Selvmordstanker pga. migræne og MOH

Ca. hver 10. kvindelige kroniske migræniker i Canada har forsøgt selvmord. En dansk publikation fra 2014 citerer andre resultater fra Canada, som viser, at antallet af registrerede selvmordsforsøg for kroniske migrænikere er større end for personer med kroniske rygsmerter, gigt eller fibromyalgi. Men de danske læger synes ikke at tage denne risiko med i deres betragtninger, når de behandler kroniske migrænikere.

Selvmordsforsøg i Canada
Kroniske migrænikereAndre
Mænd7,5%1,9%
Kvinder9,3%2,7%
Kronisk migræne tredobler selvmordsforsøgene

Det er veldokumenteret, at smerter alene kan udløse selvmordstanker. Selvmordsforskningen har fundet, at de fire vigtigste faktorer for at begå selvmord er smerter, håbløshed, manglende sociale kontakter, og så selvfølgelig, om man faktisk er fysisk i stand til at gennemføre selvmordet.

Dette billede burde ikke repræsentere en kronisk migræniker.

Kronisk migræne er smertefuld, og kronisk migræne 2 eller 3-dobler risikoen for selvmordsforsøg . Men det synes ikke at indgå i de danske migrænelægers overvejelser. Aura er synsforstyrrelser, som nogle migrænikere oplever inden de får hovedpinen. Aura øger også selvmordsforsøgene. Endelig øger social isolation risikoen for at begå selvmordsforsøg. Mange migrænedage (som i kronisk migræne) lægger en stærk dæmper på den sociale kontakt.

Social isolation pga. migrænesmerter øger risikoen for selvmord

Kronisk migræne giver hovedpinesmerter mere end 15 dage om måneden, heraf mindst 8 migrænedage.

I Canada er der en grundig opgørelse af selvmordsforsøg (og faktiske selvmord). Der er også data for, hvor mange migrænikere der har forsøgt selvmord på et eller andet tidspunkt. En ud af 11 canadiske kvinder med kronisk migræne og en ud af 13 af de canadiske mænd med kronisk migræne har forsøgt selvmord. Det er ca. 3 gange så mange, som i den generelle befolkning.

Der er ikke tilsvarende data for danske migrænikere. Men en lille strøm af videnskabelige undersøgelser fra andre lande beskriver forekomsten af selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt migrænikere. Disse undersøgelser ser ud til at have et fælles formål: at gøre opmærksom på, at migræne ikke bare er lidt hovedpine, og at især kronisk migræne har voldsomme konsekvenser for de ramte. Man tænker ikke på selvmord (eller forsøger selvmord) for sjov. Det er et skrig om hjælp.

Danske lægers behandling af kronisk migræne hjælper ikke på selvmordstankerne

De der begår selvmord pga. smerter vil allerhelst leve uden smerter.

Smertebehandling

Migrænelægerne fortæller os, at vi ikke bør tage triptaner (eller kombinationsmediciner som Treo) mere end 9 dage om måneden og smertestillende medicin (som ikke er kombinationsmedicin) højst 15 dage om måneden. Men hvad gør man så de andre dage med migræne, som gør os totalt kampdygtige? Lever med smerterne (og den øgede tendens til selvmordstanker)? Eller blæser på lægens advarsler om MOH. Det giver usikkerhed, oven i smerterne.

Der er en tendens til at patienter med migræne, ligesom andre smertepatienter, også får en depression. De canadiske resultater er renset for virkningen af depression eller andre psykiske faktorer. Så tallene i tabellen dækker alene over migrænens påvirkning. Men depression og andre psykiske lidelser giver i sig selv øget risiko for selvmord.

Dårlig søvn

Migræne forstyrrer søvnen. Mange migrænikere vågner i nattens løb på grund af smerterne. De lange timer, mens det er mørkt og alle andre sover, giver plads for alskens tanker. Også selvmordstanker. rlig søvn f.eks. søvnløshed i perioden fra 11 om aftenen til kl. 5 om morgenen øger desuden risikoen for at forsøge selvmord.

MOH

Vi tager kun den medicin vi har brug for. Migrænikere er ikke medicin-afhængige, selvom en del nyere undersøgelser synes at foretrække at konkludere, at migrænikere med MOH har en del fællestræk med misbrugere af medicin. Vi er glade, når vi IKKE behøver medicinen. Men vi bliver ofte sammenlignet med folk som er medicinafhængige. Sådanne ’falske beskyldninger’ giver usikkerhed – og dårlig samvittighed overfor eget liv (jeg tog jo lidt for mange Treo…) og lægens påmindelser om at holde igen med medicinen.

Så det er såmænd ikke så overraskende, at tanker og handlinger kommer til at dreje sig om selvmord.

