Læger bør fokusere på patienterne, når de vælger deres kampe

Vincent Hendricks (professor i formel filosofi ved KU) citeres i Ugeskrift for Læger for at opfordre overlægerne til at vælge deres kampe med omhu.

Professor Vincent Hendriks

Jeg håber, at lægerne vil tænke patienterne ind i deres omhu-gelige overvejelser, når de vælger kampene. Men lige nu er jeg lidt mistrøstig. For jeg fornemmer, at lægerne og den lægevidenskabelige forskning ikke helt er på patienternes side. Vores viden om medicinoverforbrugshovedpine (MOH) og forebyggende midler mod migræne er alt for begrænset.

Læs videre “Læger bør fokusere på patienterne, når de vælger deres kampe”

Budskabet om at spise friske rene råvarer breder sig

Professor i ernæring (og meget mere) Arne Astrup går nu også ind for, at vi skal spise rene friske råvarer! Det citeres han for i Jyllandsposten d. 7. september 2019. Han siger “Køb gode kvalitetsfødevarer, der er mindre forarbejdede, og spis varierede og moderate mængder af dem.”

Spis rene friske råvarer – det er generelt sundere, og du kan undgå nogle migrænedage

Læs videre “Budskabet om at spise friske rene råvarer breder sig”

Drikker du kaffe? Måske er det årsagen til din migræne…

Tilføjet oktober 2020:

Et norsk forskerteam ville følge op på forholdet mellem kaffe og migræne. Men de kunne kun finde 10 villige forsøgspersoner. En sprang hurtigt fra, og så var der 9 tilbage. Syv af disse fik kraftig migræne, da de stoppede med deres kaffe-drikning. En sprang derefter fra – så var der 8.

Da de resterende forsøgspersonerne atter fik lov til at drikke kaffe, fik en af dem et migræneanfald.

Forskerne konkluderede, at det udløser migræne, når man pludseligt lægger kaffen på hylden. Så drik bare kaffen som normalt.


Den oprindelige tekst begynder her.

Det er i hvert fald konklusionen på en lille undersøgelse fra Harvard University (1). Artiklen blev citeret mange steder f.eks. af den amerikanske TV-kanal NBC News og Sci-News. Men selvom afsenderens adresse lyder som high class forskning, så er hverken undersøgelsens metode, resultaterne eller konklusionen helt fine i kanten.

Læs videre “Drikker du kaffe? Måske er det årsagen til din migræne…”

Region Hovedstaden burde prøve kronisk migræne

En del migrænikere i og omkring Region Hovedstaden har oplevet, at Dansk Hovedpinecenter (DHC) ikke kunne tilbyde injektioner med Aimovig. Årsagen var, at Rigshospitalet skulle betale en lille del af prisen på denne nye medicin. Det var der ikke plads til i hospitalets budgettet. Derfor kunne DHC desværre ikke tilbyde selv de hårdest ramte migrænikere den nye medicin.

Læs videre “Region Hovedstaden burde prøve kronisk migræne”

Atlanten skiller landene mht. medicinsanering og livskvalitet

I USA begynder man på forebyggende behandling af migræne, uden at gennemgå en medicinsanering (afgiftning). Så kommer der helt automatisk en reduktion i migrænedagene, og 8 uger uden medicin kan undgås. Det fremhæver Dr. Stephen Silberstein i et interview, som først og fremmest er en reklame for Fremanezumab (markedsføres under navnet Ajovy ). Der var også plads til lidt mere generel snak.

Læs videre “Atlanten skiller landene mht. medicinsanering og livskvalitet”

Ros, tal op, og blæs på konsekvenserne

Premierminister Theresa May gør det. Novartis, som producerer den nye forebyggende medicin Aimovig, gør det. Alle større firmaer, som gerne vil have gode aktiekurser, gør det sikkert også. De fortæller i medier og på alle ledige pladser på internettet, hvor fantastisk godt det går.

Det stiver aktiekurserne af, giver – måske – mersalg, og øger kundernes forventninger. Men øger så også skuffelserne, når vi, vælgerne, kunderne, forbrugerne, patienterne, oplever, at det var lutter varm luft, og at virkeligheden ikke svarer til de talte (eller på nettet skrevne) ord.

Læs videre “Ros, tal op, og blæs på konsekvenserne”

Løfterne bliver bedre og bedre – Emgality er på vej

Galcanezumab er den næste CGRP-hæmmer, som er på vej mod det danske marked for forebyggende medicin mod migræne. Det markedsføres af Eli Lilly under navnet Emgality. Medicinen er godkendt til markedsføring af EMA (EU’s svar på Lægemiddelstyrelsen), og bruges allerede i USA.

Den måske mest bemærkelsesværdige omtale af Emgality er en artikel publiceret i tidsskriftet Headache (et af de to mest prestige-fyldte lægetidsskrifter om migræne og hovedpine) af firmaet Eli Lilly. Der er ingen forsøg på at skjule, at det er firmaets resultater, og alle sejl er sat for at overbevise læserne om at dette er løsningen på alle migrænikeres bønner. Artiklen udkom i september 2018.

Læs videre “Løfterne bliver bedre og bedre – Emgality er på vej”
Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial