En artikel i The Irish Times den 8. maj 2022 handler om mad som udløser migræne. Ja, emnet har medie-interesse. Den originale artikel er fra New York Times, som har et langt større publikum end The Irish Times.
Det er godt, at medierne taler om vores kost og ser på, om noget vi spiser kan være årsagen til vores migræne.
Vi mangler forklaringerne
Men jeg synes, denne artikel, og stort set alle andre artikler i aviser og andre nyhedsmedier om samme emne, har et problem. Der er ingen forklaringer. Der er ingen diskussion om, hvad i vores mad der egentlig udløser migræneanfald. Er der kemiske stoffer i nogle af vores fødevarer, der udløser migræne? En diskussion om det ville give læserne en bedre forståelse af, hvad der forårsager, at nogle fødevarer giver nogle af os migræne. Når vi forstår, hvad der foregår, er det lettere at leve med og nemmere at huske, hvad man ikke skal spise.
Avisartiklerne hævder, at vi og lægerne stadig ikke ved, om vi har en ekstra trang til at spise chokolade, når der er et migræneanfald på vej, eller om det er chokoladen, der udløser migrænen. Artiklen konkluderede, at migræne udløst af diæt er så dårligt forstået, at vi stadig ikke aner, hvorfor en milliard af verdens befolkning lider af migræne. De mange migrænikere rundt om i verden fik intet at vide, som de kunne bruge i deres daglige liv; udover at indse, at lægerne heller ikke ved, hvorfor vi får migræne.
Der er også en anden historie
En amerikansk biokemiker, professor Roger Biringer, som tidligere har publiceret flere videnskabelige artikler om migrænes biokemi, offentliggjorde den 28. april et større review (en sammenstilling af resultaterne fra mange andre forskere) om, hvilke neurotransmittere der udløser migræne hos nogle af os. I klar tekst betyder det, at han har samlet næsten al viden om, hvilke organiske kemiske stoffer i vores krop der kan udløse migræneanfald. Og der er ingen tvivl. Vi ved, at en række kemiske stoffer kan udløse migræne. Og mange af dem er i vores kost.
Dr. Biringers review konkluderede, at der ikke kan være tvivl om, at tyramin, phenylethylamin, octopamin og histamin udløser migræne hos de mennesker, der reagerer på dem. Hans gennemgang af 147 biokemiske undersøgelser viser også, at ikke-migrænikere brugt som kontroller, episodiske migrænikere (under migræneanfald og mellem anfald) og kroniske migrænikere reagerer forskelligt på en lang række kemiske stoffer i blodet, og disse reaktioner påvirker risikoen for at få (endnu et) migræneanfald.
Desværre er det kun en begrænset læserskare, der kan tygge sig igennem en videnskabelig gennemgang på 30 tætskrevne sider. Men publikationen har potentialet til at tage vores forståelse af forholdet mellem kost og migrænetriggere til et helt nyt niveau. Dette vil kunne åbne et nyt og meget vigtigt felt inden for migræneforskning.
Gentag budskabet – indtil læserne tror på det
Den store artikel i de to vigtige engelsksprogede aviser vil dog efterlade mange læsere (både læger og migrænikere) med det indtryk, at vi faktisk ikke forstår, hvad der foregår i forholdet mellem chokolade og migræne. Jeg er bange for, at budskabet i avisartiklerne kan få mange migrænikere til at opgive at tænke på deres triggere. Dette er uheldigt, da der heldigvis for tiden er en begyndende tendens inden for migrænebehandling, om at vi bør forsøge at undgå vores triggere, så vi ikke ender med Medicin Overforbrugs-Hovedpine.
Timingen er – måske – afslørende
Måske er det helt tilfældigt, eller måske alligevel ikke helt tilfældigt, at artiklen i The Irish Times og New York Times, der fortæller os, at vi ikke har nogen forståelse for forholdet mellem kost og migræne, udkom 12 dage efter, at det vigtige amerikanske review blev offentliggjort.
Hvem kunne være interesseret i at få os til at få flere migræneanfald? Dit gæt er lige så godt som mit.