Læger bør fokusere på patienterne, når de vælger deres kampe

Vincent Hendricks (professor i formel filosofi ved KU) citeres i Ugeskrift for Læger for at opfordre overlægerne til at vælge deres kampe med omhu.

Professor Vincent Hendriks

Jeg håber, at lægerne vil tænke patienterne ind i deres omhu-gelige overvejelser, når de vælger kampene. Men lige nu er jeg lidt mistrøstig. For jeg fornemmer, at lægerne og den lægevidenskabelige forskning ikke helt er på patienternes side. Vores viden om medicinoverforbrugshovedpine (MOH) og forebyggende midler mod migræne er alt for begrænset.

Læs videre “Læger bør fokusere på patienterne, når de vælger deres kampe”

Atlanten skiller landene mht. medicinsanering og livskvalitet

I USA begynder man på forebyggende behandling af migræne, uden at gennemgå en medicinsanering (afgiftning). Så kommer der helt automatisk en reduktion i migrænedagene, og 8 uger uden medicin kan undgås. Det fremhæver Dr. Stephen Silberstein i et interview, som først og fremmest er en reklame for Fremanezumab (markedsføres under navnet Ajovy ). Der var også plads til lidt mere generel snak.

Læs videre “Atlanten skiller landene mht. medicinsanering og livskvalitet”

Ros, tal op, og blæs på konsekvenserne

Premierminister Theresa May gør det. Novartis, som producerer den nye forebyggende medicin Aimovig, gør det. Alle større firmaer, som gerne vil have gode aktiekurser, gør det sikkert også. De fortæller i medier og på alle ledige pladser på internettet, hvor fantastisk godt det går.

Det stiver aktiekurserne af, giver – måske – mersalg, og øger kundernes forventninger. Men øger så også skuffelserne, når vi, vælgerne, kunderne, forbrugerne, patienterne, oplever, at det var lutter varm luft, og at virkeligheden ikke svarer til de talte (eller på nettet skrevne) ord.

Læs videre “Ros, tal op, og blæs på konsekvenserne”

Vi skal da samarbejde med lægerne, ikke?

Svaret kan kun være et rungende JA. Lægerne og patienterne har samme mål: at give patienterne den bedst mulige livskvalitet, under de givne forudsætninger med sygdomme, økonomi, praktiske forhold og sikkert meget mere.

Frustrationer får patienterne til at søge utraditionelle veje mod en bedre behandling

Men det er ikke virkeligheden. Folketinget har i marts 2019 enigt besluttet, at kronisk træthedssyndrom ikke er en funktionel lidelse. Alene af den grund, at alle muligheder for et konstruktivt samarbejde eller en god dialog mellem læger og patienter var umulig. Så patienterne så kun en vej frem – en folketingsbeslutning.

Læs videre “Vi skal da samarbejde med lægerne, ikke?”

Skal Folketinget definere diagnoser?

Folketinget har enigt bestemt, at kronisk træthedssyndrom er en somatisk diagnose – dvs. de, der har disse symptomer, kan ikke mere behandles, som om de har en funktionel lidelse.

Den beslutning viser, hvor alvorlig manglen på gensidig respekt og forståelse er, når det gælder et samarbejde mellem lægerne og patienterne. Diagnosen kronisk træthedssyndrom har indtil de seneste år bygget på en samling symptomer (træthed, smerter). Og der har ikke været en simpel test (f.eks. en blodprøve), som kunne vise, at patienten faktisk har smerter og er træt. Det betyder, at lægen, som undersøger patienten, skal stole på patientens ord om, hvordan livet opleves.

Læs videre “Skal Folketinget definere diagnoser?”

Lægerne klapper i!

når vi stiller spørgsmål, som ligger lidt udenfor deres komfortzone.

Jeg kommunikerer en del med læger. Ikke ret tit ansigt til ansigt, men med jævne mellemrum via mail. Det handler mest om emner, som jeg synes er ganske simple. Hvordan lægerne er kommet frem til konklusionen i en forskningsrapport, eller om de kan hjælpe mig med at finde en videnskabelig artikel, som bakker op, hvad de har sagt offentligt.

På det seneste er jeg blevet ‘afsluttet’ med denne sætning ‘Vi kommer vist ikke videre med denne diskussion’ et par gange. Så forstår jeg jo godt, at yderligere spørgsmål ikke er velkomne. Måske fordi jeg sætter en finger på et ømt punkt, måske fordi jeg bare er drøn irriterende.

Læs videre “Lægerne klapper i!”