Mangelfuld smertebehandling fører til depression.

Håbløshed

Ventetiderne på at komme til en hovedpineklinik i Danmark er lange – som i årevis. Om noget, så er det en håb-dræber, når man har daglige smerter. Og når vi så endelig indkaldes til hovedpineklinikken, er der en samtale, og derefter fornyet ventetid. Ved næste samtale siger lægen/sygeplejersken, at vi har MOH (MedicinOverforbrugsHovedpine) og skal medicin-saneres i 2 måneder. Det vil sige at anfaldsmedicinen skal lægges på hylden i saneringsperioden. Og derefter skal vi måske vente yderligere et par måneder eller tre, for at se effekten af saneringen. Så det tager (i 2021) op til 3 år at komme til den forjættede samtale med den sygeplejerske, som lærer os at stikke kanylen med den længe ventede medicin i maveskindet. Mange kroniske migrænikere i denne situation tænker ”Kan jeg overhoved leve så længe i dette smertehelvede med alt for lidt medicin?”

Hvad bør lægen gøre?

Aller vigtigst er det, at lægerne husker, at op til om kring 10% af de kroniske migrænikere har forsøgt selvmord (tal fra Canada – se tabellen). Det er 2 – 3 gange så mange, som hvis patient-populationen ikke havde migræne.

Det er kun et fåtal af selvmordsforsøgene, som ender med døden. Men alene det, at tage skridt til et selvmordsforsøg, er et bevis på, at patienten er under et voldsomt pres. Og lægens opgave bør derfor være, at fjerne de smerter og tilhørende gener, som stammer fra den kroniske migræne.

Hver 10’ende kvindelige kroniske migræniker har forsøgt selvmord.

Lægerne, som behandler kroniske migrænikere, bør derfor prioritere, at patienternes mange migrænedage reduceres. Først og fremmest ved at prioritere, at disse mennesker får medicin, som de kan stole på har en smertereducerende virkning.

Ventetider inden en behandling er påtvungne perioder med begrænset tilgang til anfaldsmedicin (maks 9 triptandage om måneden). Ubehandlede migrænedage (pga. restriktioner i mængden af medicin, som lægerne må udskrive) øger ventetidens stress. Så giv de kroniske migrænikere fri adgang til anfaldsmedicin i form af triptaner, eller i det mindste forebyggende behandling efter patientens ønske i ventetiden. Flertallet af de kroniske migrænikere får en god virkning af triptanerne og kan evt. selv gennemføre en medicinsanering, mens håndkøbsmedicinen giver dem en medicinoverforbrugshovedpine som er vanskeligere at komme ud af igen.

En stor undersøgelse fra Californien (publiceret i 2020) konkluderede at der ikke er en øget risiko ved brug af triptaner, selvom man har en hjerte-karsygdom. Tidligere har man ment, at folk med hjerte-kar-sygdomme ikke bør tage triptaner. Triptanerne må derfor nu anses for at være en sikker behandling af migræne.

Vi ved fra nye forskningsresultater, at Aimovig virker lige godt, uanset om patienten er i et medicinoverforbrug, eller har været igennem en medicinsanering. Så drop al tale om medicinoverforbrugshovedpine og medicinsanering inden behandling med CGRP antistofferne. En medicinsanering udskyder blot behandlingen med CGRP antistof, og forlænger dermed den stress-fyldte ventetid.

Få køerne til CGRP antistof-behandling reduceret til uger eller dage. Giv de praktiserende neurologer mulighed for at ordinere CGRP-antistoffer. Det koster det samme i sundhedsudgifter at behandle en kronisk migræniker med CGRP antistof, og at behandle en kronisk migræniker uden denne behandling med de traditionelle anfaldsmediciner og forebyggende midler.

Der er et sted i omegnen af 50.000 kroniske migrænikere her i landet. 10% af dem er selvmordstruede – dvs. ca. 5.000 danskere. Og årsagen er alene, at sundhedsvæsenet ikke tager vare på de kroniske migrænikeres selvmordstanker.

Når de danske kroniske migrænikere har prøvet et eller flere af CGRP-midlerne (og der kommer flere i de kommende år), vil der være en gruppe migrænikere, som ikke har fået den forjættede virkning. De bør selvfølgelig fortsat tilbydes fri adgang til triptaner eller anden medicin, som de har erfaring for kan lindre migrænen. Smerter øger risikoen for selvmord.

Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at holde en gruppe mennesker på omkring 50.000 personer med kronisk migræne i en situation, som 2 til 3-dobler deres risiko for at forsøge selvmord, når de kan tilbydes behandling med tilstrækkeligt mange triptandoser eller ny medicin, som giver hver anden kroniske migræniker et helt nyt liv, og som ikke vil belaste sundhedsudgifterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.