne og patienterne har samme mål: at give patienterne den bedst mulige livskvalitet, under de givne forudsætninger med sygdomme, økonomi, praktiske forhold og sikkert meget mere.

Frustrationer får patienterne til at søge utraditionelle veje mod en bedre behandling

Men det er ikke virkeligheden. Folketinget har i marts 2019 enigt besluttet, at kronisk træthedssyndrom ikke er en funktionel lidelse. Alene af den grund, at alle muligheder for et konstruktivt samarbejde eller en god dialog mellem læger og patienter var umulig. Så patienterne så kun en vej frem – en folketingsbeslutning.

Læs videre “Vi skal da samarbejde med lægerne, ikke?”

Skal Folketinget definere diagnoser?

Folketinget har enigt bestemt, at kronisk træthedssyndrom er en somatisk diagnose – dvs. de, der har disse symptomer, kan ikke mere behandles, som om de har en funktionel lidelse.

Den beslutning viser, hvor alvorlig manglen på gensidig respekt og forståelse er, når det gælder et samarbejde mellem lægerne og patienterne. Diagnosen kronisk træthedssyndrom har indtil de seneste år bygget på en samling symptomer (træthed, smerter). Og der har ikke været en simpel test (f.eks. en blodprøve), som kunne vise, at patienten faktisk har smerter og er træt. Det betyder, at lægen, som undersøger patienten, skal stole på patientens ord om, hvordan livet opleves.

Læs videre “Skal Folketinget definere diagnoser?”

Hvorfor fravælger nogle læger migrænikernes livskvalitet?

Det bør altid være patienten, som – efter samråd med lægen – afgør, hvilken medicin der skal vælges. Men sådan er det langt fra altid.

Den mest brugte danske vejledning i behandling af migræne (Referenceprogram
Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter udgivet i 2010
) indeholder denne sætning:

“Triptaner bør højst benyttes 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine”

Læs videre “Hvorfor fravælger nogle læger migrænikernes livskvalitet?”

Masser af ny medicin og fast track godkendelse giver problemer

Antallet af nye mediciner der godkendes per år er fordoblet siden perioden 2000 – 2010. Det giver travlhed hos myndighederne. Og bekymring blandt de økonomiske eksperter.

Økonomens vurdering

I de første ti år af dette århundrede, godkendte FDA omkring 20 nye kemiske stoffer til medicinsk brug. I 5-året 2014 til 2018 incl. var der mere end 40 nye godkendelser fire år ud af de fem (se figuren nedenfor, fra Currents Of Disruption: Focusing On Fundamentals In Biotech. Feb. 8, 2019 skrevet af Janus Henderson Investors)

Læs videre “Masser af ny medicin og fast track godkendelse giver problemer”

Botox helt i skoven

De længe ventede CGRP monoclonale antibodies forventes at blive sammenlignet med Botox.

Lige nu (omkring årsskiftet 2018 – 19) er der store forventninger til den næste generation af forebyggende medicin mod migræne. Når ny medicin (f.eks. Aimovig) vurderes med henblik på at blive godkendt til brug til patienter, sammenlignes den nye medicin med den mest brugte tilsvarende medicin, som allerede er på markedet.

Så det er uhyre passende, at der i januar 2019 udkom en meta-analyse over resultaterne af Botox mod migræne.

Læs videre “Botox helt i skoven